Weekendavisen den 26. juni 2020.
For 228 år siden, den 31. juli 1792, nedlagde Kronprins Frederik grundstenen til Frihedsstøtten udenfor Københavns Vesterport. Nationen skulle ære sig selv for stavnsbåndets ophævelse. Samme år udstedte kongen en forordning, der forbød slavehandel i de danske kolonier (ganske vist først fra 1803), og 1792 er dermed et danmarkshistorisk frihedsår.
I disse dage, hvor fortidens helte ofte er nutidens slyngler, og historiske monumenter tages op til revision, bør vi kaste et blik på Frihedsstøttens to tekster, der er skrevet med politisk omtanke og litterær omhu. På østsiden:
Kongen kiendte
at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov
giver Kierlighed til Fædreland
mod til dets Værn/ lyst til Kundskab
Attraae til Flid
Haab om Held.
Og på vestsiden:
Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre
Landboe Lovene gives Orden og Kraft
at den frie Bonde kan vorde
kiek og oplyst
flittig og god
hæderlig Borger
lykkelig.
Disse tekster lyser op på en hvilken som helst regnvejrsdag på Vesterbrogade.
Manden bag ordene, Thomas Thaarup (1749-1821), var i sin samtid en stor kanon og patriotisk lejlighedsdigter. I dag er han gledet i komplet glemsel, men han bør huskes, og ikke kun for teksterne på Frihedsstøtten. I 1813 oversatte og udgav han nemlig den tyske forfatter Frederich Buchholz’ antisemitisk kampskrift Moses og Jesus eller om Jødernes og de kristnes intellektuelle og moralske Forhold, der både førte til en stor litterær strid og til en bølge af vold og hærværk mod danske jøder, kendt som Jødefejden. Så altså: De opbyggelige ord på Frihedsstøtten er med historiens lunefuldhed skrevet af en stor antisemit. Værd at vide, værd at huske.
NB: I 1960 skød byens første højhus op ved siden af Frihedsstøtten, Arne Jacobsens 70 meter høje Hotel Royal, hvor fotografen fandt en smuk vinkel.