Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 11. marts 2016.

Debut. ”Hvis der ikke var andre, så havde hun jo ingen. Og det troede jeg ikke, at der var”. Fine noveller af Lotte Kirkeby.

Lotte Kirkeby: Jubilæum. 192 sider, 250 kr. Rosinante.

Der er et ganske elegant symbol, som dukker op et par gange i Lotte Kirkebys debutnoveller, Jubilæum. Første gang lyder det sådan her: ”Hun lod vinen glide rundt i glasset og betragtede dens gardiner, der glinsende og fede lagde sig op ad glassets kant i røde buer…” Og anden gang: ”Garvesyren havde lagt sig som en hinde over vandet, som havde været kogende, da han hældte den op og gik ned for at vække hende. Men nu var den krakeleret. Den havde lagt sig op ad de tynde kanter og var trængt ind i porcelænet.” Læs videre “Om livet og døden”

Weekendavisen den 4. marts 2016.

Kommentar. Billedkunst, teater, film, litteratur – alt handler om flygtninge lige nu.

I et essay skrev den engelske forfatter Julian Barnes engang, at vi, for at forstå katastroferne både må forestille os dem og retfærdiggøre dem, om så kun i minimalt omfang. Og derfor har vi brug for kunsten: ”Hvorfor skete den, denne frygtelige naturkatastrofe, dette afsindige menneskelige øjeblik. Tja, det resulterede i det mindste i noget kunst. Det er måske i sidste ende det, katastroferne er til for,” skriver han.

Underlig tanke, at katastroferne skulle være til for noget. Det er de jo nok ikke. De bryder bare ud, enten som udslag af naturens lunefuldhed eller som resultater af menneskers umenneskelighed. Og så bryder også kunsten ud i behjertede og fortvivlede forsøg på at få os til at begribe, forstå, forsone. Når flygtningene kravler op på vores kyster, kravler de også ind i vores hoveder og videre ind i kunsten. Læs videre “Kunsten at forstå katastrofen”

Weekendavisen den 4. marts 2016.

Blæksprutte. Danmark er repræsenteret med to digtsamlinger af Klaus Høeck og Bjørn Rasmussen, når slaget skal slås om Nordisk Råds Litteraturpris 2016.

I går blev listen over de fjorten kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2016 frigivet. De danske kandidater er digtbøgerne Legacy af Klaus Høeck og Ming af Bjørn Rasmussen.

Den danske nomineringskomité, Elisabeth Friis, lektor på Lunds Universitetet og Peter Stein Larsen, professor på Aalborg Universitet, kalder Legacy for den foreløbige kulmination på Klaus Høecks forfatterskab, der siden 1966 har budt på en lang række storværker i årtier:

”Titlen Legacy [eftermæle/arv] peger på, at der i det 592 sider lange, monumentale værk er tale om tilbageblik på et langt liv og på digterens forhold til slægt, partnere, venner og digterkolleger. Kompositorisk er digtsamlingen opbygget af tre lange afsnit med titlerne, ‘Facebook/Selfies’, ‘Instagram’ og ‘Linkedin/Updates’, af hvilke det første gennemskriver et familiealbum, det sidste digterens forfatterskab, mens midterdelen omfatter iagttagelser fra hverdagen, filosofiske refleksioner, erindringsfragmenter, absurdistiske gags og bidske kommentarer til samtiden.” Læs videre “Når de nærmeste dør”

Weekendavisen den 4. marts 2016.

Larsens Plads. Kjeld Abells kulturradikale syngespil fra 1935 om melodien der blev væk er absolut solid satire.

Et fælles folkeskab

Kjeld Abell: Melodien der blev væk. Instruktion: Sara Cronberg. Nørrebro Teater til den 17. april.

Melodien der blev væk – det kulturradikale manifest af koryfæerne Kjeld Abell, Sven Møller Kristensen, Bernhard Christensen og Hermann D. Koppel – var så udpræget tidsteater dengang i 1935, hvor en mand var rebelsk, hvis han turde løsne slipset en smule. Men hvad skal vi med stykket i dag? Hvad skal vi nu frigøre os fra?

Svaret ligger i det usagte. Den svenske instruktør Sara Cronberg fortolker nemlig mest Melodien formmæssigt (sammen med scenograf Franciska Zahle, koreograf Toniah Pedersen og musikeren Hannah Schneider), men teksten er den gode gamle, bearbejdet af Mette Wolf. Her er ingen faldet for fristelsen til at flytte os op i nutiden, hvor kontoristen Larsen så nok var blevet sendt på en digital detox. Nu skal vi heldigvis selv tænke på forbindelsen til nutidens hamsterhjul. Læs videre “Kjeld Abell: Melodien der blev væk”

Weekendavisen den 4. marts 2016.

Giacomo Joyce. Et nøje konstrueret fikserbillede i kortprosaform. Mest for joyceianere. Kan nydes af andre.

Hulter til bulter brune tegltage

James Joyce: Giacomo Joyce. Oversat af Martin Snoer Raaschou. Efterord af Jeppe Brixvold. 110 sider, 150 kr. Forlaget Basilisk.

Atten sparsomt beskrevne sider. Det er hvad James Joyces tidlige værk Giacomo Joyce fylder i Martin Snoer Raaschous oversættelse. Til gengæld breder Jeppe Brixvolds analytisk-akademiske efterskrift sig over 70 sider. Dét siger vist alt om, hvor fortættet og gådefuld teksten er – hvad enten man betragter den som en et digt, novelle, notater eller skitser.

Det er nok mest sikkert, at opfatte Giacomo Joyce som et slags nøje konstrueret fikserbillede i kortprosaform. Ved første øjekast er de i alt 50 stykker, som teksten består af, separate stiløvelser eller måske en slags kladdeagtige fragmenter. Men hvis man indstiller øjet på brudstykkernes slørede fællesfigur, opstår der til sidst noget, som nærmest har narrativ struktur, noget med en mandlig lærer begærer sin kvindelige elev. Læs videre “James Joyce: Giacomo Joyce”