Selvmål

Weekendavisden den 15. april 2016.

Som en halvklog mand måske engang har sagt: ”Man skal ikke kaste med sten, når man selv bruger gasblus”. Med andre ord: Det er farligt at kritisere andres sprogbrug, for tænk nu, hvis man ikke selv har sit på det tørre. Tag nu den normalt så velskrivende krimiforfatter Susanne Staun. Hun har en lille nebengeschæft som sprogrevser. Det begyndte i fjor med en lille pamflet, Fuck, en lækker røv!, som nu bliver fulgt op af Kort & Cool. Strambuks til Skribent og Skribente. Ja, det hedder bogen – rædsom grim, et æstetisk totalkaos! – rent faktisk. Men bortset fra at Skribent og Skribente er et par fortænkte neologismer, så er hele titlen også ad h til. Under alle omstændigheder skal ”cool” ikke skrives med stort C. Og en bog, der tordner imod dårligt sammensatte ord, bør vel ikke selv efterlyse ”illustrationsrettighedsindehavere”! Og hvad med sætninger som: ”Onlinelivet inviterer til at skrive løs, fordi det – modsat printmedier – er omkostningsfrit…” og ”Rundt omkring i bloggosfæren bræges der omkostnings- og redigeringsfrit løs. Fordi vi kan.” Sjusk! Og så, Susanne, hed forsvarsministeren ikke Claus, men Carl Holst. Av av, en tur i glashuset. Det medskyldige forlag hedder Gyldendal.

En kold tyrker

Weekendavisen den 8. april 2016.

Exit. I denne uge blev de første skibe med afviste migranter sendt af sted til Tyrkiet fra de græske øer. De medførte et fald i antallet af nye flygtninge. Og en stigning i antallet af nye asylsøgere. Weekendavisen rapporterer fra Lesbos.

LESBOS
En midaldrende mand med krøllet hår skyder brystet frem og stiller sig foran turistbussen, som var det en kampvogn på Den Himmelske Freds Plads. Chaufføren trykker hornet i bund, råber af manden og slår ud med armene. Han minder om de Angry Birds, som pryder bussens flanke.

Bussen ruller langsomt frem. Den krølhårede træder til side og råber sit budskab ind gennem chaufførens åbne rude: ”You don’t have to do this, guys! You have a choice!

Bag bussens tonede ruder sidder en gruppe mænd, der er fløjet ind for at gøre deres job. De er udstationeret af EU’s grænseagentur, Frontex. Deres mission – som de netop har udført første del af – er at ledsage afviste migranter fra Grækenland tilbage til Tyrkiet. Læs videre “En kold tyrker”

Munden fri, hånden bundet

Weekendavisen den 1. april 2016.

Kommentar. Kampen mod radikalisering er en del af kampen mod terror. Fint nok. Men terroristerne bekæmper vi jo, for at vi kan blive ved med at være dem vi er.

Som pueril førsteårsgymnasiast skrev jeg en stil, som advokerede for dødstraf. Min pointe var vist, at demokratiet for at beskytte sig selv, slet og ret måtte ombringe de mennesker, der var en trussel mod det bestående samfund. Men hvorfor vente til de havde detoneret bomber? Nej, man måtte præventivt straffe dem, der ville en anden samfundsorden. Om nødvendigt: dødstraf. En rationel tanke, mente jeg. Hellige enfold!

Måske var mit retspolitiske faux pas en konsekvens af, at min barndom fandt sted i 70’erne, hvor jeg ved grænseovergangene havde set de uhyggelige efterlysningsplakater med portrætter af de revolutionære terrorister fra Rote Armee Fraktion. De ville, fik jeg at vide, omstyrte hele samfundet, men jeg var jo godt tilfreds med den trygge middelklasseborgerlighed, der omgav mig, så jeg havde ikke brug for de venstreradikale opviglere. Læs videre “Munden fri, hånden bundet”

Irena Kraus og Mats Ek efter Vilhelm Moberg: Utvandrerna

Weekendavisen den 1. april 2016.

Teater. Dramaten i Stockholm spiller fremragende fortolkning af Vilhelms Mobergs historiske migrationsepos med adresse til i dag.

De rejste bort for at komme hjem

STOCKHOLM
Dagen før havde vi set en højreradikal anti-flygtningedemonstration på Norrmalmstorg få skridt fra Dramaten, og da vi lørdag eftermiddag gik hen til teatret, stoppede vi op og så Kirsten Ortweds monument til minde om den svenske diplomat Raul Wallenbergs redning af mange tusinde ungarske jøder. På vejen havde vi passeret Operaen, hvor en digital reklame proklamerede ‘Operan för mångfald’, operaen for mangfoldighed. I Dagens Nyheter var et stort portræt af den danske jernlady, Inger Støjberg, og en enorm artikel om hvordan de rige på Östermalm i stigende grad støtter Sverigedemokraterne. Læs videre “Irena Kraus og Mats Ek efter Vilhelm Moberg: Utvandrerna”

Horace Engdahl: Den sidste gris / Ebba Witt-Brattström: Århundradets kärlekskrig

Weekendavisen den 1. april 2016.

Skilsmisse. Hun gør det til et spørgsmål om mænds undertrykkelse, han gør det til et spørgsmål om kvinders manipulation. To interessante stemmespil af Sveriges litterære power couple i benhård skilsmisse.

Når litterater danser dødedans

Horace Engdahl: Den sidste gris. Oversat fra svensk af Karsten Sand Iversen. 256 sider, 289 kr. Jensen & Dalgaard. // Ebba Witt-Brattström: Århundradets kärlekskrig. Punktroman. 188 sider, 183 kr. Nordstedts.

En triviel historie, og så alligevel slet, slet ikke: Et ægtepar, midt mellem midaldrende og ældre, går fra hinanden under tænders gnidsel. Den slags sker jo hele tiden. Men dette ægtepar er ikke hvem som helst. De tilhører deres lands absolutte akademiske elite, de er berømte og indflydelsesrige, indbegrebet af intellektuelt jet set.

Professor i nordisk litteratur, forfatter og superfeminist Ebba Witt-Brattström og Horace Engdahl, litterær polyhistor og magtfuldt medlem af Det Svenske Akademi, er i disse dage (som beskrevet i avisen i sidste uge) genstand for den læsende offentligheds opmærksomhed, fordi de begge er aktuelle med bitre bøger, der forholder sig til deres ikke just diskrete skilsmisse. Læs videre “Horace Engdahl: Den sidste gris / Ebba Witt-Brattström: Århundradets kärlekskrig”