Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 29. april 2016.

Kommentar. Skuespilhuset er i stigende grad en kulturel omnibusinstitution, der skæver til både højskoler og mediehuse.

Der hvilede en stemning af diskret stolthed over skuespilchef Morten Kirkskovs præsentation af det første repertoire på Det Kongelige Teater, som for alvor bærer hans varemærke, da nationalscenen i onsdags løftede sløret for 2016-2017. Og han har da også udmærket grund til at være tilfreds, skuespilchefen, der nu står i spidsen for sit ønskeensemble, som han skal lede gennem en række interessante klassikere og nyheder, som han selv har prioriteret. Men der er dog én ting, der skurrer gevaldigt. Det Kongelige Teater har nemlig valgt at lukke Det Røde Rum, eller rettere sagt: at omdøbe dette herlige sted, som under Morten Kirkskovs forgænger, Emmet Feigenberg, blev oprettet som et eksperimentarium. Sådan et frirum skal scenen sådan set stadig være, men nu under navnet Mellemgulvet. Læs videre “Lige i Mellemgulvet”

PROSA – tidsskrift for sakprosa, april 2016.
prosa.no

Danmark har i disse år en stor og god socialsatirisk samtidslitteratur, men vi har ingen romaner, der i den satiriske tradition driller, udstiller og udfordrer tidens religiøse fanatisme, dér hvor det gør allermest ondt.

Det må skyldes, at danske forfattere enten prioriterer hensynet til religiøs sensitivitet meget højt, eller at de – bevidst eller ubevidst – afstår fra at skrive om de emner, der i princippet kan udløse en lokal fatwa. Det sidste er naturligvis menneskeligt ganske forståeligt, men litterært set er det en problematisk tilståelsessag.

Men all right. Danmark har jo også en særlig historie med satirens pris efter at Jyllands-Posten i 2005 bragte de 12 avistegninger af profeten Muhammed, der skulle demonstrere, at ”hån, spot og latterliggørelse” er vigtige og nødvendige værdier for demokratiet. Men i dag ved vi alle kun alt for godt, at der er fanatikere derude, der vil både dræbe og dø for deres profet.

Hvis vi skal forstå fraværet af satirisk litteratur og tidens mest brandbare emne i den politiske kultur – religionen, islam – må vi altså forstå frygten. Læs videre “Tiden råber på satire – forgæves”

Weekendavisen den 21. april 2016

”Giv dine medarbejdere, ledere, kunder og samarbejdspartnere muligheden for at udvikle sig. Ikke kun fagligt, men også menneskeligt og socialt.” Det gode tilbud lyder som noget, der enten kommer fra Scientology eller fra en varmluftskonsulent, der gerne vil spille bullshitbingo for dine penge. Men nej, det er såmænd det idérige og kvalitetsbevidste forlag Gladiator, der siden sin stiftelse i 2013 ikke alene har udgivet både spændende splinternyt og gravet gammelt guld. De har også fundet på meget, der fornyer ideen om, hvad et forlag er, herunder nye forretnings- og finansieringsmodeller, kontraktmodeller og højskolesamarbejder samt en hel masse skole- og kursusmodeller, hvor forfatterspirer, tegnetalenter og sangskrivere betaler for workshops, rådgivning m.m. Og nu kommer så seneste nyt, et interessant initiativ med et grusomt navn: Panteon Erhvervslæsegruppe. Nu kan virksomhederne købe sig til fælleslæsning med Gladiators forfattere, bl.a. Josefine Klougart, Amalie Smith og Kristina Nya Glaffey. Hvem, der har skrevet teksten om Erhvervlæsegruppens velsignelser på Gladiators hjemmeside, ved vi ikke, men han eller hun kan sagtens få en fremtid som tekstforfatter i konsulentbranchen: ”Vi har forskningen i ryggen, når vi siger, at vi effektivt kan fremme menneskers kompetence til at forholde sig til en kompleks virkelighed, tage beslutninger og forholde sig sensitivt til de menneskelige udfordringer, man møder på enhver arbejdsplads og i ethvert liv.” Om det er der vel kun at sige, at det er skønt, når skønlitteraturen udvider sit råderum. Læs mere på http://forlagetgladiator.dk/erhverv/. KRO

Weekendavisen den 21. april 2016.

Kommentar. Hvorfor ryster de mange pæne mennesker, der ikke ønsker flere flygtninge hertil, ikke mere i buskerne over den fascisme, der vokser frem i Europas egen midte?

På den ene fløj skriger internationalisterne ‘Luk røven, åbn grænserne’ og ‘Intet menneske er illegalt’. På den anden fløj råber nationalisterne ‘Ausländer raus’ og kræver at politiet får ret til at skyde flygtninge, der forsøger at komme over en grænse uden at have papirerne i orden. Det hovedløse hjerte og det hjerteløse hoved. Sådan karakteriserede professor Sir Paul Collier de diametrale modsætninger i flygtningedebatten her i avisen for nogle uger siden. Vi er nødt til at bruge vores forstand, men samtidig må vi ikke overse klodens tragedier, sagde han. Læs videre “Hovedløse hjerte, hjerteløse hoved”

Weekendavisen den 21. april 2016.

Die Asta. Eva Tind forener mange genrer i sit portræt af Danmarks store stumfilmsstjerne.

Eva Tind: Astas skygge. Portræt. 304 sider. 300 kr. Gyldendal.

Genren på Eva Tinds nye bog er angivet som ‘Portræt’, og det er jo en dejlig plastisk betegnelse. Der kunne også bare have stået ‘Roman’. Eller måske lidt grundigere ‘Dokumentarroman’. Eller ‘Essay’. Eller ‘Biografi’. Måske ‘Stumfilmsroman’. Eller ‘Sammensurium’.

Astas skygge er det hele, lidt til og meget mere. Lagt sammen er der tale om en undersøgelse, en sporjagt, måske først og fremmest en rekonstruktion af Danmarks første internationale filmstjerne, den karismatiske og enigmatiske Asta Nielsen (1881-1972).

Bogen begynder nøgternt. Så bliver den mere og mere sær, syret og svævende, indtil den igen lander tilsyneladende rationelt med nogle greb, der peger i retning af en fagbog, nemlig en personfortegnelse og et stikordsregister. Men stikordene er ofte stærk atypiske, for eksempel: Hæs, 66, 171, 252. Eller den her: God, 12, 63, 94, 143, 152, 165, 171, 177, 178, 185, 193, 196, 210, 211, 221, 223, 224, 230, 234, 238, 249, 250. Og hvad med: Fremmedartet 50, 73, 83 eller Tvangsfodres 32. Læs videre “Hæs, god, fremmedartet”