Weekendavisen den 25. juli 2014.
Kommentar. Hvorfor vil Martin Geertsen have kontrol over det formalistiske og strukturelle i værdidebatten? Det er ikke særlig liberalt.
Her i agurketiden er vejen til Berlingskes forside ikke særlig lang. For Venstres Martin Geertsen var det i denne uge nok at hive en mølædt agurk op af posen. I sommerstilheden har han nemlig haft tid og ro til at udarbejde sin personlige liste over ‘danske værdier’, og han opfordrer nu integrationsminister Manu Sareen til at sætte gang i arbejdet med at formulere intet mindre end en officiel dansk værdikanon.
Åh nej, lad os endelig slippe for det! Sagen er jo den, at den forrige regering under finanslovsforhandlingerne i 2011 smed en luns til det daværende MF for Kristendemokraterne, Per Ørum Jørgensen (der var sprunget fra de Konservative), i form af en hel Værdikommission. Det blev kulturminister Per Stig Møllers kedelige opgave at stå for det projekt, som han befolkede med forfattere, forskere, filosoffer og præster under ledelse af en biskop, som dårligt nok nåede at holde mere end et indledende møde, før kommisionen blev nedlagt da SRSF overtog ministerierne.
Men nu har vi altså fået et fingerpeg om, hvad der er i vente fra en eventuelt kommende borgerlig regering, hvor Venstre må regne med at arbejde i slagskyggen fra et bomstærkt Dansk Folkeparti, der som bekendt aldrig viger en tomme i kampen for det danske. Men at Venstre tilsyneladende vil have en officiel liste over vores værdier, så vi bedre kan fortælle nytilkomne udlændinge, hvilke normer, der gælder hos os, imponerer ikke Dansk Folkeparti, der slet ikke mener, at det er danske værdier, Martin Geertsen har sat på sin liste. Det er snarere vesterlandske værdier, siger Søren Espersen, der hellere vil fremhæve politiet, sangskatten og kristendommen. Den med politiet er ny, må jeg sige, den plejer vi ikke at have med i værdidebatten, og jeg tror da heller ikke at det er særskilt dansk, hverken når trafikbetjenten følge andemor over vejen eller når de unummererede pansere dækker over deres kollegers ulovligheder eller foretager ulovlige præventive anholdelser af lovlydige demonstranter. Sangskatten er jeg til gengæld helt med på, dén har vi for os selv, og vi elsker den. At kristendomme skulle være typisk dansk, er til gengæld en form for breaking news, der nok burde have taget forsiden.
Man hvad er det så for otte punkter, Martin Geertsen mener er særlige for os? Jo, det er i rækkefølge: tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed, tolerance og respekt (og for en kort uddybning af hvert punkt, henviser jeg til artiklen ‘Venstre-profil vil have kanon over danske værdier’ på Berlingskes netavis, b.dk.)
Ikke videre originalt, må man sige. Og ikke særligt dansk. Men heller ikke særligt liberalt, sådan rent metodisk. Hvordan kan det være et liberalt projekt at lade stat og regering styre definitionen af, hvad der er vigtigt for os som folk og nation? Hvorfor vil Martin Geertsen have kontrol over det formalistiske og strukturelle i værdidebatten? Hvad vil han med en statslig facitliste i form af kanon? Vil han mon genoplive Værdikommissionen?
Til Berlingske siger Martin Geertsen, at han nok er liberal – det handler om fravær af statens indblanding i personlige forhold, som han formulerer det – men han er ikke kulturrelativist:
“I den måde, vi er sammen på som danskere, er der værdier, som vi står på og respekterer. Så kan vi have mere eller mindre offensive holdninger til, hvor stor den offentlige sektor skal være, eller hvor mange skattekroner staten skal skrabe ind, men det ændrer ikke ved, at der mellem os hersker værdier og normer, uanset om man er SFer eller venstremand,” siger Martin Geertsen.
Sandt nok, men banalt, banalt, banalt. Vi er ørkesløst enige om den slags her i landet, hvor vi har værdidebat morgen, middag og aften. Der er ingen værdidebat at genoplive, for værdidebatten er ikke død. Til gengæld er der masser af konkret politik at være uenige om, og det er jo det, det hele går ud på: identificér problemerne, definér løsningerne. Dét er det, jeg forventer mig af vores politikere, og det er det, jeg stadig håber at Martin Geertsen kan bidrage til. Han er jo normalt klog nok til at skille tingene ad, og jeg følger ham hele vejen når han siger, at det er en ‘civil kamp’, hvis man er utilfreds med at der ikke bliver serveret frikadeller i en daginstitution (således forstået, at der serveres halal):
“Kampen ligger ikke på Christiansborg, for jeg vil ikke være med til at lovgive om leverpostej, badeforhæng eller hvilken beklædning, folk skal have på,” siger Martin Geertsen, og jeg er enig.
Til gengæld er jeg lodret uenig, når han siger, at en værdikanon er “meget mere væsentligt”, fordi den handler om, hvilke værdier, det danske samfund står på. Nej, det væsentlige er politikken i hverdagen. Værdidebatten er relevant og udødelig, men den trives bedst i fri dressur og skal hverken kommissioneres eller kanoniseres af staten. Den skal lige præcis være genstand for en civil kamp.
Har Martin Geertsen ikke større ambitioner, end at være sit partis svar på den konservative kanonkonge Brian Mikkelsen? Jeg troede at han var mere af en fribytter.