Weekendavisen den 10. februar 2017.
Klassikere. Et er et søkort at forstå… Noget andet er at hente en kandestøber ind i nutiden. Nej, så hellere en tur til Absurdistan!
Ludvig Holberg / Thor Bjørn Krebs: Den politiske kandestøber. Instruktion: Søren Iversen. Folketeatret, København, til den 11. marts, derefter turné landet over. // Eugène Ionesco: Den skaldede sangerinde. Instruktion: Maria Vinterberg. Teatret ved Sorte Hest, København, til den 11. marts. // Samuel Beckett: Ikke jeg, Hva’ Joe?, Krapps sidste bånd. Instruktion Walter Asmus og Morten Grunwald. Østre Gasværk til den 1. marts.
For et par uger siden gik Bertel Haarder i rette med de bedrevidende hoveder fra meningsindustrien, der kan fixe alle samfundsproblemer, vupti. Hvorfor går I ikke ind i politik, når nu I er så kloge, spurgte manden med Danmarkshistoriens mest solide ministererfaring, hvortil erhvervsoraklet Asger Aamund svarede, at folketinget er fyldt med inkompetente kolbøtter.
Det man siger, er man selv. Og Asger Aamund er vor tids svar på Herman von Bremen, der hellere vil sidde på kroen og disputere, end at passe sin egen næringsvej og støbe kander til kunderne. Folkene fra Rådet i Hamborg bilder kandestøberen ind at han er blevet valgt til borgmester, fordi han er så klog, og Herman von Bremen hopper på limpinden. Men så vælter sagerne ned over ham. Pludselig er han ikke kun politicus i teorien, men i praksis. Og han indser, at ”et er et søkort at forstå”… Læs videre “Sikke en kaskade af kokasser”