Kommentar i Weekendavisen den 5. februar 2010.
Troværdighed. Tre indvandredrenge bliver dømt for voldtægt af en 15-årig pige på et banegårdstoilet. Bagefter indrømmer pigen at det var frivillig sex…
Tre teenagere er blevet idømt lange straffe for en voldtægt, de måske slet ikke har begået. De har siddet i fængsel i mere end et år, fordi både byret og landsret tillagde en dansk pige større troværdighed end tre indvandredrenge. Men nu har pigen indrømmet, at anmeldelsen om voldtægt var falsk og Den Særlige Klageret har løsladt de dømte. Sagen skal gå om, men Statsadvokaten kræver at dommen bliver stadfæstet.
Historien – som blev rullet op i TV2’s kriminalmagasin Station 2 i denne uge – er denne: 16-årige Sharif Saloni blev den 16. december 2008 idømt to år og tre måneders fængsel ved retten i Kolding, der fandt ham skyldig i vold og voldtægt mod en pige på 15 år. Hans to venner, der blev dømt som medskyldige i, fik hver en dom på to års fængsel, mens pigen fik tilkendt erstatning på 75.000 kroner. Drengene nægtede sig skyldige og appellerede sagen til landsretten, der dog stadfæstede dommen fra byretten.
I retten fortalte den 15-årige pige, at de tre drenge skubbede hende ind på et offentligt toilet på Fredericia Banegård en eftermiddagen i september, flåede bukserne af hende og tvang hende til at sidde op i håndvasken, hvor hun blev voldtaget af Sharif Saloni, mens de to andre holdt hende fast.
Drengenes beskikkede forsvarer, Mette Grith Stage, påpegede, at der hverken fandtes fysiske eller tekniske tegn på, at pigen var blevet tvunget og holdt fast under samlejet, og drengene selv forklarede, at pigen var kendt for at sælge sex og at hun frivilligt havde accepteret samleje på toilettet, fordi hun manglede 17 kroner til bussen. Man tror jo at det er løgn, men blandt kommunale socialarbejdere skulle det være almindelig kendt, at helt unge piger sælger sig til gengæld for småpenge eller mad. Et blowjob for en Bigmac, som det hedder.
Retsformand Niels Deichmann og en enig domsmandsret lagde pigens forklaring til grund for dommen, mens de tre drenges forklaringer blev forkastet. Der var ingen tekniske beviser, så retten måttte afgøre sagen udfra de impliceredes troværdighed. Og det er vel også svært at bebrejde retten, at den stolede mest på pigen, for hvilken pæn, dansk 15-årig pige fra en god familie kan frivilligt finde på at lægge krop til sex på et banegårdslokum til gengæld for penge til en busbillet?
Mens Sharif Saloni (som i øvrigt også blev dømt for et voldeligt forhold i en anden sag, hvilket han accepterede) begyndte afsoningen for den voldtægt, som han nægtede at have begået, fik hans familie ifølge TV2 problemer i Kolding, hvor de blev mødt med ukvemsord og spytklatter. Derfor flyttede familien til en ny adresse imens Sharifs bror, Mohammed, forberedte en aktion, der skulle rense familien. Det lykkedes over al forventning.
Den 8. januar 2010 kunne Ritzau meddele, at Den Særlige Klageret havde truffet en sjælden afgørelse om, at sagen skulle gå om, fordi hidtil ukendte videooptagelser kastede nyt lys over begivenhederne. Ritzau kunne dog ikke fortælle flere detaljer, for drengenes forsvarer, advokat Mette Grith Stage, mente at landsretten skulle have adgang til optagelserne først. Men mandag aften kunne TV2 så fortælle, at Sharifs bror havde videooptagelser, hvor pigen erkender at have opdigtet voldtægten. Det foregik på denne måde:
Mohammed fandt frem til pigen på Facebook. Han skrev til hende om vejr og vind, og langsomt blev de venner og fortrolige. Så røbede han for hende, at han var bror til Sharif, og han aftalte et møde med pigen, fordi han gerne ville vide mere om hvad der skete den eftermiddag på banegårstoilettet i Fredericia. Da de mødtes, fortalte pigen, at de havde haft sex, men at hun ikke var blevet voldtaget. Hun havde meldt drengene fordi hun var blevet sur på den ene af Sharifs venner, der havde ladet som om han optog samlejet på toilettet på sin mobiltelefon og derefter sparket hendes trusser ud i banegårdens forhal. Det var kun ham, hun ville ramme med politianmeldelsen, og hun var ked af at det var gået ud over Sharif.
Mohammed optog i al hemmelighed samtalen på sin mobiltelefon, og senere inviterede han pigen hjem, og mens de sad i sofaen og talte videre om den voldtægt, der aldrig fandt sted, blev hele samtalen optaget af et kamera, som Mohammed havde skjult i en lille kommode. I samtalen indrømmer pigen igen at have løjet om voldtægten, fordi hun var bange for at blive smidt ud hjemmefra, hvis sandheden kom frem.
Familien Saloni bragte optagelserne med pigen til Sharifs forsvarer, Mette Grith Stage, der med de nye oplysninger i hånden, har fået Den Særlige Klageret til at genoptage sagen og – ganske usædvanligt – løslade Sharif med øjeblikkelig virkning. Han har nu genoptaget sin skolegang.
I løbet af foråret kommer sagen så for Vestre Landsret, og Mette Grith Stage forventer at drengene bliver frifundet. Hvis ikke det sker, er der tale om et justitsmord, mener hun. Men Statsadvokaten har – på trods af pigens tilståelse på video – besluttet at kræve en stadfæstelse af dommen fra byretten og landsretten. Statsadvokaten mener altså stadig at drengen er skyldige, selvom pigen har ændret sin forklaring – i hvert fald overfor Mohammed Salonis skjulte kamera. Spørgsmålet er så naturligvis, hvad pigen har sagt til politiet, og om hun i retten vil hævde, at hun løj overfor Mohammed da hun sagde at hun ikke var blevet voldtaget.
Med til den ulykkelige historie, hører, at dommeren ved det oprindelige grundlovsforhør måtte erklære sig inhabil, fordi pigens far er jurist ved retten i Kolding. Det var derfor en ny dommer fra retten i Sønderborg, der forestod behandlingen af sagen, og han mente som sagt, at pigen var mere troværdig end drengene. Men er hun stadig det?
Og hvor efterlader det hende i en sag, der – uden tekniske beviser på voldtægt – er afgjort på netop troværdighed?
Hvis drengene taler sandt, hvilket pigens indrømmelse og de manglende tekniske beviser kunne tyde på, har Sharif Saloni været offer for en falsk anklage og en forkert dom som voldtægtsmand – og han har allerede tilbragt 14 måneder i fængsel som uskyldig. Selv siger hun i videooptagelsen, at det jo ikke nytter noget, om så hun siger 3000 gange undskyld. Det har pigen jo ret i. Hvis Sharif er uskyldig, hvilket meget tyder på, er nok så mange undskyldninger ikke nok, så har han krav på en erstatning. Og retten i Kolding må overveje om sagen endte som den endte inden Mohammed greb ind med skjult kamera, fordi det simpelthen passer bedre i vores verdensbillede af tre indvandredrenge begår voldtægt, end at en dansk pige sælger sex på et offentligt toilet fordi hun skal bruge håndører til bussen.