Af Klaus Rothstein

Weekendabisen den 9. maj 2018.

Kommentar. Ray Bradburys evigt aktuelle ‘Fahrenheit 451’ minder os om litteraturens evne til at udfordre magthaverne – og om at de tager den alvorligt nok til at lade sig krænke.

Da den roman, vi kender som Fahrenheit 451 udkom første gang på dansk i 1955, havde den fået en lige lovlig nidkært oversat titel: 233º Celsius. I dag lyder det komplet skørt, men hvis ikke man havde ændret titlen i kommende udgaver, ville vi vel have vænnet os til det. Men den for os ukendte temperaturenhed er en bonus, der øger uhyggen og fremmedgjortheden.

Jeg har haft romanen nede af reolen til et interessant gensyn, fordi HBO i disse dage på filmfestivalen i Cannes præsenterer en filmatisering af Ray Bradburys klassiske science fiction-dystopi om et litteraturfjendsk overvågningssamfund, hvor brandmænd opsporer og afbrænder de farlige bøger. Læs videre “Den Cæsariske Sektion”

Weekendavisen den 9. maj 2018.

Kongens fald. Historisk roman om balsameringen af en krigerkonge diskuterer hvad meningen med livet er.

Ellen Mattson: Sne. Oversat af Anne Marie Têtevide. 246 sider, 300 kr. Batzer & Co.

Om den svenske Krigerkonge Karl den Tolvte (1682-1718) vidste jeg kun to ting: 1) Han mislykkede et felttog i Rusland og endte i osmannisk fangeskab, hvor han lærte laurbæromviklede kødboller at kende. Da han vendte hjem tog han retten med til det svenske køkken, men i mangel af vinblade brugte han kålblade, og på den måde blev dolmades til (kål)dolmer. 2) På grund af sin ekspansive og krigeriske patriotisme er han et forbillede for de nationalistiske svenske højreradikale, der hvert år marcherer til hans ære. Læs videre “Kunsten at læse et lig”

Retorikmagasinet, maj 2018.

De mest mindeværdige nekrologer er skrevet i digtform. At skrive sin egen nekrolog er en helt særligt raffineret kunst. Klaus Rifbjerg fik det sidste ord.

Den norske digter & drukkenbolt Johan Herman Wessel (1742-1785) havde det med at digte små smældende epitafer, når en mere eller mindre betydningsfuld person havde forladt den jordiske verden, og det var altid sjovt, skarpt og skånselsløst, blandt andet den her lille perle:

Herunder hviler Krigsraad Neergaard, den Store,
Store, Store,
Kun Himlen veed, hvad godt han giorde,
Giorde, giorde…

– som jeg nøjes med at citere i uddrag (fortsættelsen gør nar af krigsrådens familie), fordi det er så eminent morsomt i sin parodi på ikke bare den givetvis meget selvhøjtidelige Krigsraad Neergaard selv, men også på hele den himmelske kirkeinstitution, hvori han er tilhvilestedt. Dette rungende ekko af ”store, store, store” og ”gjorde, gjorde, gjorde” er jo som et nåleprik på en udspilet ballon. Læs videre “Haren sætter sine spor. Så er den væk”

Weekendavisen en 4. maj 2018.

Den 4. maj. Det er atter årsdag for Befrielsen, det er atter en aften i Mindelunden. Til oktober er det 75-året for de danske jøders flugt over Øresund.

I min farmors hjem lå en læderindbundet gæstebog. Jeg tog den til mig, da hun døde. Bogen havde været med hende i hele hendes voksenliv, først på Overskousvej i Valby, senere på Sallingvej i Vanløse. Den begynder i 1938. Det første er skrevet med brunt blæk på jiddisch. Mine oldeforældre lærte aldrig at tale anstændigt dansk.

Den 10. februar 1940 skriver en af gæsterne, Ida Goldin, at de – på trods af, at myndighederne har lukket for det varme vand og indført restriktioner på lys og gas – nyder ”det snapsløse, men i øvrigt ikke indskrænkede kolde bord”. Endnu er der to måneder (minus en dag) til Besættelsen, men det ved Ida ikke. Eller har hun en anelse? Hun skriver: Læs videre “I Mindelandet”

Weekendavisen den 4. maj 2018.

Nobel. Det Svenske Akademi har nu for få medlemmer til at nye kan vælges ind. Nobelprisen kan vist nok stadig uddeles.

Farcen fortsætter. Og fortsætter. Og fortsætter. Hvem havde troet at Det Svenske Akademi ville være så gavmild en leverandør af sæbeopera, komik og tragedie?

Hvis den krise, der nu får verdens måske vigtigste litterære institution til at snappe som en fisk på land, var en roman, ville bagsideteksten lyde sådan her:

”I over tohundrede år har det berømte Akademi stået vagt om dannelse og god smag. Ingen institution er så magtfuld, ingen har så stor prestige. Men pludselig slår fundamentet revner. Det begynder da en række kvinder siger, at ægtefællen til et akademimedlem har forulempet dem seksuelt. Akademiets interne loyalitet bliver presset til det yderste. Snart bryder konflikterne ud i lys lue. Stolene vælter, dørene smækker. Kongen forsøger at stoppe blødningen. Men forgæves. Kan Akademiet reddes, når Akademiet er sin egen værste fjende?” Læs videre “Akademisk stoleleg”