Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 5. maj 2017.

Kontroversen. Skal højreradikal avis have lov at deltage i Bogmessen i Göteborg? Messen er nået frem til et hændervridende ja. Forfatterne er splittede.

BogForum i Bella Center i København, november 2017. Glade læsere vælter ind for at se girafferne og fylde rygsækken med gode bøger. Det er som det plejer at være, og så alligevel slet ikke. Den gode stemning er spoleret, for en lang række kendte forfattere nægter at sætte deres ben i messehallerne. I stedet har de skrevet under på en protest over, at arrangørerne har udlejet en stand til et forlag, der udgiver fremmedhadsk nationalistisk litteratur på den yderste højrefløj. BogForums ledelse forsvarer sig med, at messen ikke foretager politisk censur.

Ja, det er et teoretisk tænkt eksempel, men det kan nemt nok blive virkelighed. I Sverige har man netop nu, og for andet år i træk, en diskussion om hvem, der skal være inde i varmen og hvem, der skal være ude i kulden på den store bogmesse i Göteborg. Helt centrale principper om ytringsfrihed og demokrati er på spil. Læs videre “Frie ord?”

Weekendavisen den 5. maj 2017.

Roman. Størst af alt er løgnen i den lille udørk, hvor alle bedrager alle. Maren Uthaugs nye roman er nordic noir om det største tabu.

Maren Uthaug: Hvor der er fugle. Roman. 308 sider, 240 kr. Lindhardt og Ringhof.

En isoleret ø, et fyrtårn, et stormomsust hav. Så er der dækket op med stærke symboler og litterære arketyper: fra særlingen i den knejsende fallos til John Donnes læresætning fra 1600-tallet om at no man is an island.

Men ikke nok med det: Maren Uthaugs nye roman nøjes ikke med at det motiv, som for eksempel Virginia Woolf og F. Scott Fitzgerald tidligere har brugt, fyrtårnet og den blinkende lanterne, eller med det isolationsliv på afstand af fastlandet, som norske Roy Jacobsen skildrer i dobbeltmesterværket De usynlige og Hvidt hav. Nej, hun versionerer også en af verdenslitteraturens helt klassiske tragedier om kongesønnen, der endte med at gå i seng med sin mor. Hvor der er fugle er en slægtsroman med det ultimative tabu som gennemgående tema. Læs videre “Den tohovede kalv”

Weekendavisen den 28. april 2017.

Kommentar. Nyskreven dramatik er i restordre, mens versioneringer af film, fjernsyn, fagbøger, musik, nyheder m.m. fylder på teatrene.

I sidste uge kunne man læse, at filmbranchen i disse år filmatiserer mange danske romaner, fordi manuskriptforfatterne åbenbart ikke er dygtige nok til at skrive originale historier direkte til det store lærred. I denne uge kan vi så se, at teatrene – de af dem, der har offentliggjort deres nye sæsonrepertoirer – heller ikke ligefrem svælger i nyskreven dansk dramatik. Naturligvis skrives der stadig skuespil derude, men det er ikke fordi de danske dramatikere dominerer scenerne. Læs videre “Alt kan dramatiseres”

Weekendavisen den 28. april 2017.

Roman. Digitaliseringen gør en gammel kuvertfabrik overflødig. Mette Søs roman om europæiske tilstande er en forvirret omgang.

Mette Sø: Sommergræs, vinterorm. 220 sider, 200 kr. Politikens Forlag.

I Himalaya findes en larve, der forpupper i en svamp, som kan sælges dyrt, fordi den indgår i præstationsfremmende stoffer som Viagra og doping. Problemet er bare, at nomaderne opgiver deres yakokser for at samle svampe og at bønderne mister afgrøder, fordi markerne tørre ud, når jorden bliver endevendt af svampejægere.

Og hvad har det så med Mette Søs nye roman at gøre? Intet som helt, bortset fra det hele. Svampen med det poetiske navn ‘sommergræs, vinterorm’ har givet titel til romanen, selvom den hverken optræder eller omtales. Hvad jeg ved om den har jeg dels googlet mig til, dels læst i en pressemeddelelse, hvor forfatteren gør larven og svampen til et symbol på menneskers forandrede levevilkår. Læs videre “Billi Kruse i krise”

Weekendavisen den 28. april 2017.

Roman. Torben Munksgaard skriver mislykket roman om den ultimative fornægtelse af verden.

Torben Munksgaard: Muren. Roman. 550 sider, 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

I min ungdom havde ugeavisen København et rigtig godt slogan: ”Vær ikke bange for at løbe panden mod en mur. Hvem siger at det er muren, der holder?” Det har jeg tænkt lidt over under læsningen af Torben Munksgaards nye roman. Her løb jeg nemlig panden imod. Og Muren holdt ikke.

Det umiskendelige talent for litterær satire, som Torben Munksgaard vitterligt har, knuses under vægten af de 35.319 mursten, som investeringsrådgiver Bjørn Thomsen bruger til at bygge en to en halv meter høj mur om sit hus for at isolere sig fra andre mennesker. Læs videre “Menneskelede”