Anmeldelse i Weekendavisen den 6. juli 2012.
Fynsk barndom. Philip Tafdrup skriver erindringsstykker om sine opvækstår i 80’erne og 90’erne.
Andengradsdarwinisme
Et katalog over forsøg og fejltagelser, sådan lyder undertitlen på Wunderkammer, Philip Tafdrups 63 småfortællinger fra en fynsk barndom i 80’erne og 90’erne. Altså ikke ‘erindringer’, ikke ‘noveller’, ikke ‘kortprosa’, men et ‘katalog over forsøg og fejltagelser’.
Det er altså indrømmelsernes og selverkendelsens tid, når den nogle-og-30-årige forfatter skriver sine tidlige memoirer. Tekst for tekst går han planken ud med beskrivelser af al det mobning, dyreplageri, tyveri og løgn, han har praktiseret. Drengen Philip har ikke skånet sig selv, og slet ikke sine skolekammerater. Intet er helligt, intet er hemmeligt, og som voksen har han måske et slags moralsk fortrydelsesregnskab at gøre op med sig selv.
Det hele foregår i den midtfynske idyl, hvor Philip vokser op i et akademikerhjem og går på friskole i 80’erne. Men i hans erindring lyder det som livet på stenbroen i 50’erne eller i betonforstæderne i 70’erne. Det hviler en rå og brutal logik over ungernes hieraki i skolegården og landsbyen, og det gælder hele tiden om at kæmpe for sin plads i hakkeordenen. Den kan kun sikres på andres bekostning, bl.a. gennem manddomsprøver og krænkelser af forbud.
Men kampen kæmpes først og fremmest mod én selv. Phlip Trafdrup kalder det en art andengradsdarwinisme, når man skal bevise sig selv overfor sig selv, bl.a. ved at ligge på vejens asfalt for at teste sit mod eller holde hånden i ild for at teste sin smertetærskel:
“De fleste tests handler om at overvinde sin frygt. Hvad siger det? At de frygtløse er egnede til overlevelse? Jeg cyklede uden hænder for at teste min færdighed. Stjal for at teste verden. Om det kunne lade sig gøre? Det kræver hverken mod eller færdighed at stjæle, men det kræver en moral, der sætter sig selv over alt andet. At stjæle er at teste, om man vil sig selv. For at give sine gener videre skal man ville sig selv, Og jeg ville mig selv.”
Når man læser Philip Tafdrups erindringsfragmenter, hører man principielle ekkoer af både Ib Spang Olsen og Bjarne Reuter, men også af Morten Ramsland, hvis seneste roman Sumobrødre også foregår på Fyn i 80’erne, dog ikke ude på landet, men inde i forstæderne. Begge steder står mobning, volden og dyrplageriet helt centralt: hos Ramsland smadrede de tudser med tennisketschere, mens Philip bl.a. morer sig med at spidde fluer med tegnestifter.
Wunderkammer er tredje bog fra Philip Tafdrup, der debuterede med digtsamlingen Cat loves Sean (som jeg ikke har læst). Derudover har han udgivet en samling digte i et museumskatalog, og nu griber han altså til erindringer i utide med det aktuelle ‘katalog over forsøg og fejltagelser’, der kan læses som en slags banal og basal coming of age-bog.
De 63 tekster skæmmes af en del redundans og upræcis sortering af stoffet, men Wunderkammer rummer absolut gode erindringsstykker med fine tidstypiske detaljer, og den letlæste bog kan helt sikkert have stor nytteværdi i folkeskolens ældste klasser, ganske som Janne Tellers succesfulde Intet, der opfordrer og udfordrer eleverne til at diskutere filosofi og moral.
Philip Tafdrup: Wunderkammer. 154 sider, 199 kr. Forlaget Spring.