Weekendavisen den 6. oktober 2023
JOURNAL [ɕoɐ̯ˈnæˀl] er et velklingende fransk låneord (fra latin; diurnus), der betegner de notater, som udgør en samlet fremstilling af en dags begivenheder.
I gamle dage betød ’journal’ nogenlunde det samme som ’dagbog’, hvilket er meget smart, for det er netop, hvad diurnus betyder, i hvert fald blandt almindelige landkrabber; i den maritime sektor siger man ’logbog’, men princippet er det samme.
En anden betydning af diurnus er ’dagblad’, eller ’avis’, og hver eneste uge bærer bladstanderen i Deres lokale supermarked et lyslevende eksempel på sådan en journal. Lige siden 1877 har Familie Journal (oprindelig Illustreret Familiejournal) nemlig bragt læsestof, opskrifter, brevkasser, underholdning m.m. ud i de små hjem.
Mest kendt i hverdagssproget er journalen dog som en faglig registrant om en patients sygehistorie. I journalen nedfældes dagens begivenhedsforløb med alle relevante oplysninger om undersøgelser, behandlinger iagttagelser og refleksioner (engang var patientjournalen et esoterisk skrift, som kun medlemmerne af det hvidkitlede broderskab havde adgang til, men nu til dags kan vi – med visse undtagelser – kigge med i alle vores elektroniske journaler fra de offentlige hospitaler).
Litterært set har journalbegrebet altid haft meget at byde på. Som en af trykkefrihedstidens mange forfattere, den tidligt døde Martin Brun, skrev i 1772: ”I en lykkelig Periode er det Ord Journal kommen i Moden iblant vore Danske Skribentere. Om en føye Tid skal den hele lærde Verden neppe kunde tælle flere Robinsons, end vort Dannemark allene kan fremvise Journaler.”
Måske var journalen på højeste litterære mode på Martin Bruns tid, men siden forsvandt den aldrig. Tres år senere vandrede Søren Kierkegaard rundt i sine stuer og skrev daglige notater i lommebøger og på løse ark om stort og småt, og alle disse optegnelser blev samlet og udgivet som filosofforfatterens journaler.
Endnu senere, i 1963, udgav Erik Knudsen en digtsamling, han slet og ret kaldte Journal, satiriske digte om velfærdssamfundet og tilværelsens tåbelighed.
Endnu senere igen, i 2019, udgav digteren Morten Søndergaard digtbogen Journal 2019, hvor begrebet journal får en dobbeltbetydning. Bogen er nemlig en fremstilling, en registrant, en digterrapport fra et glemt og forladt psykiatrisk hospital i den italienske by Volterra, altså en journal om et sted, der engang var hjemsted for de indlagte, og dermed også for deres journaler.
Et par år senere brugte den norske forfatter Per Petterson journalen som undertitel på hans dagbogsoptegnelser, Mit Abruzzo. Journal 29.1.-18.7 2021. Selve titlen refererer til en by i Italien, hvor forfatteren Natali Ginzburgs familie var i internt eksil under fascismen. På den måde har både Morten Søndergaard og Per Petterson bragt djurnus hjem til Italien.
Også andre forfattere har ladet sig inspirere af virkelighedens journaler til at skrive skønlitteratur. Jussi Adler-Olsen tog ligefrem ordet med i titlen på Journal 64 om de ”moralsk defekte” kvinder, der for hundrede år siden og knap fyrre år frem blev deporteret til Sprogø, og senest har Malene Ravn studeret patientjournaler for at skrive romanen Den virkelige verden om LSD-eksperimenterne på Frederiksberg Hospital i 1960.
Endelig skal det med, at Den Danske Ordbog bringer et eksempel på hverdagsanvendelsen af ordet ’journal’ ved at citere fra en 32 år gammel artikel i en avis, som Ordbogen forkorter og daterer på denne måde: ’WeekA1991’. Her kunne man læse, at ”Anita Gudsø Hansen må føre en omhyggelig journal over sine slangers måltider for at kunne huske hvornår der skal fodres.”