Weekendavisen den 16. juni 2023.
Kvintet. Ali Smith er en eminent gådefortæller, og en litterær låsesmed af første klasse.
Ali Smith: Andre tider. På dansk ved Ninna Brenøe. 245 sider, 249,95 kr. Gyldendal.
Skotske Ali Smith (f. 1962) er en dybt original, intelligent og opfindsom forfatter, der skriver vedkommende, vittigt og underholdende som bare fanden.
Med den såkaldte Årstidskvartet – fire romaner med titel efter hver sin årstid, skrevet og udgivet kontinuerligt i løbet af fire år – forvandlede hun sin samtids blottede nerver til fremragende politisk samtidslitteratur om flygtninge, trumpisme, Brexit, corona m.m.
Nu kommer så romanen Andre tider, som ifølge forlaget er ”et lyrisk følgebrev” til Årstidskvartetten. Det må man vel tolke sådan, at romanen ikke gør kvartetten til en kvintet, men alligevel er beslægtet. Og ja, se bare den engelske titel: Companion piece. Begrebet, som vi vist ikke har på dansk, dækker over et værk, der relaterer sig til et andet værk af den samme forfatter. Den danske titel, Andre tider, får ikke rigtig fat i den pointe.
Som set før hos Ali Smith bliver nutiden gennemlyst via fortidsmøder. Jeg glemmer for eksempel aldrig den scene fra romanen Begge dele, hvor en tidsrejsende skildrer, hvordan mennesker i dag går rundt på gaden med vores gudebilleder, som vi kæler for med fingrene og holder nænsomt op mod kinden.
I Andre tider sker også et ikke nærmere forklaret tidsmøde, da den midaldrende kunstner Sandy Grays liv og hverdag pludselig overskrives af historien om en underlige pige, der en dag dukker op i Sandys seng.
Vi er et sted i England under corona. Tilbagetrukket fra omgivelserne arbejder Sandy med sine malerier, der består af afskrifter af digte, som hun maler over flere gange. Ligesom tiden og historien har hendes kunstværker karakter af palimpsest.
Sandys gamle far er blevet indlagt, ikke med corona, men efter et slagtilfælde. For ikke at bringe smitte videre til ham, isolerer hun sig yderligere fra andre mennesker. Så meget desto mere invasivt virker det, da hun bliver opsøgt at to underlige tvillingesøstre, der mod hendes vilje rykker ind i hendes hus, hvor de i et sprog iblandet mange sms-akronymer anklager hende for at have gjort deres mor sær, måske endda holde hende fanget.
Tvillingernes mor viser sig at være en skolekammerat fra fortiden, som Sandy havde glemt alt om. Deres bekendtskab var ganske overfladisk og uhjerteligt, og det eneste Sandy kan huske, er, at hun modvilligt hjalp skolekammeraten med en digtanalyse.
Inden tvillingernes ankomst havde denne kvinde, Martina, pludselig taget kontakt, fordi hun vil fortælle Sandy om en smedejernslås fra 1500-tallet. Martina havde som assistent på et museum skullet hjembringe låsen fra et udlån i udlandet, men da hun skulle indrejse i England igen, opstod der problemer i tolden. Mens hun var tilbageholdt, uden lås og uden pas, hørte hun en stemme gennem væggen: Curlew or curfew. You choose. Spove eller spærretid, vælg selv…
Martina ved ikke, hvad ordene skal betyde. Men hun husker, at Sandy i sin tid hjalp hende med at forstå et digt af den amerikanske eksperimentallyriker e.e. cummings, så nu satser hun på, at Sandy ved, hvor ordene spove og spærretid fører hen.
Ja, det er nøjagtig så mystisk, som det lyder. Men også helt enormt inciterende. Ali Smith er nemlig en eminent gådefortæller, og en litterær låsesmed af første klasse. Spærretid, forstår vi, handler naturligvis om lockdown under corona. Og spovens lange, tynde næb minder om pestlægernes spidse masker fra middelalderen, der skulle holde smitten på afstand.
Derefter skifter romanen spor. Pludselig befinder pigen fra middelalderen sig – i selskab med en spove – i Sandys soveværelse, og vi hører nu om da hun som forældreløs kom i lære som smed engang i middelalderen. Pigen viste ikke kun udpræget talent for håndværket, men også for at overleve i en barbarisk tid, hvor pesten og volden hærgede. Det må være hende, antager jeg, der har smedet den lås, som nu har fået Martina til at spørge Sandy, hvad valget mellem spove og spærretid betyder.
Ja, hvad betyder curlew or curfew? Hvad betyder denne legende lette tidssammenblanding? Det antydes kort, at der er tale om en postviral hallucination, da Sandy møder pigen i sin seng, men Ali Smith går ikke rigidt op i, om en oplevelse er knyttet til realiteter eller ej. Som Sandy senere siger: ”Jeg finder på det modsatte af isolation netop for at kunne udholde isolationen, ikke?”
Til historien om spoven og spærretiden har Ali Smith tydeligvis underholdt sig med at tilføje sin roman impulsive udflugter og udlægninger af kulturhistoriske og sprogvidenskabelige spor, blandt andet om middelalderens brændemærkning og den etymologiske baggrund for hilseformen ”hej”. Og så er der ikke mindst en herlig digressioner til The Cottingley Fairies, en vidunderlig affære fra 1917, hvor to teenagekusiner fik en masse mennesker – ikke mindst forfatteren Sir Arthur Conan Doyle – overbevist om, at eksistensen af feer. De små væsener på pigernes fotografier, var imidlertid bare lavet af pap. Men verden trængte til historien.
Også verden af i dag trænger til transcenderende fortællinger, og Ali Smith skriver dem bedre, end nogen. I Ninna Brenøes kyndige genskrivning af de mange allitterationer m.m. er dette companion piece en sjælden litterær tilfredsstillelse, både drilsk og dyb.
Uanset om Årstidskvartetten nu skal læses som en kvintet, eller om de fire romaner blot har fået et følgebrev, er Andre tider en roman i egen ret, spækket med spor og symboler, som nogen kan bruge et semester på at kortlægge. Jeg nøjes med at konstatere, at romanens lås er konstrueret af en smed, og at romanen selv er konstrueret af en forfatter, hvis efternavn selv betyder – smed.