Anmeldelse i Euroman, marts 2007.
Det ekstremt hemmelige og magtfulde selskab af tredjeårsstuderende fra Yale University, Skull and Bones, (ikke fiktion, det findes!) blev stiftet1832 som udklækningssted for morgendagens verdensledere – og naturligvis verserer der en milliard hele og halve konspirationsteorier om selskabet. Nu fortæller Robert de Niro historien, om hvordan de første ledere af CIA blev rekrutteret blandt The Bonesmen – og det er vist sandt nok. Med sine 2 timer og 40 minutter er filmen to tissepauser for lang, og da Matt Damon kun mestrer ét eneste stereotypt ansigtsudtryk, bliver det efterhånden en noget langtrukken forestilling. Bortset fra det, er den stjernebesatte film ægte fascinerende med al sin magt og mystik fra Washington.