Carsten Werge: Jeg kunne dårligt stave til A

Interview i Euroman, februar 2007

Uanset om Carsten Werge ser 1. divisionsbold på det misrøgtede Valby Idrætspark eller kommenterer Champions Leauge på Camp Nou, er det glæden ved fodbold, der driver ham. Klaus Rothstein har mødt den tidligere bolddreng, der en mener, at dansk fodbold har brug for en arbejderudgave af FC København og i øvrigt synes, at kollegaen Per Frimann er en lille krukke.

Københavns kulturborgmester Martin Geertsen har sagt at de københavnske 1. og 2. divisionsklubber bør fusionere. Hvad synes du om det?

”Jeg er ubetinget tilhænger. Vi skal have en arbejderpendant til FCK, en overbygning mellem Frem, Hvidovre, Fremad Amager, Brønshøj, Vanløse, B.93, måske endda Lyngby. Og så skal Københavns Kommune naturligvis bygge et nyt stadion. De københavnske idrætsanlæg er misrøgtede. Se bare Valby Idrætspark, det er en skændsel, og klubhuset ser ud, som da jeg spillede derude som dreng, der er ikke engang blevet malet! Vi har brug for en overbygning, der kan konkurrere med FCK og være med til at bryde den jyske dominans i Superligaen. Og selvom man er Frem’er af hjertet, skal man ikke være berøringsangst. Traditionsklubberne kan sagtens bevare deres identitet og klubliv, og der er brug for klubberne til andet end eliteoverbygningen. Frem laver jo et fantastisk arbejde med integration af indvandrebørnene.”

Du ser stadig dansk divisionsfodbold, selvom du er vant til at se Champions Leauge live?

”Jamen, jeg elsker at sidde dér i et hjørne af tribunen og lytte til publikum. Jeg nyder atmosfæren og kan godt lide de lidt primitive stadions, hvor jeg selv har været bolddreng – det er nostalgi. Jeg sidder der sammen med min far, som er det ældste levende medlem af Frem. Det er rigtig fodbold, og Champions Leauge er fantastisk fodbold. Jeg cykler af og til over på Hvidovre Stadion og ser junior- og ynglingefodbold, og for nylig så jeg noget af Ekstra Bladets skolefodbold. Jeg tager også et smut forbi en formiddagskamp i Sundby Idrætspark, hvor hashtågerne står tæt og folk nærmest kommer direkte fra morgenværtshuset. Det er københavnske fodboldfans med hjertet.”

Og du bliver vel aldrig træt af at rejse af sted til endnu en arbejdsdag på Anfield eller Bernabeu?

”Uden pjat: Uanset om jeg sidder på Camp Nou eller i Køge, så har jeg glæden, når jeg skal kommentere en kamp. Jeg holder uendelig meget af det. På stadion er jeg i den 7. himmel, og jeg har et ritual sammen med Per Frimann lige før vi går på – vi giver håndslag og siger til hinanden, at vi har det bedste job i verden. Vi får oven i købet en god løn for at sidde der og råbe vores begejstring ud. Det, som jeg kan blive træt af ved jobbet, er lufthavnene, alle de langsomme, besværlige lortelufthave slider mig op. Og det er ikke blevet lettere efter Al Quida. Nu må man ikke engang have en halv juice med i tasken.”

Du har været med til at opfinde flere fodboldprogrammer, senest Totalfodbold. Hvordan blev det program opfundet?

”Jeg tror sgu egentlig at det var min idé. Vi havde længe skelet lidt til Sky Sport. Så tog vi derover for at spionere, og så huggede vi et koncept, som vi lavede om og fordanskede. Det sjoveste var at lægge puslespillet og finde ud af, hvem vi skulle have med. John Faxe er hard core. Peter Kjær er formidleren. Frimann er et mix. Og Poul Hansen er den lidt tilbageholdende. Det fantastiske er, at vi kan få tidligere fodboldspillere til at tage til Lerpytter Stadion for at lave en telefonrapport fra Thisteds kamp. Det viser sig jo, at de gamle spillere er formidabelt dygtige, begejstrede og indsigtsfulde. Og sprogligt er de jo i fodboldens univers. De gør det, fordi de elsker fodbold, for lønnen er nærmest symbolsk. Det skaber den der kultagtige stemning.”

