Weekendavisen den 5. maj 2017.
Kontroversen. Skal højreradikal avis have lov at deltage i Bogmessen i Göteborg? Messen er nået frem til et hændervridende ja. Forfatterne er splittede.
BogForum i Bella Center i København, november 2017. Glade læsere vælter ind for at se girafferne og fylde rygsækken med gode bøger. Det er som det plejer at være, og så alligevel slet ikke. Den gode stemning er spoleret, for en lang række kendte forfattere nægter at sætte deres ben i messehallerne. I stedet har de skrevet under på en protest over, at arrangørerne har udlejet en stand til et forlag, der udgiver fremmedhadsk nationalistisk litteratur på den yderste højrefløj. BogForums ledelse forsvarer sig med, at messen ikke foretager politisk censur.
Ja, det er et teoretisk tænkt eksempel, men det kan nemt nok blive virkelighed. I Sverige har man netop nu, og for andet år i træk, en diskussion om hvem, der skal være inde i varmen og hvem, der skal være ude i kulden på den store bogmesse i Göteborg. Helt centrale principper om ytringsfrihed og demokrati er på spil. Læs videre “Frie ord?”