Af Klaus Rothstein

Nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2017

Caroline Albertine Minor: Velsignelser. Noveller. 240 sider, 249,95 kr. Rosinante.

Caroline Albertines noveller undersøger bæreevnen i både familieforhold, venskaber og kærlighed. Fortællingerne er en slags rapporter fra vanskelige og havarerede hverdage, stærkt indledt med historien om et umiddelbart uforståeligt selvmord, hvis baggrund vi bliver meget klogere på i en senere novelle. Det er fortælleteknisk ret så raffineret. Novellernes centrale temaer er kærlighed og kærlighedstab, troskab, tillid, svigt, ansvar, angst, fødsel, opvækst, død. Hvordan forpligter og frigør vi os? Hvordan kan vi finde vores eget ståsted uden at svigte undervejs? Novellen ‘Sorgens have’ om et parforholds opløsning efter en trafikulykke begynder med den brutalt gode sætning: ”På en bænk i Enghaveparken gav vi bare op”. Den lever længe i læseren. Velsignelser er de brudte forbindelsers historier. Som velskrevet, handlingsudfoldet og stadig meget gådefuld historiefortælling er disse noveller noget af det mest løfterige, dansk litteratur kan byde på for tiden.

Kommentar. Den svenske presse demonstrere etik i elastikudgave i sagen om “Kulturprofilen”.

For halvandet år siden udkom Århundradets kärlekskrig i Sverige, en såkaldt punktroman, hvor den kendte og betydningsfulde litterat og feminist Ebba Witt-Brattström beskrev en magtfuld, afstumpet og voldelig mand.

I romanen havde han ikke noget navn, han var kun Han, og hans arbejdsplads var diffust beskrevet som Styrelsen eller Bestyrelsen. Men folk med bare den mindste smule indsigt i det litterære liv i Sverige, kunne nemt regne ud, at Ebba Witt-Brattström kølhalede den mand, hun indtil for nylig havde været gift med, men nu var blevet bittert skilt fra, nemlig Horace Engdahl, også litterat i verdensklassen, magtfuldt medlem af Det Svenske Akademi, hvor han i en årrække var formand.

Århundradets kärlekskrig udkom på autofiktionens højdebølge, og alle pressens spekulationer og spørgsmål om romanens relation til virkeligheden, blev pareret med det standardsvar, som skønlitteraturen har skænket alle de forfattere, der skriver nærgående om egnes og andres privatliv: ”Det er fiktion, men naturligvis baseret på livserfaringer”. Så kommer Inkvisitionen det ikke nærmere. Læs videre “Røg af en brand”

Weekendavisen den 24. november 2017.

Debut. Smerten over bruddet og afskeden præger den jødiske flygtningepige Ruth i vigtig, velskrevet og begavet roman.

Anita Furu: Mit halve liv. 256 sider, 299,95 kr. Roman. Gladiator.

Et af det tyvende århundredes paradokser var, at de fordrevne, flygtningene, de eksilerede, de hjemlandsløse, på én og samme gang var hovedpersoner og statister. Hovedpersoner på grund af deres antal og lidelsers omfang. Statister på grund af deres magtesløshed som kegler i krigsmagernes skalten og valten med menneskeliv.

Skæbnefortællingerne om de eksilerede præger efterkrigstidens litteratur- og åndshistorie med uomgængelige vidnesbyrd, og hver bogsæson føjer nyt til. Ikke fordi der er så meget nyt at tilføje, men fordi hver ny generation er nødt til at etablere forbindelsen bagud i tid. Det er en løbende kamp for at begribe det ubegribelige. Men måske også en måde at forstå sin egen samtid? Læs videre “Den overlevendes pligt”

Weekendavisen den 24. november 2017.

Inferno. Har skuespilleren Mikael Persbrandt forgrebet sig på en kvinde på bestilling af en filmboss, der lyttede med på telefonen? Forlaget Bonnier fjernede i 11. time kontroversielt afsnit i ny erindringsbog.

Da den stormomsuste svenske skuespiller Mikael Persbrandt – kendt fra alt muligt kunstnerisk og kaotisk, ikke mindst tv-serien Beck og et celebert privatliv – i sidste uge udgav en meget selvafslørende erindringsbog, Så som jag minns det, afdækkede Dagens Nyheter og litteraturprogrammet Babel på svensk tv et temmelig mystifistisk forløb op til udgivelsen.

En af Babels reportere havde modtaget et fortryk af erindringsbogen, sendt ud af forlagets marketingsafdeling, hvor hun særligt havde bidt mærke i én passage blandt de mange saftige betroelser om Mikael Persbrandts sexliv, stofmisbrug, utroskab, psykiske lidelser, alkoholisme og kriminelle bekendtskaber. Læs videre “Sådan som han husker det”

Weekendavisen den 17. november 2017.

Roman. Ung Mand, hedder hovedpersonen, i Hallgrimur Helgasons nye dannelses- og kunstnerroman. Han brækker sort galde op, som kan selvanantænde.

Hallgrimur Helgason: Søsyg i München. Oversat af Kim Lembek. 326 sider, 299 kr. Lindhardt og Ringhof.

Det er understrømmen af alvorligheder, man skal bemærke i islandske Hallgrimur Helgasons formelt set fjollede coming of age-roman, Søsyg i München. Godt nok omtales vores hovedperson – som må antages at være forfatterens alter ego, plus minus, nok mest minus – konsekvent som Ung Mand, og godt nok læser han allerede på første side i James Joyces A Portrait of the Artist as a Young Man. Men det er som forstadiet til ung mand, vi møder ham. Han træder ikke i den selvbevidst James Joyce’s spor. Snarere sjosker han efter den mere tvivlrådig Dylan Thomas, som parafraserede Joyce, men kaldte sine ungdomserindringer for Portræt af kunstneren som hvalp. Og det er netop dét, han er, den genert bumsebefængte, uskyldige 21-årige, der i 80’ernes begyndelse rejser fra det omverdensbeskyttede Reykjavik til München for at blive kunstner: en hvalp. Han indlogerer sig hos en tysk enke, der arbejder for Siemens, og han indser, at hun er selve Europa. Men selv er han ”en stum kulturkylling, en skovbo fra et skovløst land, Kasper Hauser fra Ishavet.” Læs videre “Kasper Hauser fra Ishavet”