Forklædt som flygtning

Weekendavisen den 26. januar 2018.

Interview. Under flygtningekrisen i 2015 transformerede dramatikeren og instruktøren Kristian Husted sig til Vahid fra Iran. Han rejste fra Lesbos op gennem Europa og ankom til sit eget hjemland som asylansøger.

I sommeren 2015 skulle dramatikeren Kristian Husted have haft premiere på en teaterforestilling om finanskrisen, men den var blevet aflyst, fordi teateret var brændt ned i efteråret. Nu brændte det så på over hele Europa. Grækenland var på randen af statsbankerot. Og nu kom der flygtninge.

Kristian Husted købte et interrailkort og tog til Tyskland. Han ville til Athen, ned til de forgældede grækere, som det aflyste stykke skulle have handlet om. Men så sagde en ven i Wien, at der skete en masse på Balkan lige nu, at flygtninge var begyndt at gå langs veje og togspor, og Kristian Husted justerede kursen til Beograd i Serbien. På banegården i München så han en gruppe afghanske mænd, og i sin notesbog skrev han et spørgsmål ned: »Flygtninge? Migranter?« Læs videre “Forklædt som flygtning”

Kvotedronninger

Weekendavisen den 26. januar 2018.

Kvindekvoter. For tre år siden foreslog den britisk-pakistanske forfatter Kamila Shamsie at forlagene i 2018 kun skulle udgive litteratur skrevet af kvinder. Hvad blev der af den idé?

I juni 2015 tog forfatteren Kamila Shamsie en dyb indånding. I en kommentar i branchebladet The Bookseller og i The Guardian, hvor hun er litteraturkritiker, skrev hun om en oplevelse på en litteraturfestival nogle år tidligere. Hun havde overværet en paneldebat, hvor kollegerne Martin Amis, Richard Ford, Jay McInerney og Junot Díaz samtalede under den pompøse overskrift ‘Den amerikanske litteraturs krise’. De fire mandlige panelister kastede om sig med forfatternavne, men kun én enkelt kvinde blev forbigående nævnt, nemlig Eudora Welty – som vel at mærke var død i 2001. Ikke én eneste nulevende kvinde kunne nyde fremme, end ikke Toni Morrison, Marilynne Robinson eller Donna Tart. Læs videre “Kvotedronninger”

Om sorg i sindet

Weekendavisen den 19. januar 2018.

Bibliotek. Cecilie Lind, Mads Mygind og Rasmus Halling Nielsen undersøger sig selv, stedet og sproget.

Mads Mygind: Bergamo, 170 sider, 129 kr. Cecilie Lind: Ragusa, 216 sider, 129 kr. Rasmus Halling Nielsen: Norske stjerner, 228 sider, 129 kr. Digte. Kronstork.

Der er en diffus og gådefuld geografisk-symbolsk bevidsthed i alle fire titler i det nye poetiske projekt, ‘Orissabiblioteket’. Hos Lars Bukdahl er det en adresse, Korshøjen, hos Mads Mygind og Cecilie Lind to byer i Italien, hhv. Bergamo og Ragusa, og hos Rasmus Halling Nielsen noget mindre konkret: Norske stjerner.

Jeg ved ikke om det decideret lå i opdraget fra redaktionen på Kronstork, men det passer perfekt til det litterære stilforlæg, som er den svenske digter Ola Juléns (1970-2013) kultdigte, Orissa (1999). Orissa er nemlig navnet på en indisk delstat lang pokker i vold, et ubesøgt længselsmål et sted i Ola Juléns hyperkonkrete digte. Digterne undersøger både sig selv, stedet og sproget. Læs videre “Om sorg i sindet”

Krigen er simpel

Weekendavisen den 12. januar 2018.

Roman. Pointen er skåret i pap og bøjet i neon i Jesper Bugge Kolds krigsturismeroman.

Jesper Bugge Kold: Krigsturisten. 314 sider, 249,95 kr. Roman. People’s Press.

For ti år siden anmeldte jeg en roman af nordmanden Erik Bakken Olafsen, Turisten, en grotesk historie om en ung mand, der for at bekæmpe tomhedsfølelsen og meningsløsheden i det omsorgsfulde velfærdssamfund rejste ud som turist i verdens krige og konflikter.

Nu kommer så en dansk roman med samme tema. Her er Turisten slet og ret blevet til Krigsturisten, men udgangspunktet er nøjagtig det samme: Hverdagens kvælende trommerum står overfor slagmarkernes meningsgivende oplevelser. Det er nøjagtig som i litteraturhistoriens bjerg af krigsromaner, hvor soldater efter endt mission savner uniformsfællesskabet. Krigen er farlig, men livgivende. Hverdagen er tryg, men dræbende. Læs videre “Krigen er simpel”

Medaljens bagside

Weekendavisen den 5. januar 2018.

Frie tøjler? Den norske milliardkoncern Aker ansatte romanfatter til at skrive virksomhedens 175-års jubilæumshistorie. Det er endt i bitre beskyldninger.

Hvad ville der mon ske, hvis Novo Nordisk hyrede Jens Christian Grøndahl til en flot månedsløn i to-tre år og gav ham frie hænder til at skrive en stor bog om virksomheden i anledning af et forestående jubilæum? Eller hvis Carlsberg skrev kontrakt med Sissel-Jo Gazan? Mærsk med Madame Nielsen? LEGO med Dy Plambeck?

I Norge har virksomhedskonglomeratet Aker – en enorm mangemilliardindustri indenfor olie, shipping m.m. – gjort sådan et forsøg på at samarbejde med en forfatter. Forud for sit 175-års jubilæum i 2016 skrev virksomheden i 2014 kontrakt med Henrik H. Langeland, 45 år, kendt som doktor på en afhandling om Marcel Proust, fhv. redaktør for det estimerede litteraturstidsskrift Vinduet og forfatter til en række romaner, blandt andre de satiriske og sarkastiske Wonderboy (2003) og Fyrsten (2013), der tog den norske medie- og kommunikationsbranche ved vingebenet. Samarbejdet skulle været mundet ud i en stor jubilæumsbog og en masse glade champagneskåltaler, men det hele er endt i konflikt, beskyldninger og tænders gnidsel. Læs videre “Medaljens bagside”