Anmeldelse i Weekendavisen den 24. februar 2012.
Ruin og roman. Konstruktionen vakler i Kaspar Thormods debut.
Kunstner i krise
En ung kunstner rejser til Rom for at søge sit gennembrud. Han vil væk fra det indspiste og fordomsfulde kunstnermiljø i København, og måske vil han også væk fra sin kæreste. Først og fremmest vil han finde inspiration til at en grafisk serie med et visuelt plot om en ung mand, der flygter fra en truende og vanvittig by.
Sådan er udgangspunktet for cand. mag. i litteraturvidenskab Kaspar Thormods (f. 1984) debutroman med den potente titel Rom falder, hvis delikat designede omslag viser en af mestergrafikeren Palle Nielsens monumentalt magtfulde raderinger, Den forladte by. Og hvis ikke titlen og omslaget allerede har givet indtrykket af en Debutantroman med stort D om Ung Talentfuld Kunstner med stort U, T og K, skrevet af en Ung Akademiker med Kunstnerdrømme med stort U, A og K, ja så hør bare, hvad hovedpersonen i romanen hedder: Han hedder O.
Når man reducerer sine karakters navn til et stort bogstav, virker det intellektuelt anstrengt og kunstnerisk tilstræbt, og når man er en ung debutant, bør man ikke rode sig ud i den slags narrestreger. Vi skal nok få øje på skrivetalentet, hvis det er der, uden studentikose tricks, der faktisk kun har en irriterende og kontraproduktiv effekt.
Tilbage til handlingen: I Rom møder O. en ung, kvinde, E. Hun skriver om italiensk politik for et tysk magasin, og så arbejder hun på en roman, hvor en af Silvio Berlusconis unge elskerinder bliver hvervet af en revolutionær gruppe, der overbeviser hende om, at Italien bliver et bedre sted, hvis hun myrder af ministerpræsident. E. selv har også i virkeligheden kontakt med nogle venstreorienterede oppositionsgrupper, og hun inviterer O. med til en demonstration, der skal finde sted mod Berlusconi midt under fejringerne af 150-året for samlingen af Italien. Hvad der videre sker, må man læse sig til i romanen.
Jeg er utvetydigt glad for ideen om den følsomme kunstner i identitetskrise, der møder en politisk bevidst journalist, som åbner hans øjne for Italiens korruption og demokratiske underskud under Berlusconis manipulerende mediemagtmonopol. Det er en original og vigtig idé. Men udførelsen er desværre fersk og pjevset, alt for pæn, alt for forhippet på at skrive om Kunst og Identitet, og alt for hårdt bundet op på den unge forfatters indiskutable viden om kunsten og den evige stad. Men den slags kan desværre ikke veksles til litterær modenhed.
Når Rom falder, vil verden også falde står der på titelbladet. Det et citat af den angelsaksiske benedektinermunk Beda Venerabilis, og herfra har Kaspar Thormod hentet sin titel. Den passer storartet til historien om den unge kunstner, der er tiltrukket af ruiner (jeg mener at vide at forfatteren selv har skrevet en akademisk afhandling om Palle Nielsens grafiske serier med portrætter af sammenstyrtede ruinbyer) og selv vil beskrive en ung mands flugt fra den vanvittige by. Men desværre vakler konstruktionen. Det er ikke bare Rom, men også Romanen, der falder.
Kaspar Thormod: Rom falder. 144 sider, 230 kr. Roman. C&K Forlag.