Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 27. januar 2017.

Kontroversen. Paul Auster har sagt ja til at stå i spidsen for PEN America fra 2018, og han varsler en kritisk kurs overfor Donald Trump.

Donald Trump vil skære den offentlige støtte til kunst og litteratur i USA væk. Dermed vil han kunne spare nogle hundred millioner dollars, svarende til mindre end 0,000075% af det årlige statsbudget på 3.9 trillioner dollars.

Den nyhed kom i dagene op til Donald Trumps præsidentsindsættelsen i sidste uge, da hans transition team varslede en aflivning af de to kunstfonde, National Endowment for the Arts (NEA) og National Endowment for the Humanities (NEH), naturligvis til ny vrede og skuffelse for de amerikanske forfatterorganisationer.

Direktøren for PEN America (den amerikanske afdeling af den verdensomspændende organisation af forfattere og journalister, der arbejder for ytringsfrihed og mod censur), Suzanne Nossel, sagde til The Hill, at den påtænkte lukning af de to fonde var et slag i ansigtet på alle kunstnere, forfattere, forskere og akademikere, der nu må indse, at den nye regering finder deres arbejde værdiløst. I en udtalelse skrev hun, at en lukning vil være et dødeligt slag, som sender rystelser ned ad rygraden på alle amerikanere, der sætter pris på viden, kreativitet og arbejdslegater til kunstnere. Læs videre “Mr. President vs. Mr. President”

Weekendavisen den 20. januar 2017.

Teater. Shakespeares kongelige affære om jalousi er et sørgeflor af sort sne – med happy end. Tragedie? Komedie?

Som de kyniske og livsfarlige forbrydergenier Hannibal Lecter og Raoul Silva (The Silence of the Lambs og Skyfall) er Kong Leontes af Sicilien, Dronning Hermione, Kong Polixenes af Bøhmen og hofmanden Camillo lukket inde i et glasbur. Men hvad er det ved dem, som vi på én gang skal beskyttes imod og have frit udsyn til at iagttage?

Instruktør Katrine Wiedemann har skåret persongalleriet i Shakespeares Et vintereventyr ned til fire centrale personer (en enkelt rolle dækker flere karakterer), og scenograf Maja Ravn har forstørret kammerspilseffekten ved at placere de fire i et kvadratisk akvarium med publikumstribuner på to sider. I dette gennemsigtige fængsel udspiller et nådesløst jalousidrama sig. Læs videre “En kvindes skød kan ikke spærres”

Weekendavisen den 13. januar 2017.

Kommentar. Ny kulturforskning undersøger ubehaget ved selv at have det godt, når andre har det elendigt.

En norsk mand står på sit hotelværelse i Venedig og ser ud ad vinduet. Han betragter en somalisk mand, der sælger illegale kopitasker på gaden. Pludselig ser gadesælgeren op mod hotellet, og med et smil om munden betragter han ham, som han selv bliver betragtet af. Konfrontationen med den fremmede mands blik, giver den norske mand en følelse af skyld. Skyld over at have sit på det tørre i en ond og uretfærdig verden.

Alle ved efterhånden, at nordmændene har inficeret os med Skam. Men færre ved, at næste bølge deroppefra handler om skyld. Nu er der blot ikke tale om en intelligent, banebrydende dramaføljeton til teenagere (som også bliver slugt af voksne), men om et stykke akademisk forskning, der undersøger, hvordan vi priviligerede skandinavere reagerer, når vi gennem skolebøger, nyhedsfortællinger, litteratur og film orienterer os i en ond og uretfærdig verden. Vi føler ubehag – og skyld. Læs videre “Skandinavisk skyld”

Weekendavisen den 13. januar 2017.

Roman. Peter Aalbæk bad Katrine Marie Guldager skrive en roman. Det er et tilbageskridt for forfatterskabet.

Katrine Marie Guldager: En uskyldig familie. Roman. 304 sider, 300 kr. Politikens Forlag.

De eneste mennesker, vi ikke kan hjælpe, er dem vi er i familie med. Sådan lød lærdommen i Katrine Marie Guldagers meget vellykkede romansekstet, Køge-Krøniken, (2010-2016). Nu – kun tre måneder efter seriens fuldbyrdelse med Ilden – kommer så en ny, fritstående roman, der har denne kongstanke som smertepunkt.

Hippieparret Jytte og Holger flytter ind i en nedslidt villa på Strandvejen i Svendborg engang i 70’erne, hvor de får tre børn, Frederik, Lene og Jakob. At kærligheden er til stede, er der ingen tvivl om, men familiebåndene brister, og snart er alle i drift mod egne ståsteder og identiteter. Mens Jytte lever sit seksuelle frisind ud, bliver Holger biodynamiker på Drejø. De tre børn vælger hver deres genre af ungdomsoprør:

Frederik ser op til 80’ernes boheme, Klaus Riskær Petersen, melder sig under VU’s faner og begynder på Handelshøjskolen. Hans karrierevej er udstukket til New York, hvor han kommer til at arbejde i kapitalismens højborg hos selveste Goldman Sachs. Det har naturligvis sine konsekvenser for hans sinds helse. Læs videre “Lykke-Per fra Svendborg”

Weekendavisen den 13. januar 2017.

Roman. Roy Jacobsens roman om en kvindes ekstreme og ubændige selvopholdelsesdrift er ustabil, men formidabel når den er bedst.

Roy Jacobsen: Hvidt hav. Oversat fra norsk af Camilla Christensen. 212 sider. 250 kroner. Rosinante.

Den 27. november 1944 bombede britiske jagerfly et nazistisk troppetransportfartøj i et sund i Nordnorge. Troede de. Men dampskibet fragtede primært russiske krigsfanger, og det anslås at 2.500 mennesker omkom, hvilket gør sænkningen af MS Rigel til en af historiens største skibskatastrofer målt i antal dødsofre.

I norske Roy Jacobsens Hvidt hav spiller bombardementet en vigtig rolle for øboen Ingrid. Vi mødte hende første gang i De usynlige (2014), som skildrede livet på Barrøy frem til 1928, hvor familien blev splittet for alle vinde. Nu vender den voksne kvinde tilbage. Læs videre “Øens ordløse enspænder”