Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 6. juli 2018.

Kommentar. Det vil det være befriende, hvis nogen ærligt sagde: Vi vil ikke være et tolerant kontinent.

Det mest bemærkelsesværdige ved sidste uges EU-topmøde om flygtninge og migranter, var et forslag om, at EU skal oprette »kontrollerede centre« – i medlemsstaterne. Den idé er opsigtsvækkende. I årevis har vi hørt de mange krav om hen- og afvisningslejre på uattraktive adresser udenfor EU – for tiden kaldet »regionale opsamlingsplatforme« – men tanken om, at EU-landene selv skal lægge jord til, er ny.

For at give sin principielle accept til at »konceptet bør undersøges«, har FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) til gengæld bedt EU om også selv at spæde til. De mennesker, der reddes på EU’s territorium – og det må også betyde i europæisk farvand – skal overføres til disse centre i et eller flere EU-lande, hvor sagsbehandlingen skal finde sted. Flygtninge, der får opholdstilladelse, skal fordeles til et medlemsland, mens migranter og asylsøgere, der får afslag, skal sendes retur til deres oprindelseslande. Princippet er altså nøjagtig det samme, som med afskrækkelsescentrene i Afrika. Læs videre “Europas sjæl”

Weekendavisen den 6. juli 2018.

Litteratour. Han var middelmådige som cykelrytter. Men han er eminent som filosof. Olivier Haralambons essay om cykelsporten er i en kategori for sig. Alt skal sættes på spil.

Olivier Haralambon: Rytteren og hans skygge. En beretning om cykelsporten og dens inderste væsen. Oversat fra fransk af Peer Bundgaard. 144 sider, 249,95 kr. Forlaget Bobo. Den franske bogcafés forlag. / Chris Anker Sørensen og Allan Bo Andresen: Brødre på landevejen. Fortællinger fra et liv med cykelsport. Fortalt til Nikolaj Albrechtsen. 336 sider, 249,95 kr. Storyhouse.

I morgen begynder så endnu en føljeton i enogtyve etaper, der indenfor rammerne af en stram liturgi vil gendigte variabler af den samme grundfortælling. Men Tour de France er ikke bare et spørgsmål om hvem-kommer-først. Det er et eksistensdrama, et epos, en elegi om Manden. Bjerget. Vejen. Lidelsen. Triumfen. Livet. Døden. Cyklen. Vi kender hele det store narrative pensum, som Sankt Jørgen endnu engang er parat til at forelæse i, mens Feltet sveder og sofarytterne føler sig som vidner til tilværelsens nøgne øjeblik. Jørgen Leths legendariske Tour de France-kommentering har intellektualiseret cykelsporten, og han selv er blevet genstand for mytologisering, så vi nu har en hel metamytologi, bundet til hans nasale stemme. Godt nok, måske, men efterhånden også trivielt, ikke længere elitært. Ægte litterær livserfaringsfilosofi udvundet af cykelrytterens udsigt fra sadlen, får man derimod i Olivier Haralambons Rytteren og hans skygge. En beretning om cykelsporten og dens inderste væsen, en sjældent læsværdig filosofisk vidneberetning fra sportens verden. Læs videre “Eddy Merckx var smukkere end Elvis Presley”

Weekendavisen den 6. juli 2018.

Kontroversen. Nobelfarcen fortsætter: Johannes Anuyru overvejede at sige nej tak til pris fra Det Svenske Akademi. Lena Andersson anklager kulturjournalistikkens radikalisme. En erstatningspris er på vej.

Der bliver jo ingen Nobelfest i Stockholm i år. Men der bliver noget, der ligner. Initiativet Den Nya Akademien sørger nemlig for, at der bliver uddelt en pris til en international forfatter, der “hos läsaren skriver in berättelsen om människan i världen”.

Den Nya Akademien blev etableret som en reaktion på Svenska Akademiens nedsmeltning. Initiativtager var journalisten Alexandra Pascalidou, som snart fik følgeskab af en lang række mere eller mindre betydningsfulde mennesker fra de kulturkreative miljøer, dog fornærmer man vist ingen af dem ved at sige, at de hverken har akademisk, kunstnerisk eller intellektuel potentiale til at få en stol i det rigtige Akademi. Den Nya Akademiens mest berømte navne – i hvert fald på vores breddegrader – synes at være den navnkundige Felix-tegner, Jan Lööf, Mit liv som hund-forfatteren Reidar Jönsson, krimidronningerne Camilla Läckberg, Karin Alvtegen og Mari Jungstedt samt Kajsa Bergqvist, forhenværende verdensmester i højdespring og nuværende Unicef-ambassadør. Læs videre “Tavshedskultur og menneskelig værdi”

Kultur i Diamanten juli-september 2018.

Tit har jeg tænkt: Jørgen Leths intellektualisering af cykelsporten dækker over noget dybere, end bare en ægte kærlighed til mænd med glatte lægmuskler i fast tråd op af et bjerg. Den dækker også over en skamfølelse.

Når mænd, der identificerer sig selv som kunstnere og intellektuelle, indser at sport – det kan være cykling, men er især fodbold – får dem til at dele følelsesudtryk med andre mænd, som de ellers ikke har det fjerneste fællesskab med, bliver de forvirrede. Hvis en ordets mand pludselig opdager, at han opfører sig som en plebejer, hvad så? Læs videre “Mænd, græs, bold, bane”

Weekendavisen den 29. juni 2018.

Autentisk. I Carsten Juul erindringsreportage om en vildmarksbrand i Australien er faderportrættet vigtigst.

Carsten Juul: Skovbrand – en historie om katastrofer og venskab. 248 sider, 199,95 kr. Storyhouse.

Virkeligheden er på mode. Vi vælter os i dokumentarfilm og dokumentarlitteratur, journalistiske long reads og fortællende non fiction, true crime podcasts og radiofortællinger om livets skæbneøjeblikke. Til denne tendens har forlaget Lindhardt & Ringhof nu skabt et særligt imprint, forlaget Storyhouse, hvis første bog er advokat og journalist Carsten Juuls Skovbrand – en historie om katastrofer og venskab. Omslaget viser ild, der farver nattenhimlen orange over en skov, der bliver fortæret af flammer. En sand historie, står der. Men sandt er der jo så meget der er, for eksempel al god fiktion. Her skal vi bare opfatte ordet i betydningen ‘autentisk’.

Vi er i Australien i 1982. Som 16-årig udvandrede Carsten sammen med sine forældre og lillebror. Faren var træt af systemet i Danmark med alle de socialistiske skrankepaver, især Anker Jørgensen, som han sammenlignede med en tiøre: lille, rød og intet værd. Nu ville Bent Juul ud i verden, hvor hans talent for eksport kunne komme til udfoldelse. I Australien venter en ny karriere med både frihed og rigdom. Tror han. Læs videre “Bent Juuls retræte”