Læs din post, Elfriede!

Weekendavisen den 2. september 2016.

Måske skulle modtageren af Nobelprisen i litteratur 2004, den østrigske forfatter Elfriede Jelinek, tjekke spamfilteret i sit mailprogram. Noget tyder nemlig på, at hun ikke modtager de mails, som sendes ud til medlemmerne fra PEN International, den globale forfatter/journalist/redaktør-organisation, der kæmper for ytringsfrihed og imod censur. For et par uger siden skrev forfatteren et åbent brev om den kritiske situation i Tyrkiet, hvor myndighederne slår hårdt ned på sine kritikere efter det mislykkede kupforsøg i juli, blandt andet med grundløse anholdelser af journalister og forfattere. Men Elfriede Jelinek hører ikke et ord fra forfatterorganisationerne, skriver hun: ”Måske sidder de på en strand fanget i deres badebuksers og bikiniers fængsel.” Og så: ”Jeg kræver at alle, som er blevet anholdt af åbenlyst vilkårlige grunde, bliver løsladt.” Det førte til et svar fra PEN International: ”Vi har nøje dokumenteret tiden efter kupforsøget: 23.000 er blevet anholdt, 82.000 er blevet fyret fra deres job, heraf 59 journalister. 132 medievirksomheder og 29 forlag er blevet lukket, og vi får løbende rapporter om overgreb på de fængslede. Vi har offentlig krævet at præsident Erdogan respekterer ytringsfriheden og menneskerettigheder. Dette opråb er underskrevet af hundredevis af mere eller mindre kendte PEN-medlemmer.” Med andre ord: Læs din post, Elfriede! Ugen efter kupforsøget fik alle medlemmer af Dansk PEN en mail med en grundig redegørelse for PEN Internationals initiativer til støtte for tyrkiske og kurdiske kolleger. Mon ikke også østrigske medlemmer fik sådan en mail – som måske er havnet i Nobelprismodtagerens spamfilter?

Politisk verdenslitteratur

Weekendavisen den 2. september 2016.

1966. Med blæret belæsthed skriver Anne-Marie Mai litteraturhistorie ud fra et enkelt årstal.

Anne-Marie Mai: Galleri 66. En historie om nyere dansk litteratur. 396 sider, 300 kr. Gyldendal.

Da litteraturprofessor Anne-Marie Mais nye bog lander på bordet, udløser titlen straks en ubetinget reolrefleks: Galleri 66. En historie om nyere dansk litteratur, hedder den, og det minder mig da om noget. Hen til hylderne med antologier og lede, lede, lede, haps!

Her står Gruppe 66. En antologi redigeret af Anders Bodelsen, Ivan Malinovski og Peter Seeberg, en lækker lille og smukt typograferet sag (fra før de smukke syninger i ryggen blev afløst af kønsløse limninger), fyldt med debutanttekster fra det herrens – og skal det vise sig: for litteraturen vitale og historiske – år 1966. Altså netop det årstal, som Anne-Marie Mai nu bruger som affyringsrampe for sin nye begejstrede og begejstrende litteraturhistorie. Læs videre “Politisk verdenslitteratur”

Jakob var der

Weekendavisen den 26. august 2016.

Biografi. Hvor instrumentelt styrende bør en biografiforfatter være? Rune Skyum-Nielsen går et skridt for langt i sit fascinationsportræt af Jakob Ejersbo.

Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her. Bogen om Ejersbo. 464 sider, 300 kr. Gyldendal.

I fjor havde Christian Holten Bonkes dokumentarfilm, Ejersbo premiere. Den fulgte Jakob Ejersbos (1968-2008) to nære venner Christian Kirk Muff og Morten Alsinger på en mærkelig mission. Morten havde på Jakobs dødsleje lovet at sprede sin vens aske på Kilimanjaros top, som forfatteren havde haft udsigt til i de formative ungdomsår, da han boede i Tanzania.

Denne private sag blev til en dokumentarfilm, fordi journalist Rune Skyum-Nielsen i sin research til en Jakob Ejersbo-biografi mødte Morten Alsinger, der havde haft blikbeholderen med aske stående siden 2008. Rune Skyum-Nielsen tog initiativ til en Kilimanjaro-ekspedition, sørgede for fondsstøtte, deltog selv i rejsen (august 2013), og var desuden medforfatter på filmen. Og nu udkommer så hans Jakob var her. Bogen om Ejerso, hvor askespredningen er en vigtig del af det litterære narrativ.

Men kan/bør man som forfatter være så indflydelsesrig og instrumentelt styrende for det, man skriver om? Hvis Rune Skyum-Nielsen ikke havde taget initiativet ud af Morten Alsingers handlingslammede hænder, ville den lille dåse med aske jo stadig stå på Mortens hylde. Hvorfor lod biografen den ikke stå? Hvorfor skrev han ikke blot om det uindfriede løfte? Går han ikke et skridt for langt, når han sørger for realiseringen af den rituelle askepåkastelse på bjerget? Jo, det gør han ganske afgjort. Læs videre “Jakob var der”

Dødsknaldet i Eldoradodalen

Weekendavisen den 19. august 2016.

Roman. Som Liv Ullmann sagde om sin datter Linn Ullmanns roman: ”Noget er digt, noget er løgn, en masse er sandhed”. Vi kan tilføje: Min sjæl, hvad vil du mere?

Linn Ullmann: De urolige. På dansk ved Karen Fastrup. Roman. 408 sider, 300 kr. Gyldendal.

Generøst modtaget af anmelderne, bestseller hos læserne, omdiskuteret i medierne og en sandsynlig favorit til Nordisk Råds Litteraturpris, jo Linn Ullmanns autofiktive De urolige har ti måneder efter udgivelsen i Norge markeret sig som en roman, der ikke er til at komme udenom.

Og det, man ikke kan komme udenom, må man jo gå direkte igennem. Spørgsmålet er blot, hvilken rute, man skal tage gennem denne spændstige og stærke roman, som på den ene side skildrer nogle karakterer, som vi alle har en forhistorie med, fordi deres forlæg er offentlige personer på højt niveau, nemlig forfatterens forældre, mesterinstruktøren Ingmar Bergmann og skuespilleren Liv Ullmann samt Linn selv, og på den anden side insisterer på at blive læst som fiktion. Måske nok er forankret i en subjektiv husket virkelighed, men ikke afhængig af den. Læs videre “Dødsknaldet i Eldoradodalen”

Ithaka i Nordatlanten

Weekendavisen den 19. august 2016.

Roman. Intet menneske er en ø og ingen ø er en ø. Tankevækkende debutroman om færøsk identitet og eksil.

Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Ø. 246 sider, 250 kr. Roman Lindhardt & Ringhof.

En for tiden temmelig omtalt podcast, er Den nordiske Odyssé, en rejse i sporene på den italiensk historiker Felice Vincis fabelagtigt underholdende teori om, at den græske sagnhelt Odysseus’ hjemø i virkeligheden ikke var Ithaka, men Lyø, og at hans færd hjem fra krigen i Troja slet ikke fandt sted dernede i Grækenland, men rent faktisk udspillede sig i de nordiske farvande!

Podcasten (som min nevø i øvrigt har været med til at lave) tager os blandt andet med til Færøerne, hvor den italienske historiker mener at kunne lokalisere mange af Odysseens steder. Den udsendte reporter rejser for eksempel til Storra Dimun på Færøerne, som angiveligt skulle være identisk med Ogygia, nymfen Kalypsos ø, hvor Odysseus blev holdt fanget i syv år. Vidtløftig snak, måske, men særdeles underholdende. Læs videre “Ithaka i Nordatlanten”