Weekendavisen den 12. juli 2024
Udbrud. Er jeg den eneste, der er litteraturfetichistisk nok til at ville se Hans Scherfigs skrivemaskine?
For nylig fortalte en god veninde mig, at hun under oprydningen i et dødsbo havde fundet sin oldemors dødsmaske fra 1956, pænt foldet ind i et håndklæde.
Oldemoren var en kendt og moderne tænkende forfatter, som beredte vejen for mange yngre skrivende kvindelige kolleger. Hendes dødsmaske skal naturligvis være i familiens eje, så længe der er interesse for den. Men hvis slægtsinteressen løber ud, hvor hører sådant et klenodie så hjemme?
Jeg spørger, fordi jeg savner et litteratur- og kulturhistorisk samlingssted, hvor vigtige litterære artefakter kan blive vist frem.
Vi har heldigvis vigtige litterære lokalmuseer og mindestuer rundtomkring i landet (desværre har Vordingborg Kommune lukket mindestuen for M.A. Goldschmidt for mange år siden, og det er et smertepunkt i mit liv, at jeg ikke nåede at se pop-up-udstillingen i 2019 i 200-året for Goldschmidts fødsel), men i hovedstaden er vi på spanden. Her har vi Bakkehuset og Storm P. Museet på Frederiksberg og Karen Blixen Museet oppe på Rungstedlund – men hvad har vi ellers?
Da Københavns Museum flyttede adresse for fem år siden, pakkede man samtidig Søren Kierkegaards skrivepult og Regines forlovelsesring ned og kørte det på magasin. Og på Det Kgl. Bibliotek ligger man inde med Georg Brandes’ pen og blækhus med mere, som holdes omhyggeligt hemmeligt for publikum.
Den slags objekter er måske ikke så interessante i sig selv (jo, de er!), men de kan være perfekte ramper til formidling af forfatterhistorien.
Se bare Österreichische Nationalbibliotheks litteraturmuseum i Wien, hvor Thomas Bernhards vandrestøvler og Elfriede Jelineks første computer er udstillet.
Tænk, hvis Det Kgl. Bibliotek, der har så eminent en samling af danske forfatteres manuskripter, breve med mere, også drev et forfatter- og litteraturmuseum.
Så altså: Jeg efterlyser en indsamling og udstilling af litteraturhistoriens artefakter, for eksempel Svend Åge Madsens Word Perfect-tekstbehandlingsanlæg, Hans Scherfigs briller, Johannes V. Jensens hjemmejakke, PH’s pen og passer, Inger Christensens hakkebræt, Cecil Bødkers notesbøger og min venindes oldemors dødsmaske.
PS. I min brors og svigerindes knaldhytte i Sverige står en stol og et bord, der har tilhørt Agnes Henningsen. Der sidder jeg tit og skriver.