Anmeldelse i Weekendavisen den 11. maj 2007.
Forvent det uventede. A.S. Byatt intelligente gyserfortællinger overholder fine traditioner – og tilføjer besættende nyt.
Sælsomme skæbner
Gys og gru er jo en velkendt genre i litteraturen, og enhver læser vil vide, at den slags kan skrives mere eller mindre intelligent (måske oftest mindre). Men der findes heldigvis også forfattere, der kan skabe uheldsvangre stemninger med sælsomme skæbnefortællinger, der befinder sig i grænselandet mellem det naturlige og det uforklarlige – og sådan en mesterfortæller er A.S. Byatt.
Med Den lille sorte bog har den engelske forfatter skrevet fem lange noveller, der alle er mere underlige og mere usandsynlige, end godt er. Men hun slipper så eminent godt fra det, fordi de er alle skabt i en ramme af genkendelighed og logik. Tag nu bare indledningshistorien, der hedder noget så klassisk som Tingen i skoven. Her er en masse børn blevet evakueret fra bombardementerne over London under krigen, og to små piger er gået ud i skoven ved det gamle herresæde, hvor de er indlogeret. Pludselig fornemmer de lyden og lugten, og fra deres plads bag en væltet træstamme, ser de et unævneligt væsen bugte sig langsomt over skovbunden:
”Ansigtet – der var trekantet – lignede en maske af gummi eller kød foran et uformeligt, knopskydende løghoved, en uhyrlig roe. Det havde samme farve som flået kød fuldt af ormehuller, og udtrykket var hverken præget af vrede eller grådighed, men af den dybeste sorg. Det tydeligste træk var en stor mund med et par nedadvendte mundvige, der var stivnet i en slags smerte. Læberne var smalle og hævede som strimer efter piskeslag. Den havde blinde, uigennemsigtige, hvide øjne om givet af kødlignende øjenvipper og bryn, der lignede føletråde på en søanemone. Ansigtet befandt sig lavt over jorden og bevægede sig hen mod børnene mellem tingens forben, som var små, tykke, kraftige og anbragt på siden af kroppen, så den lignede en krydsning mellem et uhyre af en vaskekone og en fortidsdrage. Kødet på forbenene var glinsende og spættet i farver som muggengrønt, rødbrunt som rå lever eller snavset hvidt som trøske.”
To uskyldsrene småpiger og et monsteragtigt skovvæsen (jeg har ikke gengivet hele den fysiske beskrivelse, bare rolig), kan jo føre til hvad som helst, og i A.S. Byatts fortælling bliver det til en besættende kombination af nutid, fortid, fremtid og den kendte verdens forlængelse af fantasi, folketro, fortællinger og fortrængninger. Psykologien spiller naturligvis en afgørende rolle for de to små pigers erindringer, også da de ved et skæbnetilfælde mødes igen. Hvad de så i skoven, har de holdt for sig selv lige siden. Så de virkelig det, de troede at de så? Findes der en forklaring?
Når man læser de fem fortællinger i Den lille sorte bog, må man være åben for det subtile gys. A.S. Byatt nøjes nemlig ikke med at overholde skæbnefortællingernes fine traditioner, hun tilføjer også besættende nyt. Historien om tingen i skoven er et udmærket eksempel, men min favorit er fortællingen om Ines, der arbejder som etymologiresearcher på en ordbog. Hun har overtaget sin afdøde mors lejlighed, og efter en livstruende operation for tarmslyng og koldbrand, skal hun nu vende tilbage til hverdagen. Og så begynder hun at mærke små kropslige forandringer. Pludselig begynder hun at få udslet, der drysser krystalpulver af hende, huden hæver og bliver hård. Hvad er det, der er ved at ske med Ines? Ja, novellen skjuler intet i titlen: Stenkvinden. Det er en elegant, underholdende og sælsom historie fra den rationelle virkeligheds overdrev.
A.S. Byatts noveller er mere end gys. De er menneskestudier, der kredser om uforløste forhåbninger og hjernens mystik. Vi møder det mentalt uigennemskuelige, både hos et psykologisk tilfælde af en ung kvinde og hos en dement kvinde uden virkelighedskontakt. Men uanset hvad: personerne er enten fangede i kroppens eller følelsernes uigennemskuelige forventninger, og de kan tilsyneladende kun sættes fri i mødet med det voldsomme, det brutale eller det bizarre.
Den lille sorte bog er intelligente gyserfortællinger. Forvent det uventede.
A.S. Byatt: Den lille sorte bog. Fortællinger. På dansk ved Claus Bech. 288 sider, 229 kr. Gyldendal.