Anmeldelse i Weekendavisen den 18. november 2011.
Ved havet. Gerd Laugesen er en moderne opdagelsesrejsende.
Rejsen til Ribe
Et egn i Danmark, jeg gerne ville kende bedre, er sydvest- og sønderjylland. Fra årsungen Esbjerg via landets ældste by, Ribe, videre til grænselandet og ud i Vadehavet til Rømø og Fanø, som de seneste år har været hjemsted for en masse danske digtere. Og apropos hjemsted – dét er netop titlen på Gerd Laugesens særegne litterære reportagebog: Hjemsted. Historier fra Vadehavet.
Helt basalt – og helt banalt – rejser forfatteren til Ribe, henvender sig til folk, noterer deres historier og følger deres spor rundt i hele Sydvestjylland, grænselandet og Vadehavet. Det er klassisk rejsejournalistisk med en velplaceret tilsætning af den psykologisk stærke og lydhøre portrætkunst af ydreområdernes bipersoner, vi kender fra f.eks. Helle Helles romaner.
Den region, Gerd Laugesen berejser og beskriver, har vi besøgt i f.eks. Peter Seebergs Rejsen til Ribe og Ved havet og i Hans-Edvard Nørregaard-Nielsens erindringer Riber ret, men i Hjemsted. Historier fra Vadehavet er vi her netop nu, og de mennesker, der har hjemsted her, optræder lyslevende. Bogens titel, Hjemsted, refererer til det hele, men ikke mindst til en gård på tvangsauktion, som forfatteren forelsker sig i.
Som digter og journalist har Gerd Laugesen både evnen til at sanse og registrere, at fornemme og fortælle. Hun kombinerer de egenskaber i en ganske særlig stil, som vel er en slags moderne opdagelsesrejse, principbeslægtet med både Knud Rasmussens og Mylius-Erichsens etnografiske Grønlands-ekspeditioner, med Evald Tang-Kristensens indsamling af sangskattene fra tørvehytterne på heden og med Jan Gintbergs sjovt solidariske lokal-folkloristiske DR2-satire fra Udkants-Danmark, Gintberg på kanten.
I alle tilfælde er der tale om undersøgelser af steder og mennesker, stedernes historie og menneskenes fortællinger, og Gerd Laugesen formår med sin helt egen fascinerende lavmælte og smånaive nysgerrighed, at trække den fascinerende landsdels historie, natur og traditioner ud af de mennesker, hun møder på sin moderne litterære reportageekspedition.
Blandt meget andet får vi historien om manden, der boede i en høstak, vi møder manden der gemmer nazistisk memorabilia på loftet, vi hører om egnens kniplingetradition, det opulente kagebord, det livsfarlige tidevand og de små fine indikatorer af hhv. dansksindet eller tysksindet.
Og så åbner Gerd Laugesen vores øjne for friserne i fladlandet: “Jeg har en fornemmelse af, at hvert område er en ny egn – og hver egn kunne lige så godt være et nyt land. Det virker, som om man her bliver til gennem kontraster, men hvordan er lande så overhovedet opstået? Jeg vidste ikke, at Danmark slet ikke var Danmark. Jeg må møde de frisere,” skriver hun – og sporet er varm, for hvad ved vi egentlig om dette nordvestgermanske folk?
Senere overvejer fortfatteren om det er noget geografisk eller psykologisk at være friser, og så filosoferer hun: “Og er en geografisk identitet ikke det samme som en sproglig identitet? Er det sådan, at de to kan hænge sammen på afstand – og burde man trække grænserne anderledes? Kan man sætte mennesker sammen – og trække dem fra hinanden igen? Og har vi måske i højere grad brug for flere lande? Har vi overhovedet brug for lande?”
Hjemsted. Historier fra Vadehavet er en usædvanlig og gennemført vellykket journalistisk-litterær geo-social-kulturreportage.
Gerd Laugesen: Hjemsted. Historier fra Vadehavet. 276 sider, 279 kr. Tiderne Skifter.