Kommentar i Weekendavisen den 18. januar 2008.
Litteratur-tv. Gyldendals skjulte markedsføring på DK4 er sådan set helt i orden, men det genrejser bare spørgsmålet om et egentligt bogprogram på DR.
Kulturkrisen i Danmarks Radio betyder bl.a. at vi stadig savner det rene og skære litteraturmagasin på tv, som vi synes at vi fortjener, og som vi synes hører sig til. Kan være at Danmark i Kresten Poulsgaards velmagtsdage var for lille et sprogområde til at have en ballet – men af nøjagtig samme grund bør vi vel have et bogprogram på vores store public service station.
Litteratur, kritik og debat i fjernsynet, det var noget der fandtes da far var dreng, ofte beværtet af bedemænd med munkeminer. Nu til dags følger man på DR2 den filosofi, at bøgerne skal integreres i det almene programudbud, bl.a. hos de udskældte Smagsdommere, som jeg nu gerne holder hånden over, da jeg lejlighedsvis har været én af dem.
Jo, vi har da et gevaldigt efterslæb med litteraturformidling på tv, og selvom jeg for lang tid siden her i spalten har foreslået DR at lave en folkelig og indholdsrig litteraturquiz, er der ikke sket noget endnu, men jeg venter da stadig på at de ringer for at høre nærmere om ideen (lige som jeg regner med at Københavns Hovedbibliotek snupper min idé fra sidste uge om at lave et fremstød for den oversete og ignorerede litteratur inden de sender pallevognene ind – og i øvrigt fandt min kone på et godt navn til sådan en festival: Gå i glemmebogen!).
Men nu må vi ikke glemme, at Danmark faktisk har et litteraturprogram på tv, nemlig på DK4, kanalen som også engang kolporterede Weekendavisens debatprogram på nettet. De kan tilsyneladende godt lide samarbejder eller partnerskaber på dén station, og derfor har de bl.a. programmet Litteratursiden, som laves i samarbejde med bibliotekernes webmagasin af samme navn (jo, der gør altså en masse for at formidle litteraturen, de gode bibliotekarer!). Det er ikke den dybe professionalisme, der præger programmet, men god vilje og bogglæde skal respekteres.
DK4 sender også programmet Bog og forfatter, som bliver til ved at forfatteren selv søger Kunstrådets Litteraturudvalgs PR-pulje om 50.000 kr. til markedsføring, og de penge bliver så båret videre til DK4, der sørger for at lave et program med bog og forfatter, og vupti har man et tv-program, der i virkeligheden er ren og skær markedsføring.
Og ikke nok med dét. DK4 lægger også ætertid til Bøger i virkeligheden, der har forfatteren, journalisten og nyalliancemanden Kristian Ditlev Jensen som studievært. Han er – som enhver der kender ham vil vide – en ualmindeligt vidende og venlig mand, der dog sagtens kan skrive en klar mening. Men måske er han lige lovlig mild i rollen som studievært. I hvert fald er der ikke meget knald på kritikken, når han inviterer forfattere i studiet – men det behøver der måske heller ikke at være, hvis det er litteraturformidlingen, der er i centrum.
Men er det nu det? Nej, det er litteraturmarkedsføringen, der er i højsædet. Vel at mærke markedsføringen af bøger, der udkommer på et forlag ved navn Gyldendal. Samtlige forfattere, der har været på besøg i Kristian Ditlev Jensens studie udkommer i Klareboderne, hvor også studieværtens egne bøger udkommer, og det kan der være en ganske udmærket grund til, nemlig den, at det er Gyldendal, der står bag programmet, ja forlagets egen udviklingschef er ligefrem med i redaktionen. Dét fremgår af rulleteksterne efter programmet, men dét kan man jo kun regne ud, hvis man tilfældigvis ved, hvad han hedder. At Gyldendal er partner i projektet (jeg kender ikke vilkår og økonomi) og bruger det til at markedsføre egne bøger, står der ikke et ord om.
Bøger i virkeligheden er glimrende samtaleradio på tv, og det er genial product placement fra Gyldendals side. Spørgsmålet er naturligvis, om seerne kan være tjent med hemmelighedskræmmeriet. Ok, på Gyldendals hjemmeside kan man læse, at der er et samarbejde og man kan se programmerne, men på tv fremgår det ikke, at der er tale om ét langt reklameindslag. At DK4 indgår kommercielle partnerskaber er naturligt og fornuftigt, og at Gyldendal gerne vil være med, er logisk, men det efterlader sådan set kun det vansmægtende bogfolk med et endnu større behov for vaskeægte public service fjernsyn om bøger – bøger fra mange forskellige forlag, bøger der ikke kun bliver strøget med hårene.
Holder DR’s pointe med at integrere bøger i alle mulige sammenhænge? Ja og nej. Bøger skal integreres, for de lever ikke deres liv i reservater, og derfor er det helt skønt, at Deadline 2. Sektion her forleden kunne finde på at lave en hel halv time med Jens Smærup Sørensen og hans meget roste (og sært småkedelige) roman Mærkedage (nomineret til denne avis’ litteraturpris). Men bøger har også brug for et samlet fokus, og vi bør naturligvis have et litterært fjernsynsprogram – vel at mærke et, der forener debat, reportage, interview, quiz og interaktivitet på nettet.