Anmeldelse i Weekendavisen den 7. oktober 2011.
Verdenshistorie. Denne bog befinder sig ligesom verden efter 9/11 et fascinerende sted mellem virkelighed og fiktion.
Varianter af Nielsen
The Artist Formerly Known As Claus Beck-Nielsen stoppede sidste år sit intelligente politiske kunstprojekt og multiplot-illusionsnummer om navne, identiteter, krig og demokrati, som han har diverteret med i de seneste ti år. Men det sidste ord i den uigennemskuelige affære er på ingen måde sagt, end ikke med sidste sæsons litterære retssag og symbolbegravelsen af kunstneren.
Til januar ophører den taletavshed som manden, der engang var Claus Beck-Nielsen og senere Das Beckwerk, har ladet sig pålægge, og til den tid får vi så at vide, hvad den nu principielt navnløse mand har tænkt sig at hedde fremover. Til den tid udkommer også et par bøger, der afrapporterer alle kunstinitiativerne under institutionen Das Beckwerk, men allerede nu får vi en hulter-til-bulter-agtig kollektion af interviews, avisreportager m.m. der bl.a. samler kunstnerpersonaen Nielsens rejser til Irak, Iran, USA, Afghanistan og Ægypten.
Nielsens verdenshistorie 2001-2010 åbner med et prægnant forord af Carsten Jensen, der bl.a. siger at Nielsens journalistik bryder med alle færdselsregler, den kører i begge sider af vejen på en gang, både kendsgerningernes og fiktionens. Det samme pointerer den selvbevidste bagsidetekst, der siger at bogens reportager, dagbøger m.m. udgør “én bevægelse, der ligesom verden efter 9/11 befinder sig et fascinerende sted mellem virkelighed og fiktion.”
Dér er vi så, i navneforvirringens og identitetseksperimenternes rundtossede skyggeland, hvor diverse varianter af Nielsen vandrer gennem forskellige politiske tilstande og undtagelsestilstande med demokratiets hullede fane. Når politikerne ikke kan skabe fred og fremme folkestyre, så må den almindelige statsborger jo påtage sig ansvaret.
Dele af bogen har man løbende kunnet læse som rejsereportager, særligt her i avisen, mens andet er nyt, f.eks. dagbogsoptegnelser på lydefrit engelsk, der bl.a. bringer os helt tæt på Nielsens intime møde med det iranske svar på Ghita Nørby!
I kapitlet De sidste dage i det første årti (der bærer genrebetegnelsen Skyggen af en roman, hvad det så vil sige, måske en slags ufuldendt opfølger til beckwerkets romaner, Selvmordsaktionen og Suverænen) er vi i det krigshærgede Baghdad med Nielsen, der “groggy oven på det opspeedede clash of civilizations” indser, at han må skabe sin egen historie, sin egen myte.
Hvilket han så har gjort med så stor eftertrykkelighed, at man ikke kan læse ham uden en vis defensiv reservation og angst for at blive reduceret til en majonet i hans totalteater. Dog vælger jeg at sænke paraderne, sat til vægs af den principielt navnløses tankevækkende sammenkædning af verdenspolitik og postmoderne identitetsforskning.
Og så tilbage til det med at befinde sig et fascinerende sted mellem virkelighed og fiktion: Vi skal også lige nævne, at Claus Beck-Nielsen i dag udgiver en nøgleroman, der bl.a. afslører at forårets drama i den litterære sandkasse (hvor digteren Janus Kodal tømte en kande vand ud over hovedet på vor kollega Bukdahl i en slags happening efter Ib Michaels trusler om tørre tæsk til selvsamme) rent faktisk var iscenesat af Bukdahl selv, og at Claus Beck-Nielsen og Bukdahl i øvrigt har aftalt at skrive hinandens monografier!
Nej, rolig nu! Jeg taler til dig er et fjollet afspin af de topmoderne dobbeltkontrakter, her som triplekontrakt med fuld skrue, hvor en eller anden forfatter har benyttet sig af, at navnet “Claus Beck-Nielsen” er sat ud til storskrald af sin forrige ejer og derfor kan klunses af hvem som helst.
Det satiriske udstyrsstykke (lidt i traditionen fra Klaus Rifbjergs Marts 1970) består af fri og frivol fiktion, samplet med autentiske og fingerede blogs, artikler m.m. Romanen kan næppe føres tilbage til den principielt navnløse kunstner selv, men han vil tro mod sit projekt hverken be- eller afkræfte noget som helst. Dog er bogen skrevet af en person med en vis indsigt i den navnløses og Bukdahls professionelle og private liv, herunder hele tænkningen bag mummespillet om identiteter. Måske er forfatteren identitsk med manden bag vandattentatet, Janus Kodal?
Jeg taler til dig er en gøgeunge, en bagatel og et gøglernummer, som yder i forvejen ret selvoptagede mennesker i et ret selvoptaget miljø alt for megen opmærksomhed. En smule morsom, oftest dog smagløs, i bedste fald en mandelgave i sandkassen. Stor ståhej osv…
Das Beckwerk: Nielsens verdenshistorie 2001-2010. Reportager, rejsedagbøger, en kærlighedshistorie og skyggen af en roman. Med forord af Carsten Jensen. 452 sider, 349 kr. Gyldendal + Claus Beck-Nielsen: Jeg taler til jer. Helge Bille Nielsens Mened & Levninger. Roman. 200 sider, pris uoplyst. Forlaget Ahors.