Kommentar i Weekendavisen den 19. oktober 2007.
Underbukser. Krænkede følelser stod bag sidste uges bekymrende indgreb i den kommercielle ytringsfrihed.
Ja, for fanden da, JBS’ undertøjsreklame med den pornografiske sygeplejerske er sexistisk! Eller rettere sagt: den var sexistisk, for den måtte som bekendt lade livet på moralens og de krænkede følelsers alter. I det fordomsfri Danmark tager vi nemlig hensyn til hinanden, hvis bare vi er krænkede nok – og har samfundsposition til at være det.
Helt ærligt, mennesker. Siden hvornår er vi begyndt at storme reklamer, der seksualiserer og tingsliggør kvinder ud i det ekstreme? Det interessante – og beskæmmende – ved reaktionerne mod JBS-reklamen, var da heller ikke at folk blev forargede over dens udstilling af kvinder som sexobjekter. Nej, forargelsen handlede om, at sygeplejersker som faggruppe blev udstillet. Aha, vi skal altså nu tage hensyn til særlige faggruppers følelser? I så fald er der da nok at tage fat på for de hvidkitlede (som jeg beundrer så højt for deres veludførte og dårligt betalte arbejde), bl.a. skal de også have skovlen under en aktuel reklame for et eller andet bilmærke, der også i den grad spiller på enhver mands fantasi om lækre kvinder i stramme uniformer.
Jeg har ikke bemærket, hvad det er for en bil det handler om, men jeg har da i hvert fald bemærket den smukke, unge kvinde, der forgæves beder om lov til at køre kærestens nye bil. Hun tikker, hun beder, hun skælder ud, hun kalder ham tarvelig, hvorefter hun til sidst kommer krybende som på alle fire (ikke ydmyg, men udfordrende som ind i helvede) idet hun forførende hvisker: ”Har jeg fortalt dig at jeg har købt en sygeplejerskeuniform? Den er helt vildt lille!”
Jep, reklamefolkene (mænd, måske?) har slået sig på lårene af grind over det fede koncept: Kvinde tilbyder sex i sygeplejerskeuniform for at få lov til at hive i mandens gearstang. Den skal nok vække opmærksomhed, har de tænkt. Hvis sådan en lækker sild kryber i en for lille hvid uniform og tilbyder sex, må vi da alle ud og investere i sådan en bil.
Et polemisk spørgsmål: Hvor er Dansk Sygeplejeråd, 3F og HK henne med opfordringer til medlemmerne om boykot af dette bilmærke? Hvor er truslerne om at indbringe reklamen for Ombudsmanden? Og hvor er fagforbundene henne, når den ene reklame efter den anden hver evig eneste dag nedgør, objektgør og pornofiserer kvinder i et forsøg på at stimulere mænds seksfantasi og styre deres købsadfærd?
Svaret er vel bare, at de alle havde en større fjende at bekæmpe, nemlig den famøse undertøjsreklame, og det er bizart. JBS reklamen var i al sin glossy lækkerhed en ufattelig gennemskuelig fiktion. Bilreklamen er derimod hyperrealistisk i tonen, og den udstiller noget, der er meget værre end en pornofiseret krop, nemlig en ydmyget kvinde, der sætter sin værdighed over styr og nedgør sig selv til sygeplejerskeluder for bilens skyld. Det er med al respekt meget, meget mere usmageligt, end at sælge undertøj via referencer til gennemskuelige sexfantasier.
Sagen er desværre, at de krænkede fagforeninger opnåede, hvad de ville: Reklamen blev trukket tilbage af en brødebetynget direktør, der bedyrede, at man ikke havde ønsket at støde nogen. Måske – hvem ved? – gik det hele efter planen. Måske havde JBS og deres reklamebureau kalkuleret med lige præcis denne reaktion, og med tilfredshed kunne de notere sig, at brandet JBS pludselig havde fået omtale for millioner. I den verden handler det jo ikke nødvendigvis om at blive omtalt positivt, men om at blive omtalt i det hele taget. Det kan altså være at offentligheden hoppede på en velplanlagt limpind, men vi ved det ikke. Hvad vi ved er, at bornertheden sejrede.
JBS’ lækre og lumre sygeplejerskefantasi blev offer for den selvcensur, der ofte følger efter omgivelsernes moralske pres, ja man kan vel sige, at virksomhedens kommercielle ytringsfrihed er blevet sat under pres af ”den offentlige mening”, fordi en faggruppe følte sig krænket af en nedgørende og stereotyp fremstilling af dem selv og deres fag?
Det er en alvorlig sag. Vi plejer at kæmpe imod moralske pres på frie ytringer i det her land. Vi plejer at gøre fælles front mod interessegrupper, der vil styre budskaber og holdninger. Vi plejer at sige fra, når nogen taler om at udtryk skal forbydes fordi de krænker deres følelser. Vi plejer at sige, at humor og satire hører hjemme i et demokratisk samfund. Og vi plejer at advare imod selvcensur. Eller er der noget, jeg har misforstået?
Jeg kan godt forstå, at fagforbund der organiserer kvinder i uniform (her tænker jeg på sygeplejersker og stuepiger, ikke på soldater og politibetjente) advarer imod overgreb på deres medlemmer. Naturligvis skal man ikke finde sig i klap i numsen fra en gammel gris i en sygeseng, men man skal på en anden side heller ikke angribe reklamer med krænkelse som argument. Måske er tiden inde til at sygeplejersker gør op med den uniform, som de af uransaglige årsager er tvunget til at gå med. Er der nogen faglig grund til at de skal være så lårkorte og nærmest gennemsigtige? Hvorfor finder faggruppen sig i at blive hældt ned i en arbejdsdragt, der stimulerer den fantasi, som de naturligt nok gerne vil væk fra?
Jeg er bedøvende ligeglad med salget af underbukser. Men det krænker mig, at JBS’ reklame krænker sygeplejerskerne, og det irriterer mig, at der ikke er nogen som farer i flint for at forsvare den kommercielle ytringsfrihed.