Patriarkatets diktatur

Weekendavisen den 29. december 2017.

Kommentar. Skønlitteraturen kan ikke vække verden, uanset hvor meget man kalder det vidnesbyrdlitteratur. Desværre.

Midt i december var jeg inviteret til et frokostmøde i en sluttet kreds, der skulle møde forfatteren Sara Omar, som få dage forinden havde udgivet sin debutroman, Dødevaskeren, hvori hun skildrer muslimske fanatikeres undertrykkende og voldelige kvindefjendtlighed. Af sikkerhedshensyn blev forfatterens identitet holdt hemmelig op til udgivelsen, og før mødet, hvor også Flemming Rose deltog, sås flere mænd med vindjakker og diskrete øresnegle på gaden foran bygningen.

På mødet læste Sara Omar os lektien i en velforberedt dundertale om det danske samfunds manglende vilje til at erkende kvindeundertrykkelsesproblemerne i islam (hun understregede, at det ikke er alle muslimske mænd, der er voldelige overfor deres døtre og hustruer), og hun opfordrede til en mere offensiv tilgang i skoler, hjem og moskeer. Det var gode og retfærdige ord, omend lovlig ukonkrete, tænkte jeg, og gøs ved tanken om, at den slags fri tale får forfatteren til at frygte for sit eget liv. Læs videre “Patriarkatets diktatur”

Fra din hengivne søn, Otto

Weekendavisen den 29. december 2017.

Breve. ”Kære Mor. Jeg må skrive i dag, jeg kan ikke holde denne tilværelse ud længere…” Bevægende brevantologi giver indsigt i undtagelsessituationer hos både de berømte og de anonyme.

Breve fra… 225 sider, 339.95 kr. Redigeret af Iben Engelhardt Andersen. Informations Forlag.

Da jeg var ung, sværmede jeg for brevskrivningskunsten. Jeg havde en romantisk drøm om at gøre skrivning til min levevej, og jeg sendte bunker af håndskrevne lyseblå aerogrammer hjem fra dannelsesrejser i det store udland. Brevskrivningen var først og fremmest en social begivenhed, men det var også en journalistisk-litterær øvelse. På min reol stod (og står stadig) Hemingways Selected Letters 1917-1961, Karen Blixens Breve fra Afrika og J.P. Jacobsens brevveksling med brødrene Brandes.

For nogle uger siden sad jeg så i Dronningesalen i Den Sorte Diamant foran scenens diskret belyst halvcirkel, hvor de medvirkende sad klar til aftenens brevforestilling. Året igennem har biblioteket præsenteret en række fantastiske breve af både fremtrædende kulturpersonligheder og ganske ukendte mennesker. Brevene stammer ikke mindst fra Håndskriftsamlingens umådelige mængder af historiske vidnesbyrd, cirka to millioner i alt, om levet liv og tænkte tanker i og udenfor Danmark fra 1500-tallet til nutiden. Læs videre “Fra din hengivne søn, Otto”

Digt og svigt

Weekendavisen den 22. december 2017.

Roman. Anslaget til en stor eksistensroman er i orden, men resultatet er noget rod.

Aleksandar Ŝajin: Ivan Blank, 375 sider, 299,95 kr. Roman Forlaget Gladiator.

Det bedste ved Aleksandar Ŝajins roman Ivan Blank, er Clara Birgerssons omslagsdesign, hvor et virvar af smukt farveafstemte cirkler, buer, rektangler og trappefigurer er stablet op i ét stort koloristisk kaos. Det er ikke alene fremragende bogæstetik og årets måske mest inciterende omslag, det er også en visuelt vellykket tolkning af al den rod og ravage, der hersker i hoved- og titelpersonen liv.

Den unge Ivan Blank kommer med kone og datter til Danmark som flygtning fra krigen på Balkan. I en rastløs søgen efter holdepunkter i tilværelsen, kaster han sig fra barm til barm, og da han nu er en midaldrende mand, har han en blandet børneflok og flere brudte parforhold bag sig. Engang var han ved at bryde igennem som forfatter, men nu skriver han ikke mere. Han svigter mere end han digter, og ikke uden omkostninger. Da han forlod konen og den lille datter i et asylcenter på Fyn for at prøve lykken i en dansk digterindes arme, blev han besat af en ond, syvhovedet hund. Traumet flytter med. Læs videre “Digt og svigt”

Medlem nummer 18 kommer ikke

Weekendavisen den 15. december 2017.

Kontroversen. I 1881 forlod et højtstående medlem Det Svenske Akademi i vanære efter en kæmpe svindelsag. Siden da har kun tre-fire andre medlemmer ladt deres stole stå tomme. Nu venter en eksklusionssag måske forude.

På onsdag den 20. december holder Det Svenske Akademi sin traditionsrige sammenkomst, der markerer afslutningen på arbejdsåret. Den kongelige familie vil være på plads, når Akademiets medlemmer træder ind i mødesalen – og så rejser de kongelige sig op i respekt. Jo, Det Svenske Akademi har en helt unik placering i svensk kultur- og åndsliv. Som Sara Danius, akademiets leder, den såkaldt permanente sekretær, for nylig har sagt det: ”Akademiet står kun til regnskab for to instanser: skattevæsenet og eftertiden.”

Men i år er alt ikke som det plejer at være ved det elitære-litterære tabernakel, og tjenerskabet behøver ikke at dække op med damaskservietter og det nummererede bestik ved stol nummer 18. Medlem nummer 18 kommer ikke. Læs videre “Medlem nummer 18 kommer ikke”