Weekendavisen den 12. maj 2021
Roman. Marie Darrieussecq bruger både Star Wars og Rilke til at skildre den humanitære krise i eftertænksom og sentimental roman.
Marie Darrieussecq: Over havet under jorden. 232 sider, 250 kr. Epilog.
Younés, en ung fyr fra Niger, drømmer om en ny tilværelse i England. Han har overlevet ørkenen og havet, men efter migrantbarakkerne i Calais venter endnu en trussel: Eurostar-tunellen under Den engelske Kanal, som Younés sammenligner med et monster fra Star Wars: ”Der er et dyr i sandet, en enormt stor orm. Man kan kun se dens mund. Et stort hul fyldt med tænder der åbner sig i sandets overflade. Det er den tunnellen får mig til at tænke på.”
Sandmonsteret – ørkenens svar på Bibelens havuhyre Leviathan – symboliserer den ubønhørlige naturs evige og ekstreme trussel mod migranterne i den franske forfatter Marie Darrieussecqs nye roman Over havet under jorden, der begynder på Middelhavet, hvor en flygtningebåd bliver undsat af et cruiseskib, et flydende hedonistisk forbrugstempel med restauranter, natklubber og butikker.
En af passagererne er Rose, en fransk psykolog fra Baskerlandet, bosat med mand (en drikfældig ejendomsmægler) og børn i Paris. Mens børnene sover i kahytten, bliver Rose vækket af ukendte lyde. Redningsbåden er på vej i vandet for at bjærge de overlevende fra skibsforliset.
Rose assisterer personalet med at evakuere flygtningene, og mødet med Younés udløser en overvældende ansvarsfølelse i hende. Hun stjæler sin teenagesøns mobil og giver den til den unge mand. Derefter bliver flygtningene transporteret til fastlandet.
Hjemme i Paris indser Rose, at familien er nødt til at flytte, både for ægteskabet og datterens skyld. Der står hele tiden en uforklarlig lugt omkring hende, og en dag opdager Rose, at der ligger en menneskelort i hendes skoletaske.
Da familien har bosat sig i Roses hjemegn i Baskerlandet, lider datteren af eksem, som om hun er brændemærket. Mobningen, forfølgelsen, fordrivelsen, er stigmatiserende. Men hvordan hjælper man sin egen datter fra en permanent social krise? Hvordan hjælper man i det hele taget et andet menneske?
Da Rose stjal sin søns mobil, ofrede hun for en stund hans kontakt til omverdenen, men hun skænkede samtidig Younés en mulighed. Sønnen fik en ny iPhone, og flygtningen fik en livline, han aldrig havde kalkuleret med. Da Rose kommer til Calais for at møde ham, opdager hun, at begge hans ankler er brækkede efter et fald fra en lastbil, da han forsøgte at komme ind i monsterets mund. Hun tager ham med til Baskerlandet, hvor hun behandler ham, ikke som psykolog, men med håndspålæggelse.
Og så er vi fremme ved romanens flotte pointe, som Marie Darrieussecq også skildrer via Star Wars. Younés fortæller om en jediridder, der hele tiden bliver forstyrret af en dreng: ”Jedien lader hånden glide hen foran hans øjne, uden overhovedet at se på ham, sådan her, han lader sin hånd glide sådan her hen foran drengens øjne og siger til ham: Du må ændre dit liv.”
De ord, siger Younés, har han altid følt sig knyttet til. Men det samme har Rose, der oven i købet genkender Jediens læresætning som et vers af Rilke. Du muss dein Leben ändern (‘Apollons arkaiske torso’, 1908) er en på én gang simpel og elegant filosofisk pointe i tider som disse, hvor Marie Darrieussecq lader både det humanitære og klimaet spiller en rolle for vores orientering i verden.
Med denne opbygning lægger Marie Darrieussecq sig tæt op ad en række andre europæiske forfattere, som de seneste år har skrevet romaner om mødet mellem en af os, der er tryg statsborger i et velfungerende land, og en af dem, der flakker hjemløse omkring på flugt fra krig, forfølgelse, undertrykkelse, fattigdom. Hvad sker der, når den store ansigtsløse skare forvandles til ét enkelt individ?
Over havet under jorden er præget af den samme krisebevidsthed og anfægtelse, man ofte møder i litteratur, der er skrevet med humanitær desperation og stærk empati som drivkraft. Her ser man det helt tydeligt i romanens spejlvending af den hjælpende og den hjulpne. Det kan meget vel være, at Rose hjælper Younés på det praktiske plan. Men samtidig giver han hendes tilværelse ny mening.
Nogen nybrydende eller original roman er det næppe, tillige er konstruktionen om menneskemødet lidt af en kliche, men Marie Darrieussecq spejler redderen og den reddede på så behændig en måde, at dilemmaet om, hvordan vi kan tage ansvar for os selv, vores nærmeste og vores næste, gør Over havet under jorden til en eftertænksom roman, hvor det partikulære og sentimentale møde mellem mennesker afspejler det overordnede, inderligt konfliktfyldte samfundsproblem.