Kommentar i Weekendavisen den 9. maj 2008.
Retfærdighed. Man ansætter ikke ufaglærte dommere. Alligevel skal tørklædepiger, der søger et dommerjob, udspørges ekstra grundigt om principper, krav og værdier.
Domstolsstyrelsen har udarbejdet et såkaldt dekorumkrav, altså et sæt af uskrevne regler for korrekt og høflig opførsel for medarbejderne ved danske domstole. Heraf fremgår, at personalet – også dommere – gerne må bære tørklæde af religiøse eller kulturelle grunde, men kun under forudsætning af, at ansigtet er frit. Er det klog integration eller et knæfald for religion?
Dén diskussion er relevant og kompliceret, om end kun principiel og hypotetisk. Vi har 0,0 dommere med anden etnisk baggrund, end dansk, og dekorumkravet forholder sig derfor til en tænkt situation, og den dag en tørklædepige fra jurastudiet kvalificere sig til at være dommer, må hun leve med, at jobinterviewet vil sætte spørgsmålstegn ved hendes motiver og loyalitet. Dekorumkravet bygger nemlig ikke kun på accept af tørklædet, men også på mistillid til muslimer.
Styrelsen er klar over, at tørklædet betyder noget for tolkningen af demokratiet, så i notatet om dekorumkravet (22. april 2008), skriver de udtrykkeligt, at der kan og bør stilles særlige krav i forbindelse med og under ansættelsen ved domstolene, fordi de har en særlig funktion og karakter. Medarbejdere, der træffer afgørelse i retten, skal ”signalere en respekt for retssystemet og de værdier, der gælder overordnet set for Danmarks Domstole.” Alle ansattes adfærd, personlig fremtræden og beklædning skal sikre en værdig, uafhængig og upartisk myndighedsudøvelse. Medarbejderne skal signalere respekt for retssystemet og de værdier, der overordnet set gælder for Danmarks Domstole, nemlig åbenhed, dialog og samarbejde, står der i notatet.
Tilhørsforhold til en bestemt trosretning afskærer ikke en borger fra at være dommer, mener styrelsen. At gå med tørklæde af religiøse eller kulturelle grunde, er heller ikke i modstrid med kravet om at fremstå værdigt, uafhængigt og upartisk, men ansigtet skal være synligt, fordi man skal kunne se, hvem der behandler eller har indsigt i en sag. Herefter står der i notatet:
”Men bæres tørklædet som led i et ønske om at udtrykke grundlæggende uenighed i den måde, vores retssystem fungerer på, vil det være uforenelig med hvervet som dommer (…) Under ansættelsessamtaler til stillinger som dommerfuldmægtig vil der generelt bliver stillet spørgsmål til ansøgerens forventning til stillingen som dommerfuldmægtig, herunder om den pågældende har forståelse for domstolenes rolle, den pågældendes egen rolle og respekt for den demokratiske proces. Det er således en fast bestanddel af ansættelsessamtalerne, at det afdækkes, om ansøgeren kan træffe afgørelser efter gældende dansk lov uanset egne holdninger til lovgivningen på det relevante område. Såfremt en ansøger bærer tørklæde, vil der således være anledning til en nærmere drøftelse om årsagen til og formålet med dette, og om loyaliteten over for de grundlæggende principper, og det må i lyset heraf vurderes, om ansøgeren kan forventes at leve op til de grundlæggende principper og krav. Under ansættelsen foretages vurderingen af, om dette er tilfældet af præsidenten for den ret, hvor den pågældende er ansøger.”
Nej, at ansætte en dommer, er ikke det samme som at ansætte en kassedame. Ved domstolene er der vigtige samfundshensyn og krav om respekt for demokratiet og de demokratiske værdier, og en dommerkandidat med tørklæde vil blive ekstra nøje eksamineret, før hun får lov at slå i bordet med en hammer. Domstolsstyrelsen (og præsidenterne for alle byretterne, retterne, begge landsretterne og domstolenes hovedsamarbejdsudvalg), udviser dermed både accept og en klar skepsis overfor tørklædet, hvilket næppe er diskriminerende, men dog udtryk for en forskelsbehandling, som nok kan undre – man ansætter jo ikke ufaglærte dommere. Kandidater, der har bestået sine juraeksamener, må vel antages at kunne træffe afgørelser efter dansk gældende lov.
Ingen ønsker religiøs indflydelse på verdslig lovgivning, men det famøse tørklæde er ikke nødvendigvis udtryk for religiøsitet, og slet ikke for fundamentalisme. Tværtimod vil en tørklædepige, der gør karriere i det juridiske system være uddannet til rationel sekularisme i embedet, og så kan hun være nok så traditionel i sit privatliv. Derudover vil hun være en rollemodel udi emancipation, hvilket ikke bare vil være en sejr for hende selv, men for hele samfundet. Og dertil må hun altså – hvilket ingen synes at interessere sig for – leve med, at vejen til jobbet er længere for hende, end for hendes studiekammerater, da hun først skal overbevise styrelsen og den ansættende domstol om, at hun, trods sit tørklæde, respekterer danske værdier m.m. Gad vide om man også vil gå ekstra skeptisk til muslimske jobsøgere uden tørklæde?
Dansk Folkepartis har angrebet tørklæder ved domstolene i en annonce, der ikke nøjes med at have en indholdsmæssig pointe, som det kan være værd at diskutere. Annoncen viser en tilhyllet ”dommer”, selvom Domstolsstyrelsens notat om dommerbeklæding udtrykkeligt understreger, at man kun kan tillade tørklæder, ”så længe ansigtet ikke er tildækket”. Med kalkuleret kynisme ignorerer Dansk Folkeparti højt og flot fakta, blæser på styrelsens budskab, og skaber i stedet et løgnagtigt indtryk af situationen i Danmark, ganske som da partiets ungdomsafdeling brugte et billede af en kamelslagtning i Pakistan til at føre kampagne mod halalkød i danske daginstitutioner. Det er ikke en svipser, ikke en fejlvurdering, ikke en misforståelse. Det er manipulation, virkelighedsfordrejning og frygtpropaganda.
Dansk Folkepartis er mere end velkomne til at argumentere imod dommere med tørklæder. Men en annonce, der lyver og bedrager, er ikke bare udtryk for modvilje overfor muslimer, det er også udtryk for modvilje overfor en ærlig samfundsdebat. Hvorfor anerkender Dansk Folkeparti ikke at Domstolsstyrelsen udtrykkeligt siger at ansigtet skal være synligt, og at kandidater med tørklæde i modsætning til andre skal underkastes særligt nærgående spørgsmål om loyaliteten overfor lovens om domstolenes grundlæggende principper og krav? Hvis debatten har et dekorumkrav, blæser Dansk Folkeparti på det.