Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 9. marts 2018.

Digte. Tænksom haiku, skæve drømmesekvenser og surrealistiske ordmalerier fra amerikansk undergrundsfænomen.

CAConrad: Franks bog. Oversat af Line Kallmayer, 168 sider, 169 kr. OVO Press.

”Let me be frank”, siger man på engelsk, når man skal være ærlig, og for skrivende folk, der hedder Frank, eller skriver om nogen, der hedder Frank, er det jo lidt af en foræring, som nu for eksempel bokseren Frank Bruno, hvis erindringsbog netop hed Let me be Frank, eller Richard Fords afslutning på romanserien om Frank Bascombe, som hed Let me be Frank With You, altså: Lad mig være den, jeg er. Og: Lad mig være ærlig.

På dansk kom Richard Fords roman til at hedde Kald mig Frank, hvilket totalt missede originalens dobbeltbetydning, men det var jo også en mission impossible for oversætteren. På samme måde er det umuligt at genskabe den bærende pointe i titlen på det amerikanske undergrundsforfatterfænomen CAConrads The Book of Frank, der på én og samme tid betyder Ærlighedens bog og, som titlen er blevet på dansk, Franks bog. Læs videre “Ærlighedens bog”

Weekendavisen den 2. marts 2018.

Før Profeterne. Andet bind i Kim Leines store grønlandske romantrilogi fortolker både Hans Egede, Abraham-Isak-motivet og subtile visdomsord af Henrik Ibsen.

Kim Leine: Rød mand/Sort mand. 520 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Allerede i prologen i Kim Leines nye stortamp af en historisk kulturkampsroman, Rød mand/Sort mand, er der noget, der skurrer gevaldigt. Men den skurren er nøje planlagt og man kan lige så godt vænne sig til den, for den skal blive romanens gennemgående credo.

Året er 1724 i skærgården ved missionsstationen, der snart skal få navnet Godthåb. Hans Egede, den norske (og dermed danske) præst fra Lofoten, er rejst til Grønland med sin familie for at kristne de vilde på vegne af kongen i København og for at genoptage kontakten med de gamle nordboere, der formodes at have beboet den grønlandske vestkyst siden vikingetiden – sandsynligvis helt uvidende om, at reformationen for længst har fundet sted og at de derfor lever i papistisk vranglære. Læs videre “Sort mands byrde”

Weekendavisen den 2. marts 2018.

Debut. Anton Willemann prøver hårdt at være tænksom, følsom, intellektuel og eksistentialistisk. Alt for hårdt.

Anton Willemann: Rastløse bevægelser. 148 sider, 249 kr. Roman. Byens Forlag.

Det er ikke fordi, han ikke kan skrive, for det kan han. Det er ikke fordi, han ikke har noget på hjerte, for det har han. Problemet er debutanten Anton Willemanns overophedede litterære aspiration og mega-metabevidsthed om at være et skrivende menneske, en vaskeægte forfatter.

Rastløse bevægelser er en bette kollektivroman om en gruppe venner i København. Fortælleren kan vi vist godt typebestemme som forfatterens alter ego, i hvert fald hedder de begge Anton Willemann, det er helt i tidens autofiktive toneklang, da capo, da capo. Læs videre “Vinterforelskelser”

Weekendavisen den 23. februar 2018.

Kommentar. Autofiktionen og novellerne står stærk i feltet om Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Vi kommer med Vita og Minor.

I går blev det offentliggjort, at Vita Andersens Indigo. Roman om en barndom og Caroline Albertine Minors noveller Velsignelser er de to danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Det er én mildt forudsigelig og én ret overraskende nominering.

Den mildt forudsigelige er Velsignelser, som i forvejen har været indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og Informations Montanapris uden at vinde, og nu er med i feltet om Politikens Litteraturpris, ligesom den har modtaget begge nationens priser til et forfatterskabs bog nummer to, nemlig Michael Strunge-prisen og Den svære Toer – og oven i hatten har novellerne også modtaget en præmiering fra Statens Kunstfond. Læs videre “Intet nyt under den nordiske sol”

Den 23. februar 2018.

Roman. Mohsin Hamids internationale bestseller om kærlighed i migrationens tidsalder er en klæg omgang.

Mohsin Hamid: Exit West. Roman. Oversat af Stig W. Jørgensen. 235 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Meget godt kan man sige om forhenværende præsident Barack Obama, men hans smag i romaner er nu elendig. Det begyndte med at Colton Whiteheads slavetidsroman Den underjordiske jernbane lå på hans natbord, hvorefter den blev en verdensomspændende succes, og det fortsatte med at eks-præsidenten satte pakistansk-amerikanske Mohsin Hamids Exit West om kærlighed i migrationens tidsalder øverst på listen over romaner, der havde inspireret ham i 2017.

Det giver nu god mening at Obama kan lide netop de to romaner, for for det første bevæger de sig i det samme værdiunivers af antiracisme/humanisme/etik/empati, og for det andet er de rent litterært nærbeslægtede i den der tvangsforførende patetisk parfumerede stilart, som kendetegner så meget amerikansk bestsellerlitteratur. Læs videre “Gennem dørene”