Weekendavisen den 14. januar 2022
Samtidfremtid. Verden er en halshugget høne, der løber forvildet rundt i Viggo Bjerrings originale debutroman.
Viggo Bjerring: Verdenshjertet. 260 sider, 249,00 kr. Roman. Forlaget Ekbátana.
Gad vide om beboerne på Roligheds Allé i Espergærde ved, hvad der foregår i dybet under nummer 24b? Adspurgt vil de svare, at sådan en adresse slet ikke findes, at der er husnummer 24 og 26, men ikke 24b. Og det svar er helt reelt og helt formelt. Men, men. Det kan ske, at en monstrøs villa i tre etager træder frem som et fikserbillede i skovbrynet mellem nummer 24 og nummer 26. Og samtidig kan man bemærke en brummende, subsonisk rumlen fra undergrunden.
Viggo Bjerrings gennemført gådefulde, stærkt legesyge og uløseligt mystiske roman Verdenshjertet foregår i en meget nutidsnær fremtid, hvor humanisten Mads er en af den kapitalistiske økonomis prækariatsarbejdere.
Hver nat sidder han og leder efter små tekstopgaver på portalen Easyjobs. Hvis han er heldig kan han tjene nogle tusind kroner ved at oversætte en manual eller redigere en reklametekst. Han er derfor ikke en af de overflødige, eller De Unyttige, som det officielt hedder, og han kan bilde sig selv ind, at han er sin egen chef:
”Chefer havde jeg altid haft det svært med. Men var Easyjobs en slags chef? Hvem var Easyjobs egentlig? De tog 12,5 procent af mit honorar, og de kunne lukke min konto i morgen, hvis de ville. Eller var kunderne min chef? Var det de kunder, som valgte mig og bestemte min rating, der var min arbejdsgiver? Arbejdsgiver, arbejdstager. Nogen må i tidernes morgen have forbyttet de to ord. Det var vel kunden og Easyjobs, der tog mit arbejde og min tid. Og mig der gav mit arbejde fra mig for et usselt beløb. Jeg var nederst i det økonomiske system, og systemet ville bestå. Ikke engang pandemierne havde taget livet af den globale kapitalisme. Om systemet fortsat gad at udnytte netop mig i morgen, vidste jeg derimod ikke.”
Som digital daglejer er Mads altså afhængig af, hvad der bliver udbudt af småjobs, og en dag er der gevinst. Det lykkes ham at få en opgave til 60.000 kr., tyve gange så meget, som noget andet job har givet.
Han skal redigere et romanmanuskript om en dansk-tysk krigsfotograf, der bliver engageret i en krig i Mellemøsten. Den anonyme forfatter har sikkert læst lidt John le Carré og Leif Davidsen, og her er både småracistiske stereotyper og et bedaget kvindesyn, men Mads har skrevet speciale om postkolonialisme, ”så det var bare at vende begrebsskemaet på hovedet.”
For en gangs skyld løser Mads sin opgave med entusiasme, og da han sender manuskriptet retur, har kunden hos Easyjobs fået mere, end han kunne forvente. Så går tiden, mens Mads venter utålmodigt på sit honorar, og pludselig ser han at spændingsromanen er udkommet under titlen Sort og hvid med forfatternavnet Magnus Aagård-Svendsen. Den er blevet en kommerciel succes, og anmelderne elsker den, ja ”selv Rothstein virkede glad”.
Nu begynder Mads at spekulere nærmere over den opgave, han har løst. Hvis romanen er en bestseller, bør hans honorar værre større. Og eftersom der er lagt op til en fortsættelse i slutningen, vil han foreslå en to’er. Ad kryptiske kanaler kommer han i kontakt med forlaget bag Sort og hvid. Det hedder Syvstjernen og har adresse på Roligheds Allé 24b i Espergærde.
Så vidt er alt overskueligt og genkendeligt, kapitalismekritisk og samfundssatirisk, men alligevel med et udfordrende og eftertænksomt troldspejlstwist. Men så rykker Viggo Bjerring langsomt men sikkert den mildt fremdaterede realisme op med rode, og i en aggressivt accellererende prosa giver han pokker i al sandsynlighed.
Fra det mystiske hus i Espergærde forskyder Verdenshjertet sig til Berlin, hvor Mads skal skrive på fortsættelsen til Sort og hvidt. Han skal bo i en lejlighed, som Syvstjernen disponerer over. Her giver ejendommens ejendommelige vicevært ham et fotografi, og før han ved af det, fører billedet ham til højdedraget Teufelsberg, hvor amerikanerne havde lytteposter under den kolde krig.
Resten af romanen er en slags underlig, feberhed rapport, som fordyber (og forvilder) sig i nogle herligt bizarre teoribeskrivelser af verden som et – for at gøre en lang historie kort – selvmultiplicerende simulationsprodukt. Men selv sådan en verden har brug for et organisk hjerte, og uvist af hvilken grund (det er ikke mig, der er uopmærksom, romanen ved det heller ikke) befinder dette verdenshjerte sig dybt nede under Roligheds Allé i Espergærde. Men nu er dette hjerte i krise. Der opstår systemfejl, empiriske omverdensfejl. Den store stilstand nærmer sig. Verden er en halshugget høne, der løber forvildet rundt.
Originalt opfindsomme og velskrivende Viggo Bjerring tager nok sin forfattergerning alvorlig, men han er absolut ikke selvhøjtidelig, og derfor lykkes det ham at slippe så godt af sted med det rablende fortælleeksperiment. Især er romanens kapitalisme- og teknologikritik sej og båret af god gammeldags social indignation:
”Teknologien blomstrede, men samtidig opstod der en stadig større gruppe af mennesker uden funktion på arbejdsmarkedet (…) I modsætning til det 20. århundredes proletarer var der ingen, der havde brug for dem. Når man mister sin økonomiske nytte, mister man også sin stemme. Selv i et demokrati.”
Verdenshjertet er en virkelig sjælden slags samtidsfremtidsroman, der både er intelligent, mystificerende, politisk og fuld af gak og gøgl. Og vi får faktisk en (slags) forklaring på, hvordan Mads, opgaven på Easyjobs og Verdenshjertet hænger sammen. Hvis det hele ikke giver mening, må vi slå os til tåls med, at Viggo Bjerring har konstrueret en litterær simulationsmaskine, der forvrænger (kvasi)videnskabsthrilleren til en slags magisk realisme på dansk, hvor det forekommer ganske logisk, at Mads’ søster pludselig ikke er en kvinde, men en kat.
Hvad det er jeg har læst, tør jeg ikke sige med skråsikkerhed. Men Rothstein virker glad.