Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 6. november 2015.

Løbetid. To hanbavianer i fuld gang med maskulin socialisering konfronterer deres egen dødsangst og livsangst.

Hvorfor er løb ikke bare løb?

Ideen er spinkel og simpel, nærmest banal, men deri ligger dens storhed: To venner løber sammen i skoven, de træner til New York Marathon. Men løb er aldrig bare løb, det er altid en metafor for noget andet, f.eks. tilstedeværelsen i tilværelsen.

Hvis man interesserer sig for løbet som alt andet, end atletik, åbner der sig en verden af antropologi og vor arts opstigen til menneske. Hvis vi i en fjern behåret fortid ikke havde udviklet en hofteskål og rejst os på bagbenene, ville vi ikke have udviklet evnen til at flygte fra sabeltigeren og forfølge vildsvinet. Vi ville ikke have frigjort de forreste ekstremiteter til hænder med tommelfingergreb, og så kunne vi ikke have håndteret redskaber – og så var vi ikke blevet mennesker. Kort og firkantet sagt: Vi er mennesker fordi vi har evnen til at løbe oprejst på bagbenene. Læs videre “Eduardo Erba: Marathon”

Weekendavisen den 30. oktober 2015.

Nordisk Råd 2015. Der er – mildest talt – ikke broderlig enighed om flygtningepolitikken i Norden. Alle siger at samarbejde og koordinering er vigtigt. Ingen siger dog noget om hvordan.

REYKJAVIK
Da Nordisk Råd havde uddelt den sidste af årets kultur- og miljøpriser tirsdag aften i kulturpalæet Harpa ved Reykjaviks havnefront, og de mange delegerede ventede på at komme ud i foyeren for at mingle og nippe ny nordisk mad, sluttede de to værter med et par opbyggelige ord:

”Vi har skabt sikkerhed og tryghed for os selv gennem samarbejde her i Norden. Må vi også kunne gøre det for andre, der kommer til os og søger fred og sikkerhed…”

Så blev der klappet. Helhjertet af nogle, sandsynligvis svenske socialdemokrater. Halvhjertet af andre, måske midtsøgende liberale. Atter andre sad på hænderne og bed tænderne sammen, helt sikkert Sverigedemokrater og Sannfinländerna, De Sande Finner. Der er – mildest talt – ikke broderlig enighed om flygtningepolitikken i Norden. Læs videre “Mod og medfølelse”

Weekendavisen den 30. oktober 2015.

Trilogi. Det blev – forudsigeligt og højst fortjent – norske Jon Fosse, der modtager Nordisk Råds Litteraturpris 2015.

REYKJAVIK
Nu skal den norske forfatter Jon Fosse gøre plads til endnu et diplom i glas og ramme i æresboligen Grotten vis a vis kongeslottet hjemme i Oslo. Og beviset på, at han modtager Nordisk Råds Litteraturpris 2015 kommer til at hænge et særdeles prominent sted. I en kostelig tv-udsendelse, NRK sendte for et par år siden, viser Jon Fosse nemlig, hvor alle æresbevisningerne – for eksempel den franske orden Chevalier Ordre national du Mérite og De Svenske Akademis Nordiske Pris – hænger i det fine schweitzerhus: ude på do. Toilettet.

Da Jon Fosse onsdag aften modtog prisen i Harpa, Reykjaviks smukke kulturhus, lignede han en træt, gammel blokvognsmusiker med charmeklud og hestehale. Nok var han taknemmelig for prisen, men al virakken syntes også at forstyrre forfatteren, der er indbegrebet af litterær intelligentsia, men vel at mærke ikke en intellektuel, der tager del i samfundsdebatten med meninger om politik. Han har det bedst i sit elfenbenstårn. Læs videre “Ingen plads i herberget”

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

Kommentar. Hvilken form for misforstået loyalitet fik betjentene til at følge en operationsbefaling, som er i basal strid med danske retsprincipper? Hvorfor adlød de?

Jeg kan godt lide Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. Han virker som en retskaffen og besindig mand, og så formulerer han sig med en imponerende friskhed. I fagbladet Dansk Politi skrev han for nogle uger siden, at det indtil for nylig har været lige så svært at diskutere politiets ressourcekrise med politikerne, som det er at diskutere klimakrise med Tea Party-bevægelsen. Og så gik han til angreb på det, han kaldte ‘manicurevirkelighed’ og ‘resultatdoping’.

Jeg er ikke i tvivl om, at formanden havde en pointe, da han i denne uge gik til forhandlingerne om politiets flerårsaftale med regeringen: Siden politiforliget i 2011 er politistyrken blevet reduceret med 600 mand. Politiet er slidt op af 200.000 terrortrusselstimer. Det kan mærkes. Læs videre “Den manicurerede virkelighed”

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

A mock amok. Hvis man vil forstå mockgenren, skal man skrue op for fiktionskompetencen, genrebevidstheden – og den humoristisk sans. Det lønner sig.

Kroket med Lars von Trier

En mocking bird er en spottefugl på dansk, og den har sit navn, fordi den er god til at efterabe andre fugles sang – den er altså en epigon. På både engelsk og dansk betyder ‘to mock’ og ‘at spotte’ jo tillige at drille eller håne, og dermed er vi ved at indkredse en genre, som begynder at gøre mere og mere opmærksom på sig selv, nemlig den litterære mock.

For fire år siden udkom en eminent underholdende pamflet, Nobelkrigen, der skildrede en aldrig før fortalt historie af enorm betydning, ja vel nærmest en konspiration af davincisk omfang. Det var den danske litterat Karsten Wind Meyhoff, der stod bag afsløringen af, at der findes hemmeligholdte og undertrykte præciseringer, som var blevet skrevet ind i Alfred Nobels testamente af dynamitkongen selv. Heraf fremgår det, at Nobelprisen i litteratur rettelig skulle gå til folkelige underholdningsforfattere, og Karsten Wind Meyhoff kunne fuldkommen sensationelt bringe skyggelisten over de forfattere, der skulle have modtaget prisen år for år, hvis ikke Akademiet havde undertrykt Nobels ønsker. Mystisk at sådan en afsløring ikke skabte mere røre. Læs videre “Anton Nans: I sommerhus med Lars von Trier + Jakob S. Boeskov: ID Sniper”