Anmeldelse i Weekendavisen den 27. marts 2009.
Erlend Loe. En kristen sekt knipser børn på tissemanden og synger: ”Husk på paragraffen, børn skal elske straffen”.
Blasfemi for børn
Norske Erlend Loe har opbygget en fast og stødt voksende dansk læserkreds, der ikke kan stå for hans underfundighed, idérigdom og sans for at mikse det sære med det seriøse og det simple med det spektakulære. Hans forfatterskab bliver heldigvis ved med at overraske og forvirre, og med den nye miniroman i børnebogsserien om Kurt, underholder han med slapstick med undertoner.
Sagde jeg børnebog? Ja, tja, tjoe… På den lille oplysningsseddel om bogens pris og udgivelsesdag, noterer forlaget, at ”Kurtby er for voksne. For store børn. For barnlige voksne”, og fra Erlend Loe himself, ved jeg, at han ikke selv går specielt meget op i, om hans manuskripter er det ene eller det andet, han skriver dem bare, og så må hans forlag om at rubricere dem. Interessant nok er Kurtby heller ikke udgivet af Gyldendals redaktion for børne- og ungdomsbøger, men af den skønlitterære redaktion, der udgiver hans romaner.
Kurtby er en selvstændig fortsættelse af forfatterens tidligere Kurt-bøger, der har den truckkørende familiefar Kurt i centrum. Familien skal på ferie, og ved lodtrækning er det lillebror Bud, der vinder retten til at vælge rejsemål. Han vil til Finland (og her er der skønne referencer til Erlend Loes roman Fakta om Finland) og besøge Mumidalen (et besøgssted for folk der kan lide Tove Janssons skumle billedbøger), men på vejen farer de vild og kommer i kløerne på en kristenfundamentalistisk sekt. Historien er inspireret af en virkelig sag om en kristenkult i Uppsala, hvor en psykotisk kvindelig profet bl.a. stod bag drab i menigheden, og Erlend Loe har i norske medier kaldt Kurtby for blasfemi for børn.
På rejsen har Kurt og Bud (der går i børnehave, men er meget klog og bl.a. har kystskippercertifikat) en far-søn-samtale om livets store spørgsmål. Kurt afviser Biblen, den kan være skrevet af hvem som helst. Han tror ikke på himlen, men på at man bare skal være sød og rar og lade være med at plage andre. Derudover kan man gøre som man vil. Bud mener at det lyder som noget, Kurt har læst et sted (Folk og røvere i Kardemommeby!), hvortil hans far svarer: ”Måske, men den bog ved jeg i det mindste hvem, der har skrevet.”
Så er der lagt op til en omgang rablende og rå religionsparodi og Jesus-satire om en sekt, der knipser de uartige drenge på tissemanden, mens de synger Husk på paragraffen / Børn skal elske straffen og Vi vasker vores hænder / og skilles ad som venner. Det er befriende morsomt og anderledes, og uanset genre, er det umiskendeligt loesk, og alle fans af forfatterskabet kan med sindsro tage med til Kurtby, hvor forfatteren ikke holder noget helligt og bl.a. lader Kurt og hans familie skide i vandet da de skal døbes i elven.
Erlend Loe: Kurtby. På morsomt dansk ved Susanne Vebel. Skønne tegninger af Kim Hjorthøy. 120 sider, 159 kr. Gyldendal.