Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 4. august 2017.

Rituelt. Kendt hollandsk tv-journalist tager afsked med sin døde far på askemission til Middelhavet.

J.B. Corstius: Asken i tasken. Oversat fra hollandsk af Birthe Lundsgård. 180 sider, 249,95 kr. Don Max.

For nylig vandt et barberbladsfirma konkurrencen om årets bedste reklamefilm. Vi ser en gammel mand, som ikke længere kan sørge for sin egen personlige hygiejne. Men så hjælper hans søn med omsorgsfulde barberinger.

Lidt i samme boldgade er denne omjublede hollandske bagatel, der ikke alene begynder med den voksne søns samvær med en dement far, men også skildrer sønnens cykeltur fra Amsterdam til Middelhavet, hvor han efter farens død og kremering spreder noget af den gamles Hugos aske. Det er ikke spor mindre patetisk end spredningen af Jacob Ejersbos støv på Kilimanjaro. Hvad er det mon med midaldrende mænd og disse efterdødsritualer? Læs videre “Sidste tur med Hugo”

Weekendavisen den 4. august 2017.

Roman. Ina Merete Schmidts parodi på spændingsromanen er et skoleeksempel på, hvor svært det er at skrive morsomt.

Ina Merete Schmidt: Du tror alt er godt, 208 sider, 199,95 kr. Roman. Gyldendal

”Du tror, alt er godt. Bliv ved med det.” Sådan slutter en hilsen som antihelten Martin lytter til hen mod slutningen af romanen, der har fået titel efter netop denne ironiske afskedssalut: Du tror alt er godt – underforstået: Du aner ikke, hvad der foregår, du er naiv og troskyldig.

Nej, forsikringsmanden Martin aner ikke, hvad der sker. Og jeg havde det lidt på samme måde, da jeg begyndte at læse Ina Merete Schmidts nye roman. Jeg var fuld af veritabel læselyst og gode intentioner. Men til sidst stod jeg – som Martin – tilbage med bristede illusioner. Læs videre “Trolden i Selskabet”

Weekendavisen den 27. juli 2017.

Kommentar. Henrik Pontoppidan ville ikke være enig i Richard Dawkins militante ateisme, men et stykke af vejen er deres kamp ens.

Hvem vil leve i et land med absolutismen som konseilspræsident, chauvinismen som krigsminister og obskurantismen som kultusminister?Nej, vi betakker os for et samfund med uindskrænket fyrstevælde, ekstrem nationalisme og fjendtlighed overfor oplysning og fremskridt. Derfor er det interessant at læse Henrik Pontoppidans De dødes rige her i sådan cirka 100-året for dens udgivelse, for den store roman skildrer netop den kultur- og værdikamp i åndsliv og politik, som udspillede sig i årene forud for 1. Verdenskrig.

Her møder vi blandt andre den stenrige godsejer Torben Diehmer (den ene halvpart i romanens ulykkelige kærlighedshistorie), der så småt overvejer at gå ind i politik, kraftigt ansporet af den geskæftige hr. Zaun, der uafbrudt vender blikket fra lilleputlandet mod politiske kriser ude i verden (oh, den økonomiske krise i Portugal! åh, jernbaneulykken i Japan!) og trækker i alle tænkelige tråde for at forny tidsånden: De bedste mænd frem! Læs videre “Obskurantisme”

Weekendavisen den 28. juli 2017.

På dansk ved. Spiser grizzlybjørne møl eller natsværmere? Oplysende og underholdende rapport fra oversætterens værksted.

Kirsten Marie Øveraas: Ged eller mammut? Om at oversætte. 192 sider, 229 kro. Alt i ord.

Jeg så engang en Woody Allen-film på video (åh, dengang i 80’erne, VHS på Moviebox!), hvor selskabet skal til at gå til bords. Så siger værtinden: ”Let’s make a toast before dinner”, altså: Lad os skåle, før vi går til bords. På underteksterne stod: ”Lad os riste brød før middagen”.

Toast eller toast? Ja, ordene staves og lyder ens på engelsk, homonymer kalder man den slags, men de betyder ikke det samme. I en snæver vending kan man naturligvis nemt komme til at forveksle dem, men hvordan kan det ske, at en oversætter tager fejl? Man kan jo se på filmen, at de ikke finder brødristeren frem, men hæver glassene. Læs videre “Det er ikke et stykke kage”

Weekendavisen den 14. juli 2017

Roman. Agnete Friis nye roman er trods litterære aspirationer en ungdomsbog for voksne.

Agnete Friis: Sommeren med Ellen. 314 sider. 249,95 kr. Roman. People’s Press.

Djursland, sommeren 1978. En ung kvinde, der har ry for at være løs på tråden, forsvinder sporløst. Da hendes letpåklædte lig dukker op begravet under et hav af hønselort, står det klart, at hun er blevet slået ihjel. Men af hvem? En af mændene fra kroen? Den karismatiske hashhippie? Den debile fra svinefarmen?

Nej, dette er ikke en krimi. Her er ingen efterforsker med mavesår, ingen hårdtslående retsmediciner, ingen detektivisk journalist. Faktisk er Sommeren med Ellen vrangsiden af det, der kunne have været en klassisk kriminologiske fortælling med forbrydelse og opklaring. Men Agnete Friis – som tidligere har skrevet regulære krimier sammen med Lene Kaaberbøl – har valgt at lade drabet fungere som baggrund for en pubertetsdrengs skæbnesvangre sommer (hvor mange af den slags findes ikke i litteraturen?), rekonstrueret i et tilbageblik nu fyrre år senere, hvor Jakob er i krise med både ægteskabet og arkitektfirmaet. Så falder fortidens lange slagskygger. Læs videre “Sorte kadavere”