Strangers in the Night

Weekendavisen den 23. marts 2018.

CPH:DOX. To poetiske film beskriver og beskærer den internationale flygtningekrise fra to mellemstationer: en forladt lufthavn og en øde ferieø.

Der er et markant og tankevækkende fællestræk ved de to flygtningekrisefilm, som danske Sebastian Cordes og brasiliansk-algierske Karim Aïnouz i denne uge præsenterede på CPH:DOX, nemlig antidramatik.

Vi kender jo de havererede plimsollere i Middelhavet. Vi kender ligene i bølgerne. Vi kender de orange redningsveste. Vi kender gummibådene, der hugger sig frem mod de græske øer i Det Ægæiske Hav. Vi kender migranterne, der bliver spulet væk fra de serbiske grænsehegn. Vi kender flygtningekaravanerne på de danske motorveje. Vi kender krigen, håbløsheden og angsten. Men i disse to film har instruktørerne sat sig for at fortælle andre og mere poetiske historier, vise en ny type billeder og oversete udsnit af flygtningenes virkelighed. Læs videre “Strangers in the Night”

Privat logik

Weekendavisen den 16. marts 2018.

Vidnesbyrd. Som roman fungerer Jacob Skyggebjergs systemkritiske fortrædfortælling fra gøgereden dårligt.

Jacob Skyggebjerg: Hjælp. Vidnesbyrd fra den danske retsstat. Et justitsmord. Roman. 282 sider, 299,95 kr. Gladiator.

Der er noget galt med iscenesættelsen af Jacob Skyggebjergs Hjælp. Vidnesbyrd fra den danske retsstat. Et justitsmord. Bogen udgiver sig for at være en roman, og fred nu med det, for idag kan man jo give sin litteratur et hvilket som helst genreprædikat, og grænserne mellem det frit opdigtede og det virkeligt erfarede, er som bekendt flydende. Men så alligevel ikke helt fred med det, for i dette tilfælde er der intet som helst, der berettiger at vi skal læse teksten som roman. Og hvis man gør forsøget, er det virkelig en dårlig roman. Læs videre “Privat logik”

Manden uden navn

Weekendavisen den 9. marts 2017.

Reportage. Erik Poppes film om massedrabet på Utøya får premiere i Norge i dag. I lørdags blev filmen vist for et indbudt publikum i Oslo. Weekendavisen var med.

OSLO
Der hersker en lidt mærkelig stemning udenfor biografen Klingenberg i det centrale Oslo. Godt nok er den røde løber rullet ud denne lørdag eftermiddag, og godt nok er et par fotografer klar til at knipse en kendis, men selvom der både bliver grinet og krammet, er der noget forbeholdent i luften. Det her er ikke en helt almindelig premiere. Erik Poppes Utøya. 72 minutter som endret oss for alltid blev i februar vist på filmfestivalen i Berlin, hvor den løb med meget opmærksomhed, men ingen Guldbjørn, og nu vises den så for et indbudt publikum i Oslo, inden den slippes løs i biograferne den 9. marts.

Hist og her ser man en filmplakat. Men filmen bliver ikke markedsført særlig meget. Det ville virke smagløst. Og alle kender jo historien ind til marven – og debatten om filmen. Men hvor mange billetter kan den mon sælge? Mange mener, at det stadig er alt for tidligt at lave film om den brutale dag, hvor en højreekstremistisk terrorist, som man ikke værdiger navns nævnelse, dræbte 77 mennesker, otte ved en bombeeksplosion i regeringskvartalen i Oslo og 69 ved kolde og kyniske likvidering på Arbeiderpartiets politiske ungdomsstævne på Utøya. Såret er alt for frisk. Læs videre “Manden uden navn”

Et spørgsmål om ære

Weekendavisen den 9. marts 2018.

Interview. Hvad får en mand til at dræbe sin egen datter? Den norske journalist Lene Wold har i Jordan gravet i retsakter og talt med både ofre og bødler.

OSLO
Et ukendt antal kvinder bliver hvert år slået ihjel i såkaldte æresdrab i Jordan. Kvinderne bliver skudt, kvalt med elektriske ledninger, brændt til døde, halshugget med økser, knust med sten, kørt ihjel eller tvunget til at drikke gift. Og hvad har de så gjort, kvinderne, siden disse grusomme straffe bliver nedkaldt over deres hoveder? Jo, de er blevet voldtaget, og dermed faldet i en vanære, der kastede skam over familien, de har været utro, opført sig umoralsk, brugt sminke, er kommet for sent hjem… Læs videre “Et spørgsmål om ære”