Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 5. april 2024

Da Selma Lagerlöf udgav sin debutroman Gösta Berlings saga i 1891, havde Georg Brandes’ dekret om, at litteraturen skulle beskæftige sig med ægte samfundsproblemer, hersket i et par årtier.

På mange måder bidrog Selma Lagerlöf også til denne tendens med sin romans kritiske skildring af kvinders stilling i samfundet. Men samtidig slog hun en ny tone an og åbnede for den religiøsitet, som de progressive havde vendt ryggen. Det moderne gennembrud blev efterfulgt af det sjælelige gennembrud. Læs videre “Solskinnet og kærligheden”

Weekendavisen den 5. april 2024

I udbrud. Litterære jubilæer markeres alt for ofte i journalistikken.

I mine tidligste formative år skrev jeg en kronik i en avis, der ikke længere findes, om en forfatter, som jeg var ungdommeligt optaget af, jeg siger ikke hvem. Et sted i mine gemmer ligger et avisudklip fra dengang, og der lader vi det bare ligge, for jeg har ikke modet til at genopleve min egen stilistiske og litterære umodenhed. Læs videre “Jubilæum”

Weekendavisen den 18. marts 2027

Kommentar. Forfatterne må meget gerne begynde at skrive om antinatalisme og reproduktion.

For et par uger siden udkom debutanten Inger Smærup Sørensens roman, Dødsbo, der skildrer en kvinde, som forsøger at sætte så små aftryk i verden som overhovedet muligt, fordi hun er overbevist om, at dyrene, insekterne, de hvirvelløse og alle planterne vil overleve os mennesker.

Dette blik på eksistens og verden er udtryk for en tendens i tiden, som sandsynligvis vil komme til at præge litteraturen i vores katastrofiske fremtid. Læs videre “Palle alene i verden”

Weekendavisen den 27. marts 2024

Profetisk. I Orwell-året 1984 forudså forfatteren Peter Seeberg fremtiden, som den ville se ud i foråret 2024.

For 40 år siden bad Politikens kronikredaktør, journalisten Paul Hammerich, en række forfattere om at se ind i fremtiden. Året var 1984, det magiske og mytiske årstal, som verden havde ventet på, siden George Orwell i 1948 udgav sin dystopiske roman om et brutalt overvågningsautokrati, og nu – midt i de flossede 80ere, som Paul Hammerich kaldte årtiet – var tiden inde til nye fremtidsfantasier.

Ti forfattere fik hver tildelt et årti at skrive om. På den måde kom krystalkuglekronikkerne til at se 100 år frem i tiden som »seriøs science fiction om kommende generationers samliv og samfund«. Læs videre “Tilbageslaget i 2024”

Weekendavisen den 22. marts 2024

Rådhusparken i Aarhus ligger på gammel kirkegårdsjord, og nede i bunden af plænen står en række gamle gravsten som gaster i geled op ad en hæk.

Et lille monument i det gamle lapidarium prøver at syne større, end det egentlig er:

»Adolph Frederik Elmquist. Overkrigscommissair, Ridder af Dannebroge, i 54 Aar Redacteur af Aarhuus Stiftstidende, födt i Kjöbenhavn den 19de September 1788, död sammesteds den 10de October 1868.«

Denne Adolph Frederik Elmquist var søn af en skomagermester. Som halvstuderet røver blev han skriver i rentekammeret, siden kom han i boghandlerlære, og i 1810 oprettede han både en boglade og et lejebibliotek i Aarhus. Læs videre “Livets storme”