Weekendavisen den 1. juni 2018.
Norsk eksport. Jan Kjærstad har sat sig for at spolere Norges enorme fremstød på verdens vigtigste bogmesse.
Hvis man siger ”Frankfurt” til et bogbranchemenneske, gør bogbranchemennesket honnør. Den tyske finansby rummer bogstavelig talt de hellige haller, som forlæggere, agenter og forfattere fra hele verden valfarter til hvert efterår. På Frankfurter Buchmesse underskriver man kontrakter og udveksler gossip til den helt store guldmedalje. Sidste år lagde et sted mellem en kvart million og 300.000 messedeltagere og gæster vejen forbi. Det er ti gange så mange, som den københavnske bogmesse i Bella Center har. Buchmessen kan putte Bella i baglommen.
Så meget desto mere mærkeligt er det, at de norske forfattere nu er gerådet i slagsmål over et enormt privilegium: Norge er blevet valgt som hovednavn på Frankfurter Buchmesse i oktober, og alt taler for at det vil boome den norske litteratureksport ganske betragteligt. F-2019, kalder nordmændene det. Og kronprinsesse & læsehest Mette-Marit er protektor for det hele.
Men ikke alle synes, at den norske investering i messen på 52 millioner kroner – heraf 34 millioner skattekroner, resten er fondsmidler og sponsorpenge – er fornuftig. Og det er ikke en hvem som helst forfatter, der svinger køllen. Jan Kjærstad er på krigsstien. I en kronik i Aftenposten har han fyret denne bredside af:
”Det bliver et blændende fyrværkeri, et orgie i blær, tryllekunster med røg og spejleffekter. Men når alt har lagt sig, kommer tømmermændene. Det mest betænkelige ved hele F-2019 er demonstrationen af et lille lands stormandsgalskab.”
Måske, tænker man, har Jan Kjærstad sit så meget på det tørre, at han slet ikke har brug for at blive ført ud på nye internationale markeder? Men sådan har hans vanvittig succesfulde forfatterkollega Anne B. Ragde det i hvert fald ikke, selvom hun sælger bøger i nærmest milliardvis. Til NRK siger hun: ”Selvfølgelig skal vi vise stormandsgalskab! Norge er hot ude i verden, og man skal smede mens jernet er varmt!”
Jernet var varmt i 2016, da NORLA – den norske litteratureksportorganisation – underskrev aftalen med Frankfurter Buchmesse. Men Jan Kjærstads pointe er, at de mange millioner kroner, som Norge bruger på at markedsføre sin litteratur, kunne være brugt bedre. Helt konkret foreslår han, at man aflyser F-2019 (han ved naturligvis godt, at det er et slag i luften) og i stedet bruger de mange rare penge på arbejdsstipendier til forfattere.
Ifølge NRK er professor ved Norges Handeshøyskole, Øystein Foros, enig. Jan Kjærstad er ikke alene en god forfatter, han er også en god økonom, siger professoren. Han påpeger desuden, at den norske forlæggerforening kun bidrager til sammenskudsgildet med seks millioner kroner. ”Der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved om det er lønsomt for os skatteydere at bruge 34 millioner kroner på det her.”
Men Jan Kjærstads idé om at bruge pengene på stipendier ville nok betyde, at der blev skrevet mere – og måske også bedre? – litteratur. Men hele pointen med F-2019, er at fremme antallet af norske bøger i oversættelse til fremmede tungemål. Det her handler ikke om at understøtte skrivekunsten, men om at øge eksporten.
Men hvad kan egentlig betale sig for en nation? Og hvilken rolle kan litteraturen og bogbranchen spille? Interessant nok har manden, som har forhandlet F-2019 hjem til Norge, en væsentlig erfaring på området, som bare ikke synes at spille en rolle i den norske debat. Lederen af NORLA hedder nemlig Halldór Guðmundsson. Han er fra Island, fhv. forlægger og forfatter til en stor biografi om Halldór Laxness, og han ved præcis hvad det vil sige, at tilrettelægge programmet for et land, der er hovednavn på Frankfurter Buchmesse.
Efter det store krak i islandsk økonomi i 2008, var det nødvendigt at skære ned på alle budgetter. Men for at genskabe den tillid, som politikere, bankfolk og finansfyrster havde sat over styr med deres crazy investeringer og lånekarruseller, valgte islændingene at satse på landets mange talentfulde forfattere. Verden skulle se, at Island kunne skrive. Med Halldór Guðmundsson i spidsen begyndte de at gøre tilnærmelser til Frankfurt, og i 2011 var landet bogmessens hovednavn. Forleden sagde Halldór Guðmundsson til Nettavisen i Norge, at islandske forlag i fjor solgte rettigheder til oversættelse af 96 islandske forfattere. Med andre ord: Litteratureksportfremstød betaler sig.
Sidste år konstaterede Dagbladets kommentator Erle Marie Sørheim, at Norge som hovedland i Frankfurt er den største norske kultursatsning i udlandet nogensinde. Hvis det ikke bliver en succes, skrev hun, er det en skandale. Med enorme slagstal for forfattere som Karl Ove Knausgård, Maja Lunde og Åsne Seierstad er jorden gødet for mange flere norske litterære eksportsuccesser – og ikke kun nordic krimier. Og så slog Erle Marie Sørheim fast, at F-2019 er en satsning, som er dømt til at lykkes.
Men Jan Kjærstad har altså sat sig for at ødelægge den gode stemning. I kronikken slår han fast: ”Det bliver et kolossalt showoff med et resultat som vi se fint ud på papiret året efter, men hvis værdi er lig nul i virkelighedens lange og ubarmhjertige løb.”
NORLA svarer igen i samme avis: ”At være gæsteland i Frankfurt giver positive resultater for litteratureksporten. Det er fakta.”
Så bad Klassekampen Jan Kjærstad om en kommentar. De fik en sms: ”Jeg har skrevet det, jeg har at sige om den sag.”