Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 24. marts 2017.

Levned og meninger

Det var sådan en smuk sensommerfredag, hvor solen skød sine sene orange aftenstråler hen over tagenes teglsten, mens svirrefluerne mæskede sig i bladlus.

Hele rækkehuskvarteret summede af tilsyneladende augustlykke, men jeg havde endnu ikke opdaget, at naboerne til både højre og venstre var ved at færdigforhandle deres skilsmisser. Raftehegnene kunne skjule hemmeligheder som dybe, mørke skovsøer.

Fuglebakken på Frederiksberg var en ghetto helt fra begyndelsen. Da Thorkild Henningsen tegnede kvarteret i slutningen af 20’erne var det tænkt som et godt levested, der kunne tiltrække dannede mennesker som lærere, arkitekter, tandlæger og kunstnertyper. Vi rykkede ind i begyndelsen af halvfemserne, fordi vi kom til at give en ejendomsmægler håndslag på mere, end vi havde råd til. Vi blev forført af kvarterets børnevenlighed, husets rene linjer og stedets uendelige herlighedsværdi. Læs videre “Drengene på plænen”

Weekendavisen den 24. marts 2017.

Kommentar. Er danske forfattere bange for at bruge Koranen litterært?

At genfortælle Bibelen er en klassisk litterær disciplin, som Ebbe Kløvedal Reich, Anna Sophie Seidelin og Johannes Møllehave har gjort dyrket, og forfattere som Villy Sørensen, Cecil Bødker, Klaus Rifbjerg, Vagn Lundbye, Maria Giacobbe, F.P. Jac, Pia Tafdrup, Rune T. Kidde, Maria Helleberg, Leif Davidsen og Svend Åge Madsen har alle medvirket i en antologi med gennemskrivninger af fortællinger fra Det Gamle Testamente. Senest har også Bjarne Reuter og Ida Jessen genfortalt Bibelhistorie på opfordring af Det Danske Bibelselskab.

Det er med andre ord et kendt træk at lade store, gode og populære forfattere skrive nye versioner af fortællingerne i både Det Gamle og Det Nye Testamente. Da Bjarne Reuters Bogen udkom blev den rost over hele linjen, og kun en enkelt kritisk religionshistoriker bloggede om, at forfatteren undlod de ”mest brutale, blodsprøjtende og intolerante sider af Bibelen og dens hovedgud”. Dét er, forstod man, mere reglen end undtagelsen, når moderne forfattere genfortæller Bibelhistorie. Læs videre “Frygt og fortælling”

Marts 2017.

Her er DK. Redigeret af Anne Meisner og Iselin C. Hermann. Brøndums Forlag.

http://www.her-er-dk.com/

Det brune blod breder sig som en blomst på brystet af den bagbundne mand. Overkroppen falder forover, men han holdes oppe af rebene, der er fastgjort til bagvæggen i det lille skydeskur. Skarpe smæld fra ti karabiner hænger i luften og får bladene til at rasle på træernes grene.

I krattet stopper en jagende ræv op og spidser ører under den sølvhvide måne. Det samme gør en mand, der er stået op for at tisse i en stikkelsbærbusk i den lille kolonihave på den anden side af vandløbet bag Volden. Han ryster af og knapper op, går med tunge skridt ind til sin kone. Han ved godt, hvad der foregår på det afspærrede område bag træerne. Det er helt fint med ham. De fortjener det, synes han, landsforræderne. Læs videre “Henrettelsesskuret”

Weekendavisen den 17. marts 2017.

Noveller. Caroline Albertine Minors vellykkede noveller undersøger bæreevnen i menneskelige forhold.

Caroline Albertine Minor: Velsignelser. Noveller. 240 sider, 249,95 kr. Rosinante.

Nej, Gedske, din datter valgte ikke at hænge sig i figentræet, fordi det var det smukkeste i haven. Hun valgte det på grund af symbolkraften. Vi er i novellen ‘Glem Archie Pey’ i Caroline Albertine Minors vellykkede novellebog, Velsignelser. Først møder vi Gedske – et ganske sjældent navn – og Solveig, der er på en lille ferie i København, hvor de to midaldrende veninder har lånt Solveigs datter Franciskas lejlighed.

De to veninders døtre er vokset op side om side, men Franciska og Anne-Sophie, kaldet Anso, er ikke særlig tætte, og deres veje skilles, da Anso rejser til Australien for at være au pair hos en børnefamilie. Det er i haven hos den australske familie, hun hænger sig. Men hvorfor? Læs videre “Tusind verdner væk”

Weekendavisen den 17. marts 2017.

Teater. Alice og Patrick er mønsterborgere med alle de gode værdier. Mens hun redder verden, skriver han romaner. De har også en søn.

Joanna Murray-Smith: Vrede. Oversættelse: Niels Brunse. Instruktion: Madeleine Røn Juul. Danmarks turné til den 27. marts, derefter på Folketeatret til den 6. maj.

Den akademisk-intellektuelle-humanistiske ordentlighed står bøjet i neon henover familiens facade: Alice er en berømt hjerneforsker, som skal modtage en stor humanitær pris for en medicinsk opdagelse, som hun kunne have gjort hende styrtende rig. Men hun har valgt at tjene almenvellet og overdrage patentet til WHO, for så godt et menneske er hun nemlig.

Alice er gift med Patrick, en til husbehov anerkendt romanforfatter, der venter på sit gennembrud. Hans nye roman er på trapperne, og i let desillusion har han lært at leve med, at han ikke er helt så god som de kolleger, der er på Booker Prize-niveau. Og ikke nær så berømt som sin kone. Alices og Patricks samfundsbidrag er tårnhøjt. Der er ingen grænser for, hvad de to mønsterborgere deler ud af intellektuel og humanitær kapital. Læs videre “Men hvordan har Joe det?”