Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 1. maj 2024

Nekrolog. Brooklyns litterære stemme er forstummet, nu må andre berette om byens og vores dårskaber. Paul Auster er død.

»Jeg ledte efter et stilfærdigt sted at dø. En eller anden anbefalede Brooklyn, så den næste morgen tog jeg derned for at sondere terrænet.«

Sådan indledte Paul Auster sin roman Brooklyn dårskab (2005). Romanens fortæller er en forsikringsagent, Nathan Glass, der er døende af lungekræft.

I går, tirsdag den 30. april, døde Paul Auster selv. I Brooklyn. Af lungekræft. Læs videre “Den europæiske amerikaner”

Weekendavisen den 25. april 2024

Anmeldelse. Caroline Albertine Minors velfortalte og konkretsproglige digte fastholder det fundamentrystende og livsforandrende med rationel sproglig følelseskontrol.

Caroline Albertine Minor: Nivå Bugt Strandenge. 108 sider, 199,95 kr. Gutkind.

Fra Caroline Albertine Minors virkelig gode novellesamling Velsignelser (2017) husker jeg især en inderlig og sørgelig historie om et parforhold, der går i stykker.

Efter en trafikulykke, hvor en mands hjerne »rikochetterede i kraniet«, har et efterfølgende hukommelsessvigt bragt han »tusind verdner væk«. Han er dybt og aldeles forandret, parforholdet går i opløsning, og kvinden bliver alene med deres barn. Læs videre “Den mindste kæde mulig”

Weekendavisen den 26. april 2024

Kommentar. Anden Verdenskrig bliver ved med at vende tilbage i nye romaner, og nu fortæller de danske forfattere historier med moralske modhager.

I 1965 udgav Anders Bodelsen novellesamlingen Drivhuset, hvor en af fortællingerne hed noget så uskyldigt som »Julestue«. Her mødes en gruppe voksne venner til gløgg (og lidt trussetyveri) et sted i forstæderne.

En af vennerne har været i Paris, hvor han har mødt en mand, som han inviterer ind i kredsen, en portugiser, der ligner Peter Sellers. Han er flygtet fra Mozambique, dengang en portugisisk koloni, fordi han har skrevet kritisk om Portugals diktator Salazar. Læs videre “Godt betalt”

Weekendavisen den 19. april 2024

Fælles indsats. Trude Marstein skriver intelligent om postmoderne midtlivskriser. Husfacaden bliver malet, men hvad med sprækkerne i menneskefacaden? 

Trude Marstein: Egne børn. Oversat af Karen Fastrup. 328 sider, 279,95 kr. Gyldendal.

Det norske sprog har et begreb, som vi ikke har nogen eksakt ækvivalent til på dansk, dugnad.

Ordet kommer af det norrøne dugnaðr, at hjælpe, og det betegner et stykke arbejde, som løses af frivillige i fælles flok, for eksempel beboerne i en ejendom, som mødes for at luge ukrudt eller male et stakit.

Sådan en dugnad er rammen for Trude Marsteins inderligt vellykkede roman Egne børn, hvor en gruppe midaldrende nordmænd samles på en torp i Sverige for at give deres træhus en omgang falurød. Læs videre “En fri sjæl”

Weekendavisen den 19. april 2024

Observation. Ung, vred, fattig, pornografisk, sårbar, etnisk? Forlæggere har altid ledt efter de »nye stemmer«.

Da Weekendavisens Christian Bennike i sidste uge foretog det, han kaldte en »dansk lyrikobservation«, stødte han mange digtere på manchetterne. Ifølge journalisten er samtidslyrikkens formel nemlig denne: »Skriv om den, du er, altså, hvis den du er, er en del af en udsat og særlig minoritet.«

Det universelle menneske har trange kår i dansk lyrik, mente Christian Bennike, hvilket bragte forlagschefen med ansvar for skønlitteraturen på Gyldendal, Simon Pasternak, i gnavent-ironisk lune. På Facebook noterede han, at han efter at have ledt og ledt nu endelig havde opdaget det universelle menneske, »og det skriver klummer i Weekendavisen«. Læs videre “De udsatte og det universelle”