Weekendavisen den 3. september 2020
Nobelt. Klas Östergren løfter sløret for Det Svenske Akademis nedsmeltning i ny skandaleroman, som samtidig er en litterær begivenhed.
Nogle vil ignorere den med en blasert mine, andre vil slubre den i sig, når den svenske forfatter Klas Östergrens nye kleppert af en roman, Renegater, udkommer i næste uge.
De, der – sandsynligvis – vil ignorere de 750 sider, tilhører den fløj i Det Svenske Akademi, som Klas Östergren undsagde, da han den 6. april 2018 forlod sin plads i den fornemme forsamling og lod et citat af Leonard Cohen hænge i luften over det blankpolerede mødebord: ”I’m leaving the table, I’m out of the game”.
De, der – med garanti – vil slubre romanen i sig, er dels dem, der har ventet på en usmykket og kompromisløs øjenvidneskildring fra Akademiets allerinderste, dels dem, der kan genkende en litterær begivenhed på lang afstand: Renegater er nemlig ikke kun en roman om det skandaliserede kulturparnas, det er også en overraskende afslutning på det romanværk Klas Östergren begyndte med Gentlemen (1980) og fortsatte med Gangsters (2005). Det havde nemlig aldrig været forfatterens intention, at føje en tredje roman til, men det, der allerede var et hovedværk i moderne svensk prosa, bliver altså nu en trilogi.
Det kan dog ikke komme bag på nogen, ej heller Klas Östergren, at romanen litterært set kan være nok så interessant, men i første omgang fokuserer den journalistiske nyfigenhed kun på den vinkel, der har med Det Svenske Akademi at gøre. Alle foromtaler og interviews handler om skandalen.
Til det svenske nyhedsbureau TT siger Klas Östergren, at en del af romanen har overskriften ‘Rapport’. Her fortæller han om mennesker og begivenheder i Det Svenske Akademi efter Dagens Nyheters afsløring af Kulturprofilen i 2017. Alle personer har fået kodenavne – hentet fra forskellige græssorter – men læsere med en vis indsigt i Akademiets personbesætning, vil nemt bryde koderne.
”Alt er 100% sandt, det er derfor jeg kalder denne del for en rapport,” siger forfatteren. ”Fra begyndelsen var tanken, at det som sker og siges, skal have fundet sted. Det skal ingen kunne bestride.”
Samtidig kommer Klas Östergren med en læsevejledning og en advarsel: ”At kaste sig over ‘Rapport’ først vil være helt forkert. Den læser, der bladrer direkte til den del, vil få sig én over næsen, eftersom ‘Rapport’ får sin retmæssige placering i forhold til andre begivenheder i romanen.”
Men forfatteren er også realist: ”Jeg kan ikke fordømme dem, der går direkte til ‘Rapport’, for så skulle jeg fordømme mange nære bekendte.”
I romanen gengiver Klas Östergren den tale, han holdt, da han forlod sit sæde i Akademiet. Her kritiserede han sine kolleger for ”stor ufølsomhed”, ”politisk talentløshed” og for at svigte Akademiets erklærede ideal om ”snille och smak”, altså klogskab og smag. Talen rummede også en anklage om medlemmernes manglende evne til at skelne mellem Akademiets anliggende og deres privatliv.
Og så når vi frem til det punkt i romanen, som man ville tro var ren og skær fiktion, hvis ikke det var fordi, Klas Östergren altså bedyrer, at det er 100% sandt.
I sin afskedssalut til Det Svenske Akademi løftede han også sløret for, at han som nytiltrådt medlem i 2014 blev udsat for en række mystiske sms’er, når han hver torsdag rejste fra hjemmet i Kivik i Skåne til møder i Det Svenske Akademi i Stockholm, hvor han havde en lille overnatningslejlighed. En kvinde, der kaldte sig Bessie, tilbød ham seksuelle ydelser. Han ignorerede hendes beskeder, og til sidst skrev Bessie, at det var Kulturprofilen – altså den senere voldtægtsdømte Jean-Claude Arnault, gift med daværende medlem af Akademiet, Katarina Frostenson – som havde sat hende til at gøre tilnærmelser.
Klas Östergren siger i interviews med svenske aviser, at der altså blev lagt en fælde for ham – det man i spionskredse kalder en honningfælde, når forførelse og sex bruges til at skaffe oplysninger eller afpresse et offer. Han understreger, at han ikke ved om andre i Akademiet har fået tilbudt sex på samme måde. Han mener, at det næppe er ”systematisk, men outstanding og unikt”.
Og bedst som man tror, at det ikke kan blive værre, strammer Klas Östergren skruen. Hans egen kone var også et af ofrene for Jean-Claude Arnaults krænkelser. Hun blev ”grabbed by the pussy som det hedder i Det Hvide Hus”, skriver forfatteren. Ifølge Expressen skete det efter Akademiets julefest på Bergsgården ved natmaden ”mellem köttbullar, cocktailpøler og Janssons fristelse”:
”Hustruen fortalte ham, hvad der var sket. Hans første impuls var at give klubværten (altså Arnault) en på tuden. Men han besindede sig og indså, at der var gået for lang tid til at det ville kunne anses for nødværge:
”Jeg ville være blevet buret inde for vold, tror jeg. Jeg har læst, at man har 2,5 sekunder til at reagere i den slags situationer, derefter er løbet kørt. Slår man efter at den tid er gået, er det overlagt.”
Forfatteren vil ikke nærmere ind på detaljerne. Dem må man spørge hans hustru om, siger han.
Til sidst vender vi tilbage til Klas Östergrens afsluttende salve, da han forlod Akademiet.
”Jeg har påtalt alvorlige forseelser her omkring bordet, om afsløringer af Nobelpristagere, om seksuel chikane mod min kone, udsagn som er blevet forbigået med ophøjet ligegyldighed. Jeg har følt mig beslægtet med andre anonyme vidner, der er blevet betvivlet og affærdiget. Og der, Akademimedlemmer, har I begået en alvorlig fejl (…) I forventning om, at der sker noget afgørende, går jeg hjem.”
Ja, Klas Östergren gik hjem og skrev en moppedreng af en roman. Netop nu sidder litteraturkritikerne og læser, og deres dom vil blive afsagt den 10. september. Renegater udkommer på dansk på Gutkind den 14. april 2021.