Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 4. november 2016.

Lyrik. Katarina Frostenson er en værdig vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2016. Et enkelt digt er hele prisen værd. Og Bob Dylan spøger i kulissen.

Den svenske lyriker, prosaist, dramatiker og oversætter Katarina Frostenson (f. 1953) blev tirsdag aften den 55. modtager af Nordisk Råds Litteraturpris. Hendes digtsamling Sånger och formler får med juryens ord helheden til at udkrystallisere sig gennem detaljer.

Katarina Frostenson – som også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2012 for Flodtid (som findes på dansk i Pia Tafdrups oversættelse) – er ikke alene en stort navn i moderne svensk lyrik. Hun er også en diskret magtfaktor i hele det litterære establishment. I 1992 blev hun – som den yngste kvinde nogensinde og som blot den femte kvinde i det hele taget – valgt ind i Det Svenske Akademi, hvor hun har permanent sæde i stol nummer 18, som hun overtog efter den legendariske forfatter Artur Lundkvists død. Læs videre “De søskende fra Sibirien”

Weekendavisen den 4. november 2016.

Kontroversen. Den norske avis Dagbladet, der ved en fejl offentliggjorde vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 12 timer for tidligt, mistede i sidste uge 5 millioner kroner i årlig pressestøtte.

Da Kim Leine tirsdag aften i Koncerthuset brød forseglingen på den fine gallakonvolut og læste navnet højt på årets modtager af Nordisk Råds Litteraturpris 2016, var det ingenlunde en nyhed. Katten var ude af sækken. Men elefanten var stadig i rummet.

Det, man ikke talte højt om, men som uofficielt var aftenens samtaleemne – kveldens snakkis, som en norsk kilde formulerer det – var en fadæse af dimensioner på Dagsavisen. Samme morgen var det norske dagblad udkommet – både på papir og digitalt – med en opsigtsvækkende historie om, at årets modtager af litteraturprisen var den svenske forfatter Katarina Frostenson. Artiklen fortalte at prisen var blevet uddelt ved en højtidelig ceremoni i København. Problemet var bare, at denne højtidelige ceremoni ikke havde fundet sted. Endnu. Læs videre “”Ja, vi dummede os…””

Weekendavisen den 4. november 2016.

Teater. Negrene er en slags mennesker, selvom det ikke er videnskabeligt bevist. Mungo Park om Mungo Park.

Instruktør: Martin Lyngbo. Manuskript: Martin Lyngbo og Thor Bjørn Krebs. Komponist: Marcus Aurelius Hjelmborg. Scenograf: Palle Steen Christensen. Mungo Park, Allerød, til den 20. december.

I 1788 etableredes i London et selskab ved navn African Association, hvis formål var at sende ekspeditioner til Vestafrika for at finde Nigerfloden og lokalisere Timbuktu, den myteomspændte guldmineby.

Mange udsendinge vendte aldrig hjem. Hvis ikke strabadserne eller tropesygdomme gjorde kål på dem, gjorde måske en krokodille eller en fjendtlig kriger, der ikke ville lade sig kolonisere. Derfor manglede selskabet en modig mand til at fortsætte arbejdet, og i 1795 rekrutterede man derfor den skotske læge Mungo Park, som uden tøven sagde ja til at bære oplysningens fakkel ned til negrene. Før afrejsen antager han, at ”negrene er en slags mennesker”, selvom det ikke er videnskabeligt bevist, og senere konkluderer han, at de ikke er dyr, for de mestrer abstrakt tænkning, er empatiske og indgår sociale relationer. Læs videre “Mungo Bongo og hjertets mørke”

Weekendavisen den 28. oktober 2016.

Teater. Ret dig op, se din virkelighed! John Kørner debuterer som scenograf og teaterfortæller med billedskøn griskhed.

Griskhed. Instruktør: Kamilla Wargo Brekling. Scenograf: John Kørner. Tekst af instruktør og scenograf i samspil med Karina Dichov Lind og skuespillerne. Republique, København, til den 12. november.

Hvem af os har ikke bare en smule tendens til hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed? Jo, De Syv Dødssynder er sider af menneskelivet, som end ikke den dydigste Hellig Frans er undtaget fra. Nu har Republique søsat et teaterprojekt, der fortolker én dødssynd af gangen, først Griskhed, som passer fint med tidens ånd og dårskab, for hvor man end sig vender hen, er der en synd i synsfeltet. Hovmod, griskhed, frådseri – man synes, at det er lige lovlig genkendeligt. Læs videre “Columbusægget”

Weekendavisen den 21. oktober 2016.

Kommentar. Fremover må vi også nævne filosoffer, faghistorikere, kulturkritikere og intellektuelle, når vi tænker på kandidater til Nobelprisen i litteratur.

Torsdag aften fik jeg en mail fra en af mine nordiske, litterære venner, der havde et godt staldtips: ”Nordisk Råds Litteraturpris 2016 går til… ABBA!”

Ja, sidste uges Nobelpris til Bob Dylan medfødte mange sjove bemærkninger. Som Kristian Lindberg skrev i Berlingske: ”Nobelprisen i litteratur? Bob-bob-bob…” Samme avis’ Søren Kassebeer skrev en kommentar, som i høje toner priste sangtekstskriveren Bob Dylan, hvorefter han kaldte prisen til ham for en joke og en blamage for Det Svenske Akademi. To standpunkter på én gang.

Prisen til Bob Dylan var forbløffende. Ingen havde vel for alvor troet, at han var andet, end en ofte omtalt evighedskandidat på grund af sin verdensberømmelse og som et godt navn på bettingbureauernes liste. At Det Svenske Akademi rent faktisk skulle have ham som et seriøst bud på en laureat, virkede ikke sandsynligt. Men tider skifter og sæder mildes, som Kai Hoffman skrev – og skal vi ikke bare sige, at det var den sang, der inspirerede Bob Dylan til at the times they are a changin… Læs videre “Tider skifter, sæder mildes”