Anmeldelse i Weekendavisen den 2. juni 2006
Fantasifuld fornuft. Paul Auster bliver sat på anklagebænken af sine egne fiktive opfindelser i en herlig arrogant og esoterisk roman.
I det aflåste værelse
Han er ustoppelig, Paul Auster, produktiv som få, altid parat med sæsonens bog til den store skare af austerianere, der med tilbageholdt åndedræt går og glæder sig til den næste kinesiske æske, det næste kryptex, det næste sorte, sorgfulde, sære mysterium.
Og man må virkelig sige, at forfatteren denne gang har tilgodeset sine mest loyale læsere, for Rejser i scriptoriet er en udsøgt og intelligent lille kommentar til det fiktive univers, som Paul Auster har bygget op siden han i 1987-89 brød igennem med de tre små kultromaner, der tilsammen udgør New York Trilogien.
Det er så umiskendeligt, som det kan være: Vi er i et lukket rum, vinduet er blændet og forseglet og døren er låst (eller er den?). Den gamle mand, der opholder sig i rummet, ved ikke rigtig hvem han selv er, hvor han er, eller hvorfor han er der. Vi ved til gengæld at rummet er under overvågning af skjulte kameraer og mikrofoner (men hvem står bag?), og at manden har noget sort på samvittigheden (men hvad?). På et skrivebord ligger en række manuskripter og billeder, som skal hjælpe den gamle mands erindring på gled, og med mellemrum bliver han besøgt i det lukkede rum af forskellige personer, der pirker lidt til hans hukommelse med en blanding af fatalistisk omsorgsfuldhed og diffuse, underlige spørgsmål.
Den gamle mand hedder Mr. Blank, og her adskiller den symbolske navnebetydning på dansk sig jo ikke fra den amerikanske original. Manden er blank, tom, åben, ubeskrevet, indholdsløs, uforstående, og opgaven er nu – indenfor det lukkede rums fire vægge – at udfylde tomrummene om ham og hans historie. Sådan en scene er unægtelig lurmærket Auster, men denne gang med en meget inspirerende overbygning på den sære leg med identiteter. Det viser sig nemlig at romanen er befolket med personer, som man kender fra tidligere romaner af Paul Auster. Her er Anna Blume fra I det sidstes land, her er Marco Fogg fra Moon Palace – og her er forfatteren N.R. Fanshawe fra Det aflåste værelse, det tredje bind i New York Trilogien (og så kan Austers symbolanalyserende fans ikke bede om meget mere). Det er i sjælden grad en roman for de indviede, herlig arrogant og esoterisk. Med andre ord: Nye læsere kan ikke begynde her.
Men hvem er denne Mr. Blank – og hvad er det, han har gjort? Han har tilsyneladende ansvaret for at en række ”agenter”, er blevet sendt ud på ”missioner”, som på den ene eller anden måde har kostet dem dyrt eller konfronteret dem med noget skæbnesvangert. Detaljerne står hen i det uvisse, men som brikkerne begynder at danne et billede, forstår man hvem Mr. Blank er, eller rettere sagt: hvem kan skal forestille at være, hvem han skal repræsentere. Det er forfatteren Paul Auster selv, der bliver sat på anklagebænken af sine fiktive personer.
Karakterernes rettergang over deres skaber handler om retten og magten til at bestemme skæbner.
I det aflåste værelse (hvis det da er aflåst?) bliver Mr. Blank af en mand ved navn Samuel Farr sat til at færdiggøre en historie, som en forfatter ved navn John Trause har efterladt. ”Er det en selskabsleg?” spørger den gamle mand. Samuel Farr svarer: ”Jeg foretrækker at betragte det som en øvelse i fantasifuld fornuft.” Mr. Blank vil vide siden hvornår fantasien har haft noget med fornuften at gøre. ”Fra det øjeblik De begynder at fortælle mig resten af historien,” lyder svaret. På den måde væves to fiktive personer fra to forskellige romaner ind i en handling, som på samme tid er en del af en selvstændig historie, nemlig Rejser i scriptoriet, og en intern dialog om hele forfatterskabet og Paul Austers rolle som den skabende forfatter og hersker over skæbner. Rundtosset? Forvirret? Irriteret? Ja, sådan har man haft det med dette magiske forfatterskab siden dets begyndelse, da telefonen ringede og der blev spurgt efter en mand ved navn – Paul Auster.
“Rejser i scriptoriet” er virkelig en ekspedition ind i skrivestuens allermest ukendte land, og som sådan en fristelse og en fryd for fans af forfatterskabet. De vil alle spærre øjnene op, ikke mindst fra nederste afsnit på side 166 og de sidste halvanden side af romanen, hvor de fiktive personers talsmand afsiger en moralsk dom, som samtidig rummer en fantastisk metarefleksion over skrivekunsten og forfatterskabet: ”Mr. Blank er en af os nu, og hvor meget han end kæmper for at forstå sin vanskelige stilling, så vil han altid være fortabt (…) Mr. Blank har måske nok opført sig grusomt over for nogle af sine agenter i årenes løb, men ingen af os mener at han ikke har gjort alt hvad der stod i hans magt for at hjælpe os. Det er derfor jeg har planlagt at han skal blive hvor han er. Værelset er hans verden nu…”
Det er en prægtig pointe, at agenterne (skråstreg: romanpersonerne) fælder denne dobbeltdom over den mand, der har pustet liv i dem og hersket over deres skæbner. På den ene side er han grusom, på den anden side hjælpsom. Og i sidste ende er han ”en af os nu”, lige så virkelig, eller lige så fiktiv, som sine egne fantasifostre. Romanen har flere hemmeligheder, end man umiddelbart kan lokke ud af den, og den vil utvivlsomt blive læst og studeret som en litterær værkstedsanalyse, en intellektuel programerklæring, en mystisk og gådefuld nøgle til forfatterskabet, der med lige dele kynisme og kærlighed fortæller så rædsomt gode historier om menneskers liv. Ja, hvad kan man sige andet end, at det er vidunderligt med en forfatter, der tager tilværelsens mystik så alvorligt, at han hverken sovser den ind i internationale konspirationer eller tidstypiske væverier om det guddommelige.
Og så må vi lige have med, at forlæggeren Per Kofod stadig er Paul Austers særlige begunstigede udgiver, så vi endnu engang er i den situation, at en verdenspremiere i forfatterskabet er forbeholdt dansklæsere. Hvilket privilegium.
Paul Auster: Rejser i scriptoriet. På dansk ved Jørgen Nielsen. 168 sider, 248 kroner. Forlaget Per Kofod.