Weekendavisen den 27. juli 2012.
Kommentar. Vi frygter at blive glemt, hvis ikke vi kommunikerer online.
Velkommen hjem fra ferie! Hånden på hjerte: Havde du arbejde med? Tjekkede du mails fra chefen, kollegerne og kunderne? Var din smartphone åben for opringninger og sms’er?
Svaret er sandsynligvis ja. Jeg mener, at jeg et sted har set, at 80 procent af os ikke holder fri, bare fordi vi er på ferie, men tager noget arbejde med, vi liiige skal ordne, og i øvrigt holder alle hverdagens kommunikationskanaler åbne. Vi er jo uundværelige. Eller bange for at blive glemt.
Jeg er hverken værre eller bedre end andre. Og dog! Jeg havde godt nok computeren med ned til sydens sol og varme for første gang i mit liv, men ikke for at passe ugentlige deadlines, dem holder jeg gerne fri fra (hvilket i praksis betyder, at jeg har arbejdet forud før ferien). Den bærbare var med i håndbagagen, fordi jeg – helt frivilligt og af lutter glæde – havde planlagt at skrive et kapitel til en bog, jeg har arbejdet på i flere år, og helt ærligt: arbejdet øgede min ferieglæde. Det samme sagde en mand, jeg mødte. Han havde også sin computer med, men ikke for at skrive bog. Han skulle ordne løn og regnskaber!
Telefonen var naturligvis også med. Vores voksne børn var ude at rejse sammen et andet sted i Europa, og vi ville jo gerne lige kunne holde forbindelsen, og det gik helt efter planen: et par alt-vel-sms’er om dagen. Vi ved meget vel, at den slags ikke kunne lade sig gøre i præ-mobile tider, hvor det jo gik fint alligevel. Da jeg rejste rundt ude i verden som ung, måtte jeg sende postkort og aerogrammer, eller i bedste fald ringe collect call hjem fra et posthus eller en telefonboks.
Vores behov for at kommunikere udvikler sig med vores mulighed for at kommunikere, men i mange tilfælde er det kunstigt skabte behov, hvilket manien med at statusopdatere sin Facebook-side måske er det bedste udtryk for (siger helligfrans her, der slet ikke findes på facen), ja forskere er begyndt at tale om en regulær diagnose: Facebook-afhængighed.
Også vores behov for at arbejde er steget med muligheden for at tage arbejdet med. Arbejde og kommunikation er derfor blevet en integreret del af vores ferie, og mens det i nogle tilfælde er nyttigt og trygt, er det i andre tilfælde direkte invaliderende.
For to uger siden bragte det amerikanske magasin Newsweek en stor artikel under overskriften ‘Gør stormløbet os sindssyge?’. Hvad betyder den uafbrudte strøm af mails, sms’er, statusopdateringer og tweets? Hvad betyder parallellivet i de sociale mediers grænseløse verden, hvor film, lyd og ord hele tiden skal uploades og deles med vennerne?
Forskerne er begyndt at kende svarene. Newsweek skriver at den første peer-reviewed forskning (altså videnskabelig forskning, der er kvalitetssikret via fagfællebedømmelser) er mere uhyggelig end forventet. Den allestedsnærværende og omsiggribende kommunikation på nettet via computere, telefoner og tablets giver os en plads i sociale onlinefællesskaber, men efterlader også følelser af dumhed, ensomhed, nervøsitet og depression. Man taler om attention-deficit disorder, altså et opmærksomhedsunderskud som mental lidelse, der kan være direkte psykotisk. Vores digitaliserede hjerner kan udvise tegn som hos stofafhængige narkomaner, fortæller magasinet.
Newsweek skriver om undersøgelser, der påviser hvordan digitalt overforbrug og ekstrem sms-kommunikation (unge amerikanere skriver og modtager 3.700 sms’er om måneden!) hænger sammen med stress og selvmordstanker, og at unge mellem 13 og 30 mener, at deres identitet defineres af det, de lægger ud på nettet. Frygten for ikke at være med i de sociale onlinefællesskaber har fået sin egen diagnose: FOMO, Fear of Missing Out.
Den store trend på rejsemarkedet for tiden hedder all inclusive. Det betyder at man ikke alene er på helpension på sit hotel, men på dobbelt- eller trippelpension. Døgnet rundt, ugen rundt, er der fri buffet med pommesfritter, pizzaslices, softice, kager, drinks, sodavand osv. ad libitum. Mellemmåltiderne og måltiderne flyder sammen i ét langt, pauseløst spiseorgie, som overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus for nylig kaldte intet mindre end tortur mod børn. Også de voksne kan regne med at veje tre kilo mere på hjemrejsen, end på udrejsen – og nye undersøgelser viser, at de mest udspilede maver ikke længere kun sidder på dem fra de laveste socialgrupper. Også de højtuddannede er nu grebet af fedmeepidemien.
Også vores kommunikation er all inclusive. Vi propper os med det, vi udfylder tomrum med det og vi overforbruger det i en grad, som gør os syge. Vi trøstespiser og trøstekommunikerer i ét væk. Er vi sultne? Nej. Har vi noget vigtigt at sige? Ikke nødvendigvis. Vi overkommunikerer ligegyldigheder, fordi online-livet har taget magten fra os. Og vores forhåbning om at få endnu en besked, giver os falsk brummen i lommen. Man kan kalde det tele-fatamorgana eller fantomopkald .
Nu og i fremtiden handler det derfor ikke kun om at erobre et sundt forhold til vores egen krop og kost, men også til vores egen kommunikation. Derfor er jeg sikker på, at vi om føje år vil få tilbudt all inclusive-rejser, hvor maden er sund og fedtfattig, og planlagt motion er indlagt som en daglig aktivitet. Det unikke salgsargument vil dog ikke alene handle om krop, kost og kondi, men om hotellets kommunikationsfri zoner. Et godt tilkøb: et sundt off line miljø til dig, der tør!
Gør stormløbet os sindssyge, spurgte Newsweek. Ja, nogle bliver mentalt syge, ganske som nogle bliver fysisk syge af mad, røg, alkohol, stoffer m.m. Og netafhængighed har sandsynligvis et negativt potentiale, som vi endnu ikke har erkendt. Men der vil også være en modbevægelse – ikke af digitale slumstormere (de vil kun findes i sekter), men af folk med kontrol over egen kommunikation. Folk, der tør slukke – uden at blive ramt af FOMO.
I fremtiden vil det blive højstatus at kommunikere når der er grund til det, og ellers lade være. Dem, der har svært ved at tage magten over deres onlineliv, må stå ude på gaden med deres gadgets, sådan som nutidens tobaksafhængige gør det.