Hvad er din egen rolle som kommentator og studievært?

”Min rolle, ja den er jo som den er. Vi har fordelt rollerne, hvor Per er den pæne og jeg er den frække, og det er også rigtigt, men der er nu også en del skuespil i det. Jeg har altid forsøgt at finde min egen stil, og jeg har sgu ingen ambition om at lyde som Svend Gehrs.”

Lad os slutte med en nostalgi-quiz. Du er gammel Frem-fan, ikke sandt? Hvornår debuterede Kim Vilfort for Frem, og hvilken klub kom han fra?

”Ah, kan det have været i 1983? Nå, ikke? 1981, ok. Han kom fra Skovlunde.”

Hvor mange Frem-spillere fra dengang kan du huske?

”Altså, Per Wind på mål, Ole Rasmussen, Henrik Thomsen, Lars Larsen, Per Hester Hansen … Er det ikke meget godt klaret?”

Hvad havde Frems store midterstopper Lars Larsen til fælles med Dennis Bergkamp fra Arsenal?

”Den var nem: Ingen af dem vil flyve. Lars Larsen tog toget til en Europa Cup kamp i Spanien! Han er i øvrigt en skidesød fyr, og han var langt forud for de andre i professionalisme og seriøsitet dengang.”

Hvilken Hvidovre-spiller blev skiftet ind i det 55. minut i sin debutlandskamp, hvor han scorede til 2-2 mod Ungarn? Han kom aldrig senere på landsholdet, så hans scoringsprocent er fantastisk.

”Kan det være Klaus Nørgaard? Nå, ikke? Så er det Kurt Stendal! Ham har jeg jo været kollega med på Hvidovre Avis og Berlingske Tidende, hvor vi begge var journalister. Jeg begyndte som ’klokkelev’ – ham der klokker i det – som 18-årig, jeg var lavest i hierarkiet og skulle skrive om det hver gang der åbnede en ny isbod i Hvidovre. Avisen var sådan et sted, hvor man tog alle mulige og umulige ind. Jeg var en af de umulige. Jeg kunne dårligt stave til A. Avisen blev ejet af Mr. Hvidovre, Niels Erik Madsen, der også var en foregangsmand i dansk fodbold. Han ansatte også spillere som Steen Ziegler, Per Steffensen og Peter Schmeichel på avisen. Kurt Stendal er i øvrigt den eneste spiller, der er blevet solgt til den samme klub tre gange. Han røg frem og tilbage mellem Hvidovre IF og Sturm Graz i Østrig. Og så er han et af de sødeste mennesker, og god at spise frokost med. Vi tog tit ned på Harreslev Kro, et skummelt sted på Vigerslevvej.”

Din makker, Per Frimann, har et ekstra efternavn. Hvad er det, og hvorfor bruger han det ikke?

”Han hedder Hansen. Hvorfor han ikke bruger det? Fordi Per er en lille krukke.”

– – –

DET VIDSTE DU NOK IKKE …

Født den 26. februar 1959 i København. Frem-fan og studievært på TV3’s Onside og Totalfodbold og Champions Leauge kommentator sammen med Per Frimann. Bor i Hvidovre, gift for anden gang, far til fire børn i alle aldre.

Har haft sit eget lukkede hold i 21 sæsoner, hvor han spillede sammen med en række forhenværende fodboldspillere i Boldklubben Friheden i Hvidovre. Hele holdet skiftede over til Lejerbo for en overgangssum på tre kasser bajere. I dag spiller han ikke mere pga. dårligt knæ.

Blev i 2004 nomineret til prisen som Årets Sportsjournalist, fordi han fortsætter med at udvikle en ny form for sportsjournalistik. På radiofestivalen Radio Days i marts sidste år gav han opskriften på succes: ”Af helvede til med fokusgrupper og programkoncepter og ind med engagement og kærlighed til emnet. Tilsæt en god del respektløshed over for hellige køer og koryfæer som Michael Laudrup og Flemming Østergaard. Fastlæg rollefordelingen – Werge som bulldoggen og Frimann som Den Pæne Dreng. Så har man et program, der enten lykkes (som regel) eller falder igennem (sjældent), men som i hvert fald aldrig er almindeligt.”