Weekendavisen den 6. marts 2015.
Pandadiplomati
Nǐ Hǎo Nuuk. Idé og iscenesættelse: Ditte Marie Bjerg, Global Stories. Tekst Iben Mondrup, Kristian Husted og holdet. Maskinhallen, København, til den 14. marts.
De københavnske scener er netop nu præget af forestillinger, der ligger og roder i et krydsfelt mellem foredrag, debat, oplysning, dokumentarisme, anskuelsesundervisning og performance med en mere eller mindre svag note af dramatik. Senest har jeg set NOMA om verdens sultproblemer, Hjælp! om humanitær nødhjælp og nu Nǐ Hǎo Nuuk, der præsenteres som ”En ekspedition i anledning af Kalaallit Nunaata (Grønlands) fremtid.” Selskabet bag forestillingen kalder selv genren for researchbaseret scenekunst.
Nǐ Hǎo Nuuk skildrer Grønlands politiske situation under dansk udenrigspolitisk håndfæstning og voldsomt voksende kinesisk indflydelse. Det handler om sikkerhedspolitik og om undergrundens ressourcer. Vi guides sikkert igennem af karismatiske Miké F. Thomsen (uddannet fra den nye skuespilskole i Nuuk) og vennesæle Morten Nielsen (der i forvirrende grad ligner og lyder som Peter Frödin), men det er norske Sigrid Husjord, der skiller sig ud, og ikke kun fordi hun med sine kun 117 cm. ironisk nok er umulig at overse. Hun fyrer den af med et interessant foredrag om geologi og politik, og så har hun et enormt kropsligt-komisk talent, når hun optræder som den kinesiske stats pandagave til Dronning Margrethe. Pointen er, at en panda aldrig bare er en panda, der stikker altid noget under.
Teater? Tjo. Kritisk folkeoplysning? Absolut.