Af Klaus Rothstein

Weekendavisden den 9. december 2016.

Kommentar. VLAK har reformeret Flygtningenævnet og vil stoppe flugten til EU-landene ved at oprette asylsøgningskontorer udenfor Europa. Det kan man da kalde symbolpolitik.

Præsident Jimmy Carters budgetdirektør Bert Lance sagde engang, at staten mistede milliarder af dollars på at lave om på ting, der rent faktisk fungerede ganske udmærket. Han formulerede en læresætning: If it ain’t broke, don’t fix it.

Værd at tænke på i denne uge, hvor indenrigsminister Inger Støjberg har gennemført en omstrukturering af Flygtningenævnet (ankeinstansen for afviste asylansøgere), som betyder, at Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal indstille medlemmer. En lignende ændring blev lavet i 2002, efter at Venstre-regeringen var trådt til. Inden da havde Dansk Flygtningehjælp og flere ministerier også indstillet medlemmer lige siden nævnets oprettelse i 1983. Da Helle Thorning-Schmidt så blev statsminister i 2011, blev Flygtningehjælpen atter lukket ind i varmen, men nu er organisationen altså igen blevet smidt på porten. Læs videre “En laaang kø i Afrika”

Weekendavisen den 9. december 2016.

Teater. Joen Bille giver et velspillet, retorisk sikkert portræt af den evige diktator i tunesisk monolog.

Det som diktatoren ikke sagde. Iscenesættelse og scenografi: Jacob F. Schokking. Tekst: Meriam Bousselmi. Oversættelse: Per Aage Brandt. Gæstespil af Holland House på Takkelloftet, Operaen, til den 17. december.

Med Det som diktatoren ikke sagde har den tunesiske advokat og dramatiker Meriam Bousselmi skrevet en monolog, der med udgangspunkt i Det Arabiske Forår siger noget essentielt og universelt om magt og manipulation. Her giver en krykhusar af en kliche for en gangs skyld rigtig god mening: det er teater til tiden.

Det er Jacob F. Schokking og Holland House, der bringer stykket hertil med Joen Bille som den afsatte diktator, der i en stille stund samler sine erfaringer og tanker om, hvordan man leder en befolkning. Måske er han Ben Ali (den tunesiske præsident, der i 2011 mærkede folkets vrede, som brød ud efter at en grønthandler havde sat ild til sig selv over altings udsigtsløshed), men først og fremmest er han sindbilledet på den principielle diktator. Læs videre “Alfahannens politistat”

Weekendavisen den 2. december 2016.

Teaterkoncert. Kun otte danskere overlever en epidemi. Med Højskolesangbogen genrejser de landet. Formidabel og mageløs teaterkoncert om vores sangskat.

Højskolesangbogen. Iscenesættelse: Minna Johannesson. Scenografi og kostumer: Jonas Fly. Musikalsk arrangement og kapelmester: Nikolaj Heyman og Niels Søren Hansen. Skuespilhuset, København, til den 4. februar.

Højskolesangbogen. Iscenesættelse: Henrik Grimbäck. Scenografi: Ida Grarup Nielsen og David Gehrt. Arrangør og pianist: Peter Kohlmetz Møller. Teater Momentum, Odense, til den 19. december.

I disse for-gud-ved-hvilken-gang-og-til-kvalmegrænsen danskhedsdebatterende kanontider, rækker Det Kongelige Teater ud efter Højskolesangbogen, vores vigtigste og mest identitetskonstruerende (og konstituerende) antologi, som litterært og musikalsk rummer den samlede sum af hvad, der inderst er os og vort. Af den har de skabt en spektakulær teaterkoncert med klang af klokke og sværd og skjold. Den taler klogt til både hjerne og hjerte.

Instruktør Minna Johannesson har skabt en klassisk dystopi, hvor Danmark ligger hen som en fejlslagen stat: et par år ude i fremtiden er der udbrudt en epidemi, som har taget livet af alle danskere – på nær otte! De overlevende skal nu genrejse landet, og Højskolesangbogen er deres redskab, så værsågod at hilse på Danmarks fremtid: en evighedsstudent fra Vesterbro, en svineavler fra Nørre Nebel, en julemand fra Bilka, et ægtepar på efterløn fra Høje Taastrup, en livsstilcoach fra Tisvilde, en renovationsarbejder fra kommunen, en lokalpolitiker fra Hirtshals samt Miss Danmark 1998. Læs videre “Vi elsker vor fejlslagne stat”

Weekendavisen den 2. december 2016.

Teater. Den menneskelige identitet skrumper i Thomas Bendixens skuespil om demens.

Med sne. Iscenesættelse: Thomas Bendixen. Videodesign: Kasper Stouenborg. Skuespilhuset, til den 28. januar.

Det sker at et navn, en bogtitel eller et ord fordufter fra min hukommelse som dug for solen. Det sker også, at jeg skal tænkte mig grundigt om for ikke at sige modelervoks når jeg mener leverpostej (ved ikke hvorfor lige de to meget forskellige ord altid har spillet forvekslingskomedie for mig), og hvad er nu strygejern og hvad er strygebræt?

Hver gang det sker, tænker jeg på, om der mon er noget galt, eller om jeg bare er tilforladeligt glemsom. Sådan har den pensionerede civilingeniør Bent nok også haft det (en rolle, der minder meget om den Ole Thestrup netop har spillet i Florian Zellers Min far på Folketeatret). Det begynder i småtingsafdelingen, men så eskalerer det hen mod en voldsomt ydmygende og socialt, intellektuelt og fysisk invaliderende demenssygdom. Læs videre “Rapport fra en overophedet hjerne”

Weekendavisen den 25. november 2016.

Teater. P.O. Enquists roman om årtusindets hofskandale går mørkt og smukt henover scenen.

Livlægens besøg. P.O. Enquists roman dramatiseret af Erik Norberg og Johanna Garpe. Instruktion: Emmet Feigenberg. Betty Nansen Teatret til den 31. december.

Sikke et pragtdrama! Kongen, dronningen og elskeren – Danmarkshistoriens mest celebre ménage à trois, som udspillede sig ved hoffet i 1770’erne, da den tyske livlæge og senere enevældige gehejmekabinetsminister, Struensee, ville helbrede den syge danske stat, hjælpe bønderne, give ordet frit og gøre landet anstændigt.

Historien om den på en gang enfoldige og indsigtsfulde Kong Christian VII, hans dronning og Struensee, er velbeskrevet af faghistorikere og fortalt i stumfilm, teater, ballet, musical, opera, film, romaner og tegneserie. I 1999 udkom så den svenske forfatter P.O. Enquists fremragende roman Livläkarens besök. Den blev oprindelig skrevet på opfordring af Nordisk Film med henblik på filmatisering, men det bekostelige projektet kunne ikke finansieres, og som årene gik, gik ideen i dvale. Læs videre “Invitation til skafottet”