Ian McEwan: For You. The Libretto

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. juli 2008.

Libretto. De var unge og berusede af musik og kærlighed. Men en måned senere kneppede han oboisten. Mens vi venter på Ian McEwans næste roman, kan vi nyde hans raffinerede operaplot.

Dæmonisk morgenmusik

Den engelske forfatter Ian McEwan er ifølge sit eget website i gang med en ny roman (og efter Soning, Lørdag og Ved Chesil Beach tripper hans store publikum utålmodigt), men skriveriet lever også tid til sideprojekter, for Ian McEwan dukker hele tiden op med nye essays, kommentarer og overraskende projekter. I denne sommer har han bl.a. udbudt et stort essay i antologien The Portable Atheist, redigeret af Christopher Hitchens, han har skrevet forord til sin bortadopterede brors erindringer (broren dukkede op for et par år siden uden at Ian McEwan havde kendt til hans eksistens i 60 år!), og han har udsendt en kort erklæring, hvor han forsikrer at han ikke har det fjerneste mod islam og muslimer, men blev misforstået af visse kommentatorer efter et avisinterview, hvor han lagde sig ud med militante jihadister. Ja, og så har han også lige skrevet teksten til en opera – og mens vi venter på den nye roman, kan vi nyde librettoen med det raffinerede plot:

Charles Frieth er i midten af 60’erne, en kendt og agtet komponist og dirigent. Han er rutinemæssigt gift med den velhavende Antonia, som på grund af et svagt helbred ofte tilses af sin ven og læge, Simon. Charles er ved at forberede opførelsen af sit ungdoms- og hovedværk, Demonic Aubade, og mens han koster rundt med sin assistent Robin og orkesterets medlemmer, bliver han loyalt opvartet af den polske husholderske, Maria. I dette galleri er det kun Robin, der står udenfor en uhellig alliance, for mens den arrogante og selvoptagede Charles forfører en af musikerne (som han har for vane), giver Antonia efter for Simons kurmageri, mens Maria til gengæld er håbløst forelsket i Charles, og selv de mindste venligheder fra hans side, fejlfortolker hun som hemmelige kærlighedserklæringer.

Intet er helt som det bør være i Frieths hus, og i løbet af de 70 små sider, spidser tingene til, som det sig hør og bør i en opera, og det giver særdeles god mening, at Charles Frieth i sin tid kaldte sin musikalske morgenstemning (en aubade er morgenmusik i modsætning til en serenade, der er aftenmusik) for dæmonisk, for fortidens spøgelser spiller med i orkesteret.

I en bittersød duet tænker Charles og Antonia tilbage på deres ungdom. Så lykkelige de var dengang. Charles brød igennem med Demonic Aubade, og de drak champagne og dansede sammen gennem det stille, vinterhvide London, berusede af kærlighed og musik. Man ser det for sig, man mærker ungdommen, forelskelsen og lykken – og så bringer Antonia sig selv og os andre tilbage i realiteternes dæmoniske verden: Then one month later, you fucked the oboist.

Charles er en uforbederlig trussetyv, afhængig af at forføre, besat af at svinge sin dirigentstok over andre menneskers liv, og han har svigtet Antonia uden at afgive kontrol. Men nu mister han grebet om situationen, og den magtesløse tager magten. Maria, den eksilerede tjener, regner ud, hvordan hun kan holde genstanden for sin håbløse kærlighed i sin hule hånd.

Iført Charles overfrakke, så alle tror at hun er ham (åh, operaens vidunderlige lethed med forviklinger!) trækker huns stikket ud på den hospitalsmaskine, der holder den syge Antonia i live, og da Charles bliver anholdt for mordet, fryder Maria sig over, at der nu kun er hende tilbage til at besøge ham i fængslet og passe på ham når han engang bliver sluppet fri som en gammel mand. Det er hendes gave til ham: I did it for you. Dramaet kulminerer.

Ian McEwan bringer tidligt i librettoen indirekte den store engelske digter Philip Larkin (1922-1985) ind i billedet, og det er intet tilfælde. Larkin har skrevet et af den moderne engelske litteraturs mest berømte digte, som både i indhold og genre har været en inspiration for McEwan. Digtet hedder netop Aubade, og den syge Antonia citerer fra det, da Simon skal bedøve hende forud for en operation. Hun frygter bedøvelsen og hun husker den sidste linie fra denne strofe i Larkins digt: That this is what we fear – no sight, no sound, / No touch or taste or smell, nothing to think with, / Nothing to love or link with, / The anasthetic from which none come round.

For You skal naturligvis først og fremmest lyttes, men når nu det er mesterfortælleren Ian McEwan, der står bag ordene, er plottet og de præcise persontegninger en oplevelse i sig selv, også uden orkesterledsagelse. Den dæmoniske morgenmusik kan læses.

Operaens musik er komponeret af Michael Berkeley, og forestillingen sættes op af det lille operahus Music Theater Wales. Desværre er sommerens opførelser blevet aflyst da en af sangerne har mistet stemmen, men efterårets turné i England forventes gennemført.

Ian McEwan: For You. The Libretto. 70 sider, 91 kroner, Vintage Originals.