Weekendavisen den 26. oktober 2018.
Kommentar. Bogmesserne er værdipolitiske centre for humanisme, imod højreradikal intolerance. Men er det nok?.
Der er en øredøvende forskel på den danske bogmesse, BogForum (som åbner i dag i København), og efterårets to toneangivende søstermesser i Frankfurt og Gøteborg. Og det er ikke kun størrelsen, det handler om. Det er fraværet af litterært-politisk konfliktstof.
Som samfunds- og kulturinstitutioner har Frankfurter Buchmesse og Bokmässan Göteborg i dén grad – og mere end de har haft lyst til – udgjort det, som man i den svenske messes selvforståelse kalder ”den demokratiske arena”. Ideelt set er denne arena et mødested, hvor civiliserede mennesker ypper kiv. Høvisk kiv. Problemet er blot, at meningsbrudene har været så radikale, at dem, der ejer den demokratiske messearena, føler hele demokratiet truet.
Først og fremmest var der den omfattende ballade i Gøteborg i fjor, hvor det højreradikale forlag Nya Tider havde hyret en stand, hvilket fik en lang række forfattere til at boykotte messen. Det udartede til massive demonstrationer, hvor svenske nazister og andre ekstremister valfartede til messehallerne. Det endte med gadekampe mod radikale antifascister, og bogmessepublikummet blev skræmt væk. Bokmässan offentliggjorde i en fart temaet for 2018: Mobilisering imod racisme og intolerance. Og Nya Tider svarede igen med at arrangere en alternativ højreradikal bogmesse et andet sted i Göteborg inden selve Bokmässan.
Bogmessen i Frankfurt er en dominerende institution i den internationale forlags- og boghandlerbranche. Det er også her man uddeler den vigtige Friedenspreis des Deutschen Buchandels, De Tyske Boghandleres Fredspris. I år – hvor messen markerede 70-året for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder – gik prisen til de to litterater og ægyptologer Aleida og Jan Assmann for deres indsats for ”bæredygtig fred og forståelse blandt verdens befolkninger.” I takketalen sagde de to, at demokratiet styrkes af uenighed og debat, men at hvad som helst ikke er i orden. Der må være grundlæggende konsensus om forfatningen, magtens adskillelse, lovgivningen og menneskerettighederne. ”Ikke alle stemmer fortjener respekt. Demokrati lever ikke af strid, men af argumentation,” sagde de to prismodtagere. Måske var det en henvisning til røret om et højreradikalt forlag, Antaeus, der havde en stand messen.
Det værdipolitisk provokatoriske har de senere år gjort de store messer i Tyskland og Sverige til nyhedsstof. Når man så ser på BogForums udstillerliste, fortoner alt kontroversielt sig. Her er ikke noget, der minder om svenske tilstande. Nya Tider har ellers sagt, at de ville søge mod bogmessen i København, hvis de blev udelukket fra Gøteborg. Nu blev de forment adgang til Bokmässan, men de er ikke på udstillerkortet i BogForum. Vi ved ikke, om de har ønsket en stand og fået nej. Hvis den danske messeledelse har fulgt deres svenske kollegers linje, er det i så fald ikke blevet genstand for offentlig debat. Og end ikke Trykkefrihedsselskabet er til stede, selvom de deltog i den alternative bogmesse for højreradikale forlag i Gøteborg. Kun en enkelt udstiller har et egentligt islamkritisk udtryk, nemlig debattøren Jaleh Tavakoli, der promoverer sin bog Islams offentlige hemmeligheder. Til gengæld er Ahmadiyya Moskeen fra Hvidovre her med det skønne slogan ‘Kærlighed til alle, had til ingen’.
Frankfurt og Gøteborg har altid haft store ambitioner for bogmessen som en publicistisk kulturinstitution, og tiden er nu inde til at også BogForum bliver en arena for debat om vigtige samfundsspørgsmål. Det er ikke fordi jeg savner en scene hvorfra de højreradikale – eller alle mulige andre radikale grupperinger – kan udsprede deres sorte synspunkter, og en messearrangør er ikke forpligtet til at give plads til enhver religiøs eller politisk prædikant. Men ekkokammeret bliver kun bekræftet af erfaringer fra splittelserne i Frankfurt og Gøteborg. Der findes ingen meningsudveksling, kun en skyttegravskrig.
En bogmesse er i sin natur humanistisk og glad for pæn pluralisme, fordi forlæggere og boghandlere lever af og for litteratur og ytringsfrihed. Derfor taler svenskerne om den demokratiske arena. Derfor uddeler tyskerne en fredspris. Og derfor har messerne det så svært, når forlag og forfattere med højreradikale synspunkter blander sig i festen. De er måske tålt, men simpelthen ikke velkomne, og nu altså også udelukket. Det betyder, at et begreb som ‘den demokratiske arena’ kommer under pres, med mindre man kan argumentere for, at de højreradikale har forbrudt sig mod den demokratiske samtale. Det vil derfor være mere ærligt, hvis messerne præsenterer sig som værdipolitiske institutioner for humanisme, imod højreradikal intolerance.
Litteraturen er tæt knyttet til samfundsdebatten, og det ville være al ære værd, hvis den danske messe forsøgte at skabe rammerne for et møde mellem uenige forfattere, meningsdannere og beslutningstagere. Tænk hvis BogForum for eksempel oprettede et årligt litterært tribunal, hvor en gruppe forfattere og journalister af forskellig observans kunne udspørge forskere og politikere om et brændende emne. Der er nok at diskutere: ubeboeliggørelsen af kloden og den humanitære udfordring (højspændte emner i samtidslitteraturen), ytringsfrihed og fri journalistik under pres, grådighedskapitalisme, trumpisme, putinisme, islamisme, højreradikalisme osv.
Bogmessen er en marketingbegivenhed og et generøst mødested for forfattere, litteraturfolk og læsere. Derfor skræmmer sporene fra Gøteborg. Set fra et arrangørsynspunkt, som først og fremmest er et kommercielt synspunkt, handler det om høje besøgstal. Udflytningen fra Forum til Bella Center i 2012 skabte mere lys og luft, og festen er steget i styrke lige siden. Men BogForum er også en messe, der hygger sig i smug, mens verden brænder om dens vugge.