Anmeldelse i Weekendavisen den 25. april 2008.
Krimi. Den norske forfatter Jan Mehlum mikser en ok cocktail af tidstypisk tro, terror og korruption.
Det ukendte lig
De danske aviser flyder i disse dage over med lovord i anmeldelserne af den norske opera og ballets nye bygning i bunden af Oslofjorden, hvor tegnestuen Snøhetta har skabt et sublimt arkitektonisk mesterværk. Men hvad anmelderne ikke ved, er at der et sted i betonfundamentet ligger et lig.
Jan Mehlums krimi For guds skyld foregår for tre år siden. Endnu er operabygningen kun en byggeplads, og på en rundvisning opdager selveste kulturministeren, at der stikker tre fingre op ad betonen. Det viser sig at liget er en sort mand, kendt muslim i Norge – dræbt og med et kors ridset ind i panden. Og inden længe dukker endnu et sort, muslimsk lig op. Alt tyder på at racistiske, religiøse galninge er på spil.
Svend Foyn er en lettere ramponeret advokat, som (i en tidligere roman) er blevet smidt ud af sit partnerskab, både professionelt og privat. I dag er han selvstændig i Tønsberg, hvor han bruger en del tid på at drikke cognac i selskab med sin sanktbernhardshund. I ny og næ får han et parti skak, og når han har tid, gør han sin båd forårsklar. Ikke videre originalt.
Advokat Foyn påtager sig at forsvare en racist, som med god grund bliver mistænkt for mordet, og naturligvis viser det sig, at ligfundet kun er begyndelsen. Snart er advokaten på sporet af en forbrydelse, der ikke er så simpel som man kunne frygte, og hvor gerningsmanden ikke er så oplagt som man kunne håbe. Motivet er næppe banal racisme – men hvad er det så?
Jagten på svarene fører op til de højeste magtcirkler i den norske centraladministration, hvor centralt placerede topfolk har travlt med at dække over skygger fra fortiden. Pludselig befinder Svend Foyn sig midt om natten midt i en nationalpark i Tanzania, hvor han graver efter et lig? Pludselig sidder han i en skriftestol i en norsk kirke og lytter til en deep throat? Og pludselig er han jaget af en afrikansk lejemorder, der dræber med gift…
Romanen hedder For guds skyld, fordi det var titlen på en artikelrække, som en nuværende topdiplomat skrev som ung. Artiklerne argumenterede for at Israel havde ret til at kontrollere de palæstinensiske områder, fordi de bibelske profetier var på jødernes side. Denne kristenfundamentalistiske Israel-sympati har relation til magt, krig og terror i både Østafrika og Mellemøsten, og midt i det hele udfolder sig et korruptionsspil med norske bistandsmidler.
Jan Mehlum, der til hverdag underviser i sociologi, har en håndfuld krimier om Svend Foyn (ifølge Wikipedia navnebror til en autentisk hvalfanger fra Tønsberg, spørg mig ikke hvorfor) bag sig i hjemlandet, og dette er den tredje på dansk. Det er klart at den stornordiske krimitsunami frister og inspirerer en masse forfattere og forlæggere, for hvem vil ikke gerne have en del af det tilsyneladende uudtømmelige marked, og Jan Mehlum er blot én i den uendelige række af plotmagere, der mikser en ok cocktail af tidstypisk tro, terror og korruption.
Som det sig hør og bør i denne genre, optrevler advokaten en lang række dobbeltspil, hvor (som bagsiden så originalt siger) ingenting er, hvad det ser ud til at være, og derfor står det til sidst klart, at operaen ikke bare har gemt på den døde afrikaner. Et sted dernede ligger stadig det ukendte lig – og jeg røber ikke noget om hvem det kan være.
Slutningen står pivåbent, og vi kan godt være sikre på, at Svend Foyn vender tilbage. Men med al ære og respekt: det er jeg ikke sikker på at jeg gør, for selvom plottet er ganske udmærket, er udførelsen så traditionel og klichebefængt, at det faktisk kan være det samme.
Jan Mehlum: For guds skyld. På dansk ved Susanne Ove. 397 sider, 298 kr. Siesta.