Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 24. november 2023

Flaskepost. Forskere i Danmark har udviklet det klimavenlige trafiklys med kunstig intelligens. Det sker, præcis 100 år efter at Garrett Morgan – »den sorte Edison« – opfandt det automatiske trafiksignal.

For en måned siden meddelte Syddansk Universitet, at professor i data science Sadok Ben Yahia har udviklet et nyt system, der kan forudsige trafikkens bevægelser. Ved hjælp af kunstig intelligens og datafusion fra sensorer, kameraer og gps justerer systemet trafiklysene, og resultatet er markante reduktioner af CO₂ og støj. Læs videre “Rød, gul, grøn”

Weekendavisen den 17. november 2023

Trilogi. Cora Sandels romaner om emancipation og kvinden som forfatter er klassisk emancipationslitteratur. Man håber – og hepper – af hele sit hjerte på Albertes succes.

Cora Sandel: Alberte og Jakob / Alberte og friheden / Bare Alberte. 316 sider / 304 sider / 380 sider. På dansk ved Andrea Fehlauer. 249,95 kr. pr. bog. Gutkind.

Vi lever i litterære genopdagelsestider, og det er i høj grad glemte og gemte kvinder, der bliver reintroduceret. På den måde bliver emancipationslitteraturen fra 1800-tallet fint knyttet til vor tids femtebølgefeminisme.

En massivt eksempel er den norske forfatter Cora Sandel (1880-1974, pseudonym for Sara Fabricius), hvis strålende udviklings- og frigørelsesfortælling om Alberte netop er udkommet i Andrea Fehlauers flot flydende og tidssvarende sprogdragt, der erstatter Peder Hesselås noget bedagede oversættelse fra 40’erne (ikke at jeg har sammenlignet, men jeg har bemærket, at Cora Sandels brug af N-ordet er purificeret til ”sort”).

Trilogien om Alberte – der udkom over en lang periode mellem 1926 og 1939 – er vel autofiktiv efter dagens standarder. I hvert fald svarer hele dens narrative forløb til hovedtrækkene i Sara Fabricius’ egen biografi. Læs videre “Husmor og skribøse”

Weekendavisen den 17. november 2023

Målmand. Der er for meget auto og for lidt fiktion i sproget i Malte Tellerups budskabsroman om sportens misforståede mandighed.

Malte Tellerup: Mestrene. 272 sider, 269,95 kr. Roman. Lindhardt og Ringhof.

Danskerne elsker håndbold. Der er godt 100.000 organiserede medlemmer i klubberne, og da det danske herrelandshold spillede semifinale ved EM i januar 2022, var der ikke færre end halvanden million tv-seere.

Sportens folkestatus taget i betragtning, er det påfaldende så marginal håndbolden er til stede i dansk litteratur. Klaus Rifbjerg skrev et digt om håndbold i skolegården i Helgolandsgade i debutdigtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) og hans skolekammerat Niels Barfoed har i Du siger noget (2015) et herligt litterært essay, ’Janne Kolling og mig’, hvor han ærgrer sig over sportens forfald. Det handler kort sagt om angrebsspillets tempoudvikling og scoringerne antal.

I romanen Mestrene, som må være den danske litteraturs første egentlige håndboldroman, skildrer Malte Tellerup spillet på banen fra samme synsvinkel: ”En håndboldkamp afgøres som summen af succeser i omtrent tredive angreb og tredive forsvar. Og hvor fodboldelskerne hele tiden ser mod den ene befriende mål, det ene befriende, hvis ikke direkte frelsende øjeblik hvor målet sættes ind, så er håndbold mere som en belejring, der er konstant beskydning og mål der sættes ind.” Læs videre “Undtagelsesmennesket”

Weekendavisen den 27. oktober 2023

Kommentar. Hvad er der nogensinde kommet ud af et forfatteropråb?

Georg Brandes krævede at litteraturen skulle handle om noget i stedet for om ingenting. Kritisk og psykologisk realisme om samfundets virkelige problemer, ja tak. Gud, konge og fædreland, nej tak.

Dette litteratursyn blev skoledannende, og siden Georg Brandes’ moderne gennembrud for godt og vel halvandet hundrede år siden, har vi set ”forfatteren” som en samfundsbærende figur.

Tanken er god: I et samfund, hvor magtbegærlige politikere strides, og kapital og korruption holder de magtesløse i en skruestik, kan vi vende os til forfatterne som fritænkere og moralske autoriteter. Læs videre “Moralske appeller”

Weekendavisen den 20. oktober 2023

Postkoloni. Abdulrazak Gurnah genbruger et credo fra Herman Melville til at belyse eksil og eksistens.

Abdulrazak Gurnah: Ved havet. På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen. 318 sider, 249,95 kr. Gutkind.

At læse Abdulrazak Gurnahs roman (Nobelprisen 2021) Ved havet er som at studere et fortidsminde.

Den sagtmodige og sentimentale eksilfortælling udkom oprindelig i juni 2001, kun cirka tre måneder før terrorattentatet mod World Trade Center i New York, som kom til at forandre vores verdensbillede.

USA og allierede indledte en global war on terror, herunder omfattende krige i Irak og Afghanistan samt NATO-støtte til den libyske borgerkrig. Men at terroren ikke forsvandt ikke, er vi netop blevet smerteligt mindet om med Hamas-angrebet i Israel. Læs videre “”Jeg ville foretrække at lade være””