Ida Jessen: Ramt af ingenting

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Glemmebog. Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Suveræne Ida Jessen.

Ramt af alt

“Jeg længes sådan efter at være alene, og det er mærkeligt, for jeg ER alene.”

Sådan åbner Ida Jessens besættende ultrakortroman Ramt af ingenting. En glemmebog. En kvindelig forfatter og oversætter har isoleret sig i et hus på landet efter en smerteligt skilsmisse. At et parforhold går i opløsning, er ingen nyhed, ja hele 40 % af landets ægteskaber ender sådan, og de kvindelige forfattere skriver om det. Nye bøger af Josefine Klougart, Stine Pilgaard, Katrine Marie Guldager, Katrine Grünfeld og Kamilla Hega Holst skildrer slitagen, sorgen, frihedstrangen osv. Og tilføj så Ida Jessens skildring af en destruktiv følelse:

“Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Den er en last. Men jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år og min glæde, min tro og mit håb og min kærlighed og gylpet mig op (…)”

Sådan spørger den kvinde, der nu oplever sin anden skilsmisse. De mennesker, hun kender og holder af, ser hun kun i en drøm, hvor en bombe er på vej ned mod dem: “‘Farvel,’ råbte jeg. Og vågnede. Ikke i angst, men langsomt.” Når man drømmer sådan, er det så fordi man ikke er bange for at miste – eller er det fordi man slet ikke har noget at miste, andet end sin kats tavse selskab? Måske handler drømmen om, at hun allerede har mistet nok?

Men midt i sorgen over kærlighedstabet, ser kvinden tegn, der trækker i modsat retning af bitterheden. Der står pludselig en hind i hendes have, og hun kommer til at tænke på en vinteraften i København for fem år siden. Det havde sneet så tæt, at man kunne løbe på ski i gaderne, og fra vinuet i karnappen, så hun sammen med sin datter et dådyr på fortovet. Hvor kom det fra? Holdt det sig skjult i parkernes buskadser om dagen? Var det lige løbet ind fra landet? Var den sindssyg?

Mens mor og datter modtager denne mærkelige hilsen fra skoven til byen, forsvinder dådyret ind i døveskolens have, og “min længsel rørte på sig, men kom ikke langt. Den var pakket ind i tykke røde mursten og et ægteskab, som jeg ønskede mig så brændende, at jeg bagefter har tænkt, at af tro, håb og kærlighed, er håbet alligevel det største.”

Denne surrealistiske scene står og blinker som en lille symbolsk gåde, som man kan afdække nærmere efter talent og temperament. På samme måde kan man finde en nøgle til romanen i en enkelt oplysning om navnet på kvindens eks-mand: “Jeg lå på gulvet og tænkte på dit navn og på den dag, vi blev gift. Giftefogeden udtalte dit navn som det engelske ord for kærlighed. Han vidste det ikke. Men du var Love, ikke love.”

Hvor kommer dette navn fra, Love, som her bliver kærlighedens kontradiktion? Det er jo ikke et normalt navn. Men hvis vi ser til den svenske litteraturhistorie, så møder vi digteren m.m.

Carl Jonas Love Almqvist (1793-1866), som i 1839 udgav en skandaleombrust roman, Det går an, som argumenterede for ægteskabet som et jævnbyrdigt kærlighedsforhold. Den roman udkom først på dansk i 2008 – og oversætteren hed Ida Jessen. Man bør nok parallellæse.

Hvilken betydning har forfatteren så lagt i sin titel og undertitel? Ramt af ingenting refererer til en situation, hvor en evnesvag dreng på tolvår bliver beroliget af en kvinde, som fortælleren først antager er en “omsorgsperson, sat til at tage sig af drengen”. Men så opdager hun, at der for de to mennesker ikke findes et eneste spørgsmål, som ikke allerede er besvaret: “Som om de var ramt af trang, af kærlighed, af alt det modsatte og alt derimellem. Som om de var ramt af alt.”

‘En glemmebog’ er en lumsk uigennemskuelig genrebetegnelse. Måske har forfatteren tænkt at de ca. 60 sparsomt beskrevne sider ikke kvalificerer til at blive kaldt ‘roman’. Og det angelsaksiske ‘novella’ har aldrig vundet indpas her i landet, så altså: glemmebog, det barmhjertigt rummelige hjørne af hjernen, hvor vi oplagrer alt det, vi ikke ønsker at huske.

Ida Jessens suveræne skrivekunst i Ramt af ingenting ligger umiddelbart meget langt fra den bredere episke stil i Den der lyver, Det første jeg tænker på og Børnene, som gav forfatteren det store gennembrud, men mange af temaerne er de samme, og den lille-store glemmebog om bitterhed, fejhed (og trang, som Ida Jessen skriver om i forbindelse med både bitterhed og kærlighed) er derfor en rig og overrumplende logisk, kunstnerisk modig udvikling af forfatterskabet.

Ida Jessen: Ramt af ingenting. En glemmebog. 68 sider, 150 kr. Gyldendal